Nianet kaprer kommunernes internet

18. november 2013 kl. 10:10
På blot 18 måneder er Nianet blevet internetleverandør til en tredjedel af landets kommuner
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da Nianet i begyndelsen af sidste år skubbede TDC af pinden som statens internetleverandør, åbnede det samtidig markedet for de kommunale kunder. Siden har Nianet lukket aftaler med 30 kommuner, hvilket svarer til lidt under en tredjedel af alle danske kommuner.

»Behovet for øget båndbredde i skolerne er en af drivkræfterne,« siger Nianets administrerende direktør Rasmus Helmich.

En anden og ikke uvæsentlig faktor er ifølge direktøren, at rammeaftalen med staten er skruet sådan sammen, at kommunerne, uden at skulle ud i at formulere et EU-udbud, kan tiltræde aftalen med Nianet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

10 år gamle Nianet, der er ejet af 17 danske energiselskaber, har selv 3500 km fiber i Danmark og råder desuden over de mere end 100.000 km fiber, som elselskaberne sidder på.

Som en integreret del af forretningen er drift af datacentre, hvoraf Nianet fredag med kampagnefrisk borgmester og guldsaks åbnede et femte i Glostrup.

Driften af datacentre eller såkaldt co-location af datacentre står i dag for knap 20 procent af den samlede forretning. Og der er rift efter skabspladsen i det 1300 kvadratmeter store center. Rasmus Helmich vurderer, at der vil være udsolgt inden for 3-4 år.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger