Ni ud af ti antivirusprogrammer til Android dumper i test

Illustration: Android
Der er langt mellem antivirusprogrammer til Android, som rent faktisk fungerer, konkluderer ny undersøgelse.

Mange antivirusprogrammer til smartphones med Android er slet ikke i stand til at opdage skadelig software.

Det konkluderer en ny test af den uafhængige organisaiton AV-Comparatives, som har afprøvet 250 antivirusprogrammer til Android-styresystemet fra Google.

Det skriver DR.

Undersøgelsen konkluderer, at det kun lykkedes 23 af de 250 programmer at opdage og bekæmpe de 2.000 former for skadelig software, som programmerne blev testet for.

Lidt over halvdelen af programmerne (55 procent) leverer ifølge testen utilstrækkelig beskyttelse mod malware-programmer.

AV-Comparatives advarer mod, at brugere fejlagtigt vælger antivirus-applikationer ud fra tidligere brugeranmeldelser. Selvom brugeroplevelsen kan opleves som god, siger det nemlig ikke noget om, hvorvidt programmet rent faktisk beskytter mod angreb.

Derudover pointerer organisationen, at brugere skal være opmærksomme på decideret skadelige antivirusprogrammer, som rent faktisk spreder skadelig software i stedet for at beskytte enheden.

Blandt de 23 programmer, som klarede testen, er McAfee, F-Secure, Avast, Bitdefender og AVG.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Danny Kaae

Jeg synes der burde være et link til testen så man selv kan læse testen i gennem. Kunne man eventuelt lokke artiklens forfatter til at finde sådan et link frem og lægge et sted i forbindelse med artiklen. Det ville jeg sætte pris på, og andre vil sikkert også.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere