Ni nyansatte skal hjælpe ældre i Aarhus med at undgå Digital Post

Et korps af ni it-hjemmehjælpere skal sikre, at ældre uden computerkendskab bliver holdt fri af Digital Post, som ellers vil afløse papirpost fra det offentlige fra 1. november.

Mens de fleste danskere nu skal begynde at forberede sig på at modtage beskeder fra kommunen via Digital Post, kaster Aarhus Kommune nu kræfter ind på at hjælpe folk med at undgå den nye, digitale kommunikationsvej. Det skriver DR.dk.

Ni nyansatte it-hjemmehjælpere skal besøge ældre medborgere i smilets by og hjælpe dem med en dispensation, så de stadig vil modtage analog papirpost efter 1. november. Man kan få lov til at fortsætte med papirbreve, hvis man for eksempel ikke ejer en computer eller ikke kan finde ud af at bruge en.

Ifølge Ældre Sagen er der over en kvart million danskere over 65 år, som aldrig har brugt en computer før. Og i Aarhus lyder vurderingen, at en del af disse borgere ikke selv ved egen hjælp vil sørge for at få en dispensation inden 1. november. Nogle kan ikke selv transportere sig til Borgerservice-kontoret, mens andre slet ikke kan overskue, at papirbrevene forsvinder, hvis de ikke selv aktivt ansøger om at slippe for Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen anslår, at omkring hver femte dansker vil få dispensation, mens resten altså fra 1. november skal modtage al kommunikation fra den offentlige sektor i digital form. Sammen med kommuner og regioner begynder styrelsen i dag en større kampagne, som skal klæde danskerne på til overgangen til Digital Post.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Olesen

En semi-fiktiv politisk tankegang (sarkasme kan forekomme):

Vi digitaliserer post til borgerne, så vi kan spare udgifterne til breve og porto.

Men alle skal bruge det, for at der er en rimelig besparelse, så vi tvinger borgerne til at tilmelde sig (og dem der ikke gør, bliver tilmeldt alligevel).

Men hov, nogle kan ikke bruge det; ærgeligt, så må de selv sørge for at framelde sig. Vi laver lige en blanket, som de skal aflevere til manuel behandling i kommunerne.

Og følgerne af denne tvang:
9 nyansatte i Århus til at informere de ældre, om hvordan man framelder sig - det må godt nok blive en pæn del ekstra lønsedler på landsplan...

  • 4
  • 0
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Fritagelsesproceduren er den samme for alle. Man benytter bare formidlere i en kendt gruppe, som ikke selv har mulighed for at møde op i Borgerservice, og som er kendt med en lav digitaliseringsgrad. Det ville da være kriminelt dumt ikke at gribe de forventelige ansøgninger, hvor de vil komme; det er jo ikke sådan, at der ikke bliver strøm på hegnet til november.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere