GIS-fagfolk: Offentlig datahub er et kæmpe skridt i den rigtige retning

Geodatastyrelsens store projekt, datafordeleren, der skal samle alle offentligt tilgængelige data fra CPR-numre til geodata og ejerfortegnelser, er snart klar til at udrulle de første offentlige geodata. Tekniske fagfolk er yderst positive.

For godt et år siden gjort offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen, at man ville samle alle offentlige data ét sted. Det skulle gøre det nemmere, billigere og mere effektivt at benytte de mange data, det offentlige indsamler.

Der lyder allerede positive røster fra en af de største brugere af offentlige geodata. Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras håber man på et mere stabilt system, hvor alle data er samlet, og som har mindre down-time.

»Selvom det her godt kan betyde nogle implementeringsomkostninger, så er vi i Niras fuldstændig for datafordeleren, og vi er overbeviste om, at det her er den rigtige vej,« siger projekt -og teamchef hos GIS i Niras Thomas Rokkjær, der glæder sig over, at han selv, hans kolleger og alle virksomhedens tjenester ikke længere skal tilgå geodata fra flere forskellige offentlige instanser.

Virksomheder slipper for at høste data

Det gamle system, som de offentlige data lå i, havde flere udfordringer. Den største akilleshæl var, at de forskellige data var placeret på fysiske servere, der fra tid til anden gik ned eller skulle opdateres og dermed var utilgængelige.

Derfor var og er virksomheder og andre brugere af offentlige geodata nødt til at hente store mængder data ned på deres egne servere. Det er kapacitetskrævende og gør det langt mere besværligt hele tiden at sørge for, at de nyeste data er hos virksomheden. For Niras, der blandt andet laver kort, er opdaterede geodata altafgørende.

»Vi har haft store udfordringer tidligere, når de offentlige datacentre var nede. For selvom fejlen ikke lå hos os, var det i vores kunders øjne vores produkt, der ikke virkede,« siger Thomas Rokkjær.

Nemt og tidsbesparende

For medarbejdere, der er vant til at arbejde med GIS og geodata, burde det på ingen måde være et problem at benytte datafordeleren, og Thomas Rokkjær mener også, at det vil være nemmere for små virksomheder at udvikle tjenester, når alle data er implementeret i datafordeleren.

»Hvis datafordeleren virker, som den er tiltænkt, så er der med datafordeleren tale om rigtig godt nyt for hele vores branche,« siger Thomas Rokkjær.

Systemet er en del af en større moderniseringsplan for offentlige grunddata, som har kostet 940 millioner kroner, og datafordeleren forventes færdigimplementeret i midten af 2017 og er nu blevet overtaget af geodatastyrelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Høgh

Det gamle system som de offentlige data lå i, havde flere udfordringer. Den største akilleshæl var, at de forskellige data var placeret på fysiske servere, der fra tid til anden gik ned eller skulle opdateres og dermed var utilgængelige.

Hvordan adskilder Datafordeleren fra ovenstående? Kommer den til at køre på en ny magisk serverteknologi, som garanteret altid er online? Det manglede da også bare når man beslutter at centralisere decentralt skabt data i et Single-point-of-failure system.

Så nedenstående er altså fortid?

Vi har haft store udfordringer tidligere, når de offentlige datacentre var nede.

  • 0
  • 0
Anders S. Johansen

Det er en usædvanlig dårlig vane IT-professionelle har med at omskrive "fejl" og "problemer" til udfordringer.
Det er muligt at brugerne har haft udfordringer; men systemet har været fejlbehæftet, utilstrækkeligt, problemfyldt, dårligt designet, overbelastet, dårligt kodet, mangelfuldt testet eller hvad ved jeg.
Tag tyren ved hornene og kald tingene ved deres rette navn. Alt andet er fattigt sprog og ansvarsforflygtigende.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere