NNIT gør klar til kunder i nyt datacenter i Storkøbenhavn

13. november 2017 kl. 05:10
Når NNIT's kommende datacenter er klar til kunder omkring årsskiftet, har virksomheden selv kontrol over to datacentre og fiberen mellem dem.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

NNIT er i gang med at få et kommende datacenter op at stå, så kunder kan begynde at 'flytte ind i det' omkring årsskiftet.

Vice president i NNIT Hans-Henrik Langsted forklarer, at det har været relativt enkelt at få testet det nye datacenter, al den stund at der endnu ikke er kunder, der anvender det.

»Det er en kapacitetsudvidelse af vores samlede datacenter kapacitet. Vi ser en rejse i forhold til at kunne lave sikre det rigtige lave risc-billede for vores kunder, så kræver det, vi har nogle facilities, der i bunden af it -stakken sikrer en meget høj kvalitet og i virkeligheden også noget datacenter-redundans,« siger han.

Men ikke nok med det. Virksomheden har også fået færdig-certificeret sit eksisterende datacenter, 1P i Bagsværd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er der sat et foreløbigt punktum for det certificeringsforløb, der tilbage i foråret bevirkede, at 1P-centeret gik i sort og rev flere kunde-systemer, herunder hos DSB, med sig i faldet.

Som Version2 tidligere har oplyst, så var det netop i forbindelse med en test som led i certificeringen, at datacenteret bragede ned. Det skete kort fortalt, da et kredsløb blev koblet ud, hvorefter de resterende kredsløb ikke tog over, som de skulle.

Det nye datacenter, kaldet EIA, som NNIT er ved at få på plads, er netop også blevet certificeret blandt andet i forhold til facility. Det vil eksempelvis sige, at det bliver testet, hvorvidt de tre generatorer, der kan levere strøm til centeret, kan tage over for hinanden.

Det var under test i forbindelse med facility-certificeringen, at det gik galt i forhold til 1P-centeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over de to datacentre, som NNIT altså selv ejer, så har virksomheden også plads hos Interxion i Ballerup.

»Det nye ved det næste site er, at vi for det første kan tilbyde tre-center-løsninger. Det vil sige, at du faktisk kan opbygge en it-infrastruktur, hvor alle tre sites har en afstand, som gør, man kan opbygge en yderligere redundans i it-arkitekturen.«

Storkøbenhavnsområdet

Hans-Henrik Langsted fortæller, at NNIT selv ejer de fiberforbindelser, der kommer til at forbinde centrene, som i øvrigt alle sammen ligger i storkøbenhavnsområdet.

Den relative geografiske nærhed er blandt andet praktisk i forhold til et mandskabsmæssigt beredskab samlet inden for rækkevidde af centrene, såfremt der skulle ske noget, forklarer Hans-Henrik Langsted. (Eksempelvis et nedbrud i forbindelse med en certificeringsproces.)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover foretrækker flere kunder at kunne besigtige centrene fysisk, fortæller Hans-Henrik Langsted.

»Mange af vores kunder ønsker selv at skulle kunne komme ind, kigge, røre og pille, og der betyder det også noget, at det ikke ligger alt for langt væk.«

»Der er lidt 'sparke dæk' over det.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger