Nintendo vil lave Super Mario-film med spil-legende bag rattet

Illustration: Nintendo
Spilgiganten sender den italienske blikkenslager op på det store lærred.

Nintendo vil lave en film på en af selskabets mest populære spil-karaktere - Mario.

Spilkæmpen har lavet en aftale med produktionsselskabet Illumination Entertainment, som blandt andet står bag film som Despicable Me og Minions.

Det skriver BBC.

Læs også: Nintendo bøjer sig for spilmarkedets nye overlord: Udgiver Mario som mobilspil

Filmen får Shigeru Miyamoto som co-producer. Miyamoto har været bag nogle af Nintendos mest ikoniske figurer - som blandt andet Mario og Donkey Kong - og har været med til at lave spil som The Legend of Zelda og Star Fox.

Spilskaberen får selskab af Christopher Meledandri, der grundlagde Illumination Entertainment i 2007.

Nyheden kommer i kølvandet på Nintendos store succes med Super Mario Oddessey til den populære Switch-konsol. Spillet er ifølge The Verge blevet solgt i ni millioner eksemplarer siden oktober.

Der er endnu ingen dato på, hvornår Super Mario-filmen skulle have premiere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere