En ny version, nummer 14, af Node.js-miljøet er på gaden. Den byder på forbedret diagnosticering og en Webassembly-grænseflade. Det skriver Infoworld.
Node.js er et populært Javascript-servermiljø til udvikling af webapplikationer. Node.js 14 vil blive forfremmet til langvarig supportstatus (LTS) i oktober.
Blandt nyhederne i den nye udgave er at diagnostisk rapportering, der blev tilføjet som en eksperimentel funktion i Node.js 12, opgraderes til stabil status.
Pakker skrevet i formatet Webassembly-til-Node.js kan i visse tilfælde give bedre ydelse og support på tværs af platforme.
Version 8.1 af V8, Javascript-motoren, der ligger til grund for Node.js, er udstyret med funktioner såsom en valgfri 'kædeoperator' - '?' - til at læse værdien af en egenskab, der er dybt inde i en kæde af forbundne objekter uden behov for at validere hver reference i kæden.
Node.js 12 og Node.js 10 forbliver i langvarig support indtil henholdsvis april 2022 og april 2021.