NNIT snupper it-drift og ansatte i Vestas for snuden af indisk konkurrent

Vestas outsourcer it-driften til NNIT. 40 medarbejdere følger med i aftalen. Indiske HCL trak det korteste strå i kampen om den lukrative kontrakt.

40 it-folk i Vestas skal fremover have et personaleskilt fra NNIT hængende i bukselinningen.

Det er den umiddelbare konsekvens af en ny aftale om outsourcing af Vestas' it-drift til NNIT, som Børsen omtaler.

»Vestas er i dialog med NNIT om outsourcing af visse dele af Vestas' it-setup,« siger Vestas' pressechef Michael Zarin til Børsen.

Ifølge Børsens oplysninger er de endelige forhandlinger endnu ikke slut, og selve aftalen vil først blive underskrevet den 29. november.

Læs også: Sådan får Vestas værdi ud af Big Data

Til gengæld kommer det herefter til at gå stærkt. Allerede fra 1. december skal de 40 it-folk overgå til NNIT, for at Vestas kan leve op til krav fra bankforbindelerne om at reducere sine omkostninger.

NNIT scorer aftalen for næsen af den indiske it-outsourcingspecialist HCL, der blandt sine danske kunder har Berlingske og Danfoss.

NNIT har for nylig sammen med amerikanske EPIC også vundet en milliardkontrakt om udvikling af en ny it-platform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Læs også: Epic og NNIT vinder milliardstor ordre på sundhedsplatform

Version2 har kontaktet NNIT, der dog ikke ønsker at kommentere på ovenstående.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize