Neuralt net kortlægger dansk ishav

20. september 2019 kl. 11:15
Neuralt net kortlægger dansk ishav
Illustration: ESA.
Når kun sort-hvide billeder af ishavet er tilgængelige, er et Convolutional Neural Network godt til at genkende mønstrer i billederne, forklarer DTU-forsker.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hos DMI's såkaldte istjeneste sidder eksperter hver dag og tegner detaljerede kort over is i danske farvande. Kort, der er kritiske for at sejle sikkert til og fra Grønland, men som er tidskrævende at lave og samtidig hurtigt bliver forældede, når is vokser, smelter og flytter sig med vejr, vind og strøm.

I samarbejde med DMI har forskere ved DTU udviklet en deep learning-model, der skal lette processen og give mere præcise is-kort hurtigere.

David Malmgren-Hansen, der er postdoc på DTU Compute og har en ph.d. i deep learning, har haft til opgave at udvikle de algoritmer, som skal være med til at automatisere fortolkning af billeder, så DMI mere eller mindre automatisk kan sende kort ud med information om, hvor skibe kan sejle og ikke sejle.

Men det er en vanskelig opgave, da almindelige optiske billeder ikke kan bruges til at holde øje med isen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Derfor kommer den data, vi bruger, fra en anden type sensor, der er baseret på radar-teknologi, og som sidder på ESA-satellitten Sentinel 1. Den danner nogle sort-hvide billeder, men de er svære at fortolke, for vand kan både være hvidt og mørkt,« fortæller David Malmgren-Hansen.

Det, som DMI's eksperter i stedet må se efter, er mønstre i billederne. Og den opgave er perfekt for et Convolutional Neural Network – en type deep neural network, der er særligt velegnet til mønstergenkendelse i billeder, siger David Malmgren-Hansen.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DataTech. I den oprindelige artikel kan du blandt andet læse, hvordan David Malmgren-Hansen har brugt DMI's arkiv med satellitbilleder til at træne modellen, som netop nu er i en valideringsfase, og om vigtigheden af at have fokus på brugerne fra starten af udviklingen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger