Netværksproblemer hos Nets forsinker lønudbetalinger og stresser netbank

Et uopklaret netværksproblem mellem Nets og et datacenter har forsinket udbetaling af løn og pension og indirekte været skyld i nedbrud i netbanker og MobilePay, der har varet det meste af dagen.

Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem en række it-problemer i bankerne i dag, hvor flere kunder har oplevet, at løn og pension er blevet udbetalt med flere timers forsinkelse. Også flere netbanker samt MobilePay har været nede, men de fleste tjenester er efter alt at dømme oppe at køre igen.

Problemet stammer fra en uopklaret fejl i nat hos Nets, der clearer udbetalingerne mellem bankerne

»Der er noget i kommunikationen mellem datacentre og os, hvor det gik galt i nat. Det blev løst hurtigt, men gav forsinkelser så bankerne først modtog betalingerne senere end normalt. Derfor blev også deres processer forsinket,« siger presserådgiver i Nets Ulrik Marschall til Version2 og pointerer, at der sandsynligvis ikke er tale om en forsinkelse på mere end et par timer.

Der har desuden været problemer med log-on til netbankerne i blandt andet Danske Bank og Nordea. De svigtende tjenester skyldes efter sigende presset fra alle dem, der forsøger at logge ind, hvis man skal tro begge bankers egne spekulationer.

Nordea skriver på hjemmesiden, at log on-problemerne skyldes, at systemerne er blevet ekstra belastede af al den ekstra aktivitet fra folk, der forsøger at logge ind.

Danske Bank har givet en lignende udmelding til Version2:

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvad årsagen er. Vi har en hypotese om, at det er en kombination af flere ting. Det er sidst på måneden, hvor der er et stort pres på, at folk vil se løn, og så var der lønoverførselsesproblemet hos Nets, som skabte en buzz i medierne og yderligere forstærkede det tryk, der var på os og de andre danske banker,« siger souschef i Danske Bank Peter Kjærgaard.

Nordea meldte om ud om problemerne med adgangen til netbank første gang i morges kl. 9.30 på bankens hjemmeside, og der står ikke noget om, at netbanken skulle være oppe at køre igen. Det har været umuligt at få et svar fra Nordea på nedbruddet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael T. Jensen

Hvorfor skal det ligge arbejdsgiver til last at Nets har problemer igen, igen - pengene er sikkert trukket på hans konto.
Så det er vel mere et spørgsmål om at Nets skal låne deres kreditkort til landets "bankkunder".


"Sådan er kapitalismen,
utak er de armes løn,
det' de riges paradis, men
jeg sy'ns fan'me det er synd" tralalala ;-)

Mon ikke de har sikret sig i en kontrakt af en art, at det kun er de velstillede, der kan blive kompenseret for fejl. Den menige borger er alligevel "up deep shit creek" i dette gennemdigitaliserede, neokapitalistiske ønskesamfund, vi bor i.

  • 5
  • 2
Nicolai Rasmussen

Hvorfor skal det ligge arbejdsgiver til last at Nets har problemer igen, igen - pengene er sikkert trukket på hans konto.

Fordi han har ansættelseskontrakter med sine ansatte hvor der står at lønnen skal være til disposition for medarbejderen på et bestemt tidspunkt. At han har overført penge til en underleverandør som har sovet i timen er ikke nok til at de er til disposition. Hvis det er medarbejderens bank er det en anden sag og måske også hvis det er nets i deres egenskab af inter bank institution. I de fleste tilfælde er det selvfølgelig uden konsekvens for arbejdsgiver. Det kan dog være uheldigt i de situationer hvor en medarbejder f.eks har sagt op, og ikke ønsker at være der mere - der har arbejdsgiver (måske) misligholdt sin del af kontrakten ved manglende rettidig løn, og hvis medarbejderen efter det vælger ikke at komme mere, så bliver det op ad bakke at komme efter (afhængig af fejlens substans).

  • 5
  • 3
Christian Nobel

Fordi han har ansættelseskontrakter med sine ansatte hvor der står at lønnen skal være til disposition for medarbejderen på et bestemt tidspunkt. At han har overført penge til en underleverandør som har sovet i timen er ikke nok til at de er til disposition.

Der er da noget eklatant vrøvl.

Hvorfor i alverden skal arbejdsgiveren have skylden for noget som bare bør fungere (og er alle parter påtvunget i en moderne verden) ikke fungerer?

Hvad skulle arbejdsgiveren så gøre - udbetale pengene til arbejdstager en gang til, mens pengene er låst i bankernes system?

Og hvad skal der så ske bagefter, når bankerne får nosset sig sammen til at få styr på arbejdsgangene - skal arbejdsgiver så til at have en masse refunderet fra arbejdstager, samt have et administrativt helvede?

Hvordan skulle det i det hele taget foregå - skulle arbejdsgiver have et pengeskab med lønninger liggende i kontanter, som nødberedskab fordi bankoverførsler bliver forsinket med et døgn?

Der er nogen der har en naiv forestilling om at arbejdsgivere bare er nogen der plukker penge på et træ - sådan ser virkeligheden ikke nødvendigvis ud.

  • 2
  • 4
Morten Bj

Pengegæld er normalt bringegæld, der er næppe undtagelser for løn, dvs arbejdsgiveren har ansvaret for at lønmodtageren har rådighed over lønnen på dispositionsdatoen. Så jo rent principielt skal arbejdsgiveren betale lønnen kontant eller på anden vist anvist af kreditoren dvs lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan ikke henvise til fejl hos underleverandører.

  • 3
  • 1
Morten Bj

Mit indlæg var en kommentar til Christian der bruger et begreb som eklatant vrøvl. Den juridiske virkelighed er i grove træk, som jeg har beskrevet.

Ud fra et lovgivningsmæssigt og juridisk synspunkt er Nicolais indlæg altså tættere på at være korrekt end Christians.

At vi hurtigt kan blive enige i, at det ikke er konstruktivt med rykkere mv. (hvor der ikke er krav om 8 dages betalingsfrist). Men lønmodtageren skal holdes skadesløs.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Mit indlæg var en kommentar til Christian der bruger et begreb som eklatant vrøvl. Den juridiske virkelighed er i grove træk, som jeg har beskrevet.

Ud fra et lovgivningsmæssigt og juridisk synspunkt er Nicolais indlæg altså tættere på at være korrekt end Christians.

At vi hurtigt kan blive enige i, at det ikke er konstruktivt med rykkere mv. (hvor der ikke er krav om 8 dages betalingsfrist). Men lønmodtageren skal holdes skadesløs.

Det er jo ikke korrekt.

Det har traditionelt været sådan at lønmodtager kan hente lønnen hos arbejdsgiver på lønningsdag - arbejdsgiver har aldrig bragt lønnen ud til arbejdstager.

At det så er sådan det fungerer nu om dage er et resultat at almindelig udvikling, man kan vel endda hævde at det er en service at arbejdsgiver sørger for at pengene (normalt, når Nets eller andre ikke kvajer sig) er i lønmodtagers bank på lønningsdag, og endda betaler omkostningerne der er forbundet hermed.

I øvrigt, så var det, som jeg er orienteret, ikke alle banker der havde problemer, eksempelvis var der ikke problemer under BEC samarbejdet - så mener du også det er arbejdsgivers problem (hvis han eksempelvis er kunde under en BEC bank) at lønmodtagers bank (eksempelvis Nordea) har et problem?

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere