Ni ud af ti firmaer har haft uønskede gæster på netværket

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Næsten alle virksomheder har været offer for indbrud på netværket. Halvdelen af gangene er det insidere, der står bag, viser amerikansk undersøgelse.

Det er ikke nemt at sikre adgangen til firmaets netværk og it-systemer mod fremmede besøg. Faktisk har ni ud af ti firmaer i USA inden for de seneste 12 måneder været udsat for it-indbrud.

Det viser en spørgeskema-undersøgelse blandt 583 it-folk, som analysefirmaet Ponemon har udført, med Juniper Networks som sponsor.

Næsten seks ud af ti firmaer havde været udsat for flere indbrud i løbet af det seneste år, og i de tilfælde, man kunne identificere bagmændene, har det omtrent halvdelen af gangene været eksterne kræfter, og ellers utilfredse medarbejdere og andre med intern viden, der skabte ballade.

Den tekniske forklaring på sikkerhedsproblemet er også oftest misbrug af viden hos insidere i firmaet. 52 procent af de adspurgte har oplevet det problem, mens næsten lige så mange svarer malware downloadet fra nettet eller direkte malware-smitte fra en inficeret webside som forklaring på problemerne.

Skal der dæmmes op for de mange indbrud, skal der skrues ned for kompleksiteten i virksomhedens it-sikkerheds-setup. Og så vil it-folkene også gerne have bevilget flere penge til at beskytte sig mod problemerne. Medarbejdernes viden om sikker it-brug kommer på en tredjeplads på listen over årsager til brud på sikkerheden.

Læs rapporten herunder:

[scribd id=58790819 key=key-28s06qcizvilnlh6qhd8]

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere