Ni ud af ti antivirusprogrammer til Android dumper i test

15. marts 2019 kl. 08:233
Ni ud af ti antivirusprogrammer til Android dumper i test
Illustration: Android.
Der er langt mellem antivirusprogrammer til Android, som rent faktisk fungerer, konkluderer ny undersøgelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mange antivirusprogrammer til smartphones med Android er slet ikke i stand til at opdage skadelig software.

Det konkluderer en ny test af den uafhængige organisaiton AV-Comparatives, som har afprøvet 250 antivirusprogrammer til Android-styresystemet fra Google.

Det skriver DR.

Undersøgelsen konkluderer, at det kun lykkedes 23 af de 250 programmer at opdage og bekæmpe de 2.000 former for skadelig software, som programmerne blev testet for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt over halvdelen af programmerne (55 procent) leverer ifølge testen utilstrækkelig beskyttelse mod malware-programmer.

AV-Comparatives advarer mod, at brugere fejlagtigt vælger antivirus-applikationer ud fra tidligere brugeranmeldelser. Selvom brugeroplevelsen kan opleves som god, siger det nemlig ikke noget om, hvorvidt programmet rent faktisk beskytter mod angreb.

Derudover pointerer organisationen, at brugere skal være opmærksomme på decideret skadelige antivirusprogrammer, som rent faktisk spreder skadelig software i stedet for at beskytte enheden.

Blandt de 23 programmer, som klarede testen, er McAfee, F-Secure, Avast, Bitdefender og AVG.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
15. marts 2019 kl. 13:39

AV-Comparatives advarer mod, at brugere fejlagtigt vælger antivirus-applikationer ud fra tidligere brugeranmeldelser.

Som så ofte før: XKCD har allerede illustreret problemet med at stole på anmeldelser: https://xkcd.com/937/ ?

2
15. marts 2019 kl. 10:45

Nu citerer Version 2 en artikel fra DR, og der er link til DR i Version 2's artikel. I DR's artikel kan du finde linket til det, som du søger.

Kom ind i kampen, dette er ikke Facebook ;-)

1
15. marts 2019 kl. 09:38

Jeg synes der burde være et link til testen så man selv kan læse testen i gennem. Kunne man eventuelt lokke artiklens forfatter til at finde sådan et link frem og lægge et sted i forbindelse med artiklen. Det ville jeg sætte pris på, og andre vil sikkert også.