Netværkschef fra 3 om IPv6: Vi har været hurtigere på beatet

2. november 2018 kl. 13:319
Netværkschef fra 3 om IPv6: Vi har været hurtigere på beatet
Illustration: Funtap / Bigstock.
Inden for de næste fem år vil det eksplodere med devices, der skal på internettet, spår Kim Christensen fra 3, og der vil IPv4 ikke kunne stå alene mere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er langt til en IPv6-adoption på 100 procent i Danmark. Her er den sjette version af IP-adresser kun implementeret hos 3,4 procent af danske kunder, hvilket er langt under eksempelvis vores tyske nabo, hvor det samme tal ligger omkring 40 procent.

Men de danske internetudbydere er på vej, fordi mængden af ting, der skal på internettet, vil stige enormt de kommende år. Det fortæller Kim Christensen, som er netværkschef i 3.

»Vi har prioriteret at få IPv6 ind i netværket, fordi verden er løbet tør for IPv4-adresser. Det er ikke som sådan kun en service for vores kunder, det er for at kunne være klar til fremtiden, især når vi kigger på 5G og IoT,« siger han og fortsætter:

»Man forventer, at det vil eksplodere med devices, der skal connectes til internettet. Så der er et behov for at begynde at bruge IPv6.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og hvis så mange flere devices skal kobles på internettet, vil det ikke fungere med IPv4 alene.

3: Andre må være i fuld gang

Kim Christensen vurderer, at omkring 80-90 procent af 3’s kunder, der har teknisk udstyr, som understøtter IPv6, har IPv6 dualstack. 3 er en af de danske internetudbydere med den største udbredelse af IPv6.

Han afviser, at årsagen til, at flere af de store internetudbydere er langsomme til at rulle IPv6 ud til kunderne, er, at de ikke vil gøre det lettere for nye udbydere at træde ind på markedet, som direktør i Kviknet Yoel Caspersen forklarede til Version2 i morges.

»Den har jeg ikke hørt før. Det er ikke noget, der har ligget på radaren hos os,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det undrer ham, at der ikke er flere af de store internetudbydere, der er hoppet fuldt med på IPv6-bølgen indtil nu, altså til både erhverv og privat.

»Jeg vil antage, at vi måske har været lidt hurtigere på beatet. Jeg er ret sikker på, at alle de andre er i fuld gang med også at blive klar til at understøtte IPv6. Andet ville undre mig meget,« siger han.

Telenor tilbyder IPv6 til de første i 2019

Yousee og Telenor er to af de internetudbydere, der ikke er begyndt at rulle IPv6 ud til deres kunder endnu. Men i Telenor er de på vej, fortæller udviklingsdirektør Peter Ditlev Nødbak.

»Vi er ret langt med IPv6, der jo helt naturligt bliver mere og mere aktuelt. Vi har gennemtestet teknologien og arbejder videre med IPv6 i 2019, hvor vi også forventer at begynde at tilbyde IPv6 til de af vores kunder, hvor der er behov for det,« siger han i en kommentar, der er sendt på mail til Version2 gennem Telenors pressechef.

Yousee ønsker ikke at stille op til interview, men kommunikationsrådgiver i Yousee Amalie Sophie T. Jantzen har sendt dette skriftlige svar i en mail til Version2:

»IPv6 er fremtiden, og derfor vil YouSee naturligvis også komme med det. Når vi ikke har lanceret IPv6 endnu, skyldes det lav efterspørgsel.«

Det var ikke muligt inden deadline at få uddybet, hvad Yousee mener med det.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
26. november 2018 kl. 16:43

@Kim Henriksen

Hvis der sidder nogle og netop nu er i gang med at etablere et bolignet

I vores ejerforening ejer vi selv infrastrukturen, men har desværre en binding til en enkelt leverandør lidt tid endnu. Der er af rent praktiske hensyn nødt til at være "en eller anden" leverandør der står for at levere ind til det centale knudepunkt, service af HW osv., men jeg er klart tilhænger af at vi næste gang søger en "standard" leverandør der vil acceptere en klausul om at de skal give adgang for andre leveandører. Er der nogle der kender til leverandører der som standard gør det?

@Jens Hilligsøe

Folk som <a href="http://opennet.nu/">http://opennet.nu/</a&gt; er allerede i gang med at tage elselskabernes fibernet og gøre dem tilgængelige for hvem der nu end vil være indholdsudbyder på deres net.

opennet lyder interessante - ved du om de også vil administrere forbindelsen til mindre bolignet (inkl. service), så enhver kan tilbyde forbindelser til de enkelte lejligheder hvis de vil?

7
5. november 2018 kl. 13:08

... som falder i værdi hvis/når folk skifter til IP6. Andre udbydere er nødt til at købe IP4 adresser eller tilbyde CGN.

4
5. november 2018 kl. 08:40

Tvangsnationatialiser som en løsning på at fjerne lokale "monopoltilstande"?

Tag hellere at klappe hesten i stedet for at finde på flere oxymorons. Folk som http://opennet.nu/ er allerede i gang med at tage elselskabernes fibernet og gøre dem tilgængelige for hvem der nu end vil være indholdsudbyder på deres net.

3
2. november 2018 kl. 18:47

En tvangsnationatialiser af det fysiknet kunne være en løsning, hvor udbyder også på fiber blev tvunget til at give konkuranter plads, for et fornuftigt gebyr.

Hvis der sidder nogle og netop nu er i gang med at etablere et bolignet, f.eks. i en boligforening eller antennelaug, så prøv at leg lidt med tanken om "kun" at etablere en basal fysisks netværksinfrastruktur og få flere forskellige indholdsleverandører (ISP'er) til at tilbyde produkter til beboerne (man kunne bruge en eller anden form for tilslutningens afgift til at finansere infrastrukturen).

Oprindeligt blev vores bolignet (inkls Radio/TV) etableret for blandt andet at give beboerne et alternativ til TDC/YouSee (YouSee coax net + telefonkabler), så min tankegang går ud på at "beskytte" sig imod sådan noget fra starten.

2
2. november 2018 kl. 18:18

Der er jo staidg monopol på fysik Internet forbindelse mange steder i landet. Hvis man kunne realt kunne skifte udbyder, lige som på telefon markedt, hvis man var utilfreds med en udbyder, så vil det se anderledes ud.

Har selv heldigvis en god "monoplosk" teknologi som fiber, men før det var IDSN næsten det bedste på de 8-12 km lange gamle telefonkabler.

En tvangsnationatialiser af det fysiknet kunne være en løsning, hvor udbyder også på fiber blev tvunget til at give konkuranter plads, for et fornuftigt gebyr. Det kunne være en løsning, da man ikke skal regne med af de selv ville åbne op. Selv om SE/Stofa er lidt i gang med det.

Men de er jo også kunde ejet, og kan nok måske nok nu se, at de måske har tage en lidt tuppet løsnings med køb af STOFA. For andres mennesker penge.

1
2. november 2018 kl. 17:02

Hvorfor acceptere V2 den sædvanlige begrundelse: "lav efterspørgsel", fra ISP'erne, i burde bore lidt mere i det argument.

Jeg er ret træt af, at være udelukket for at kommunikere med hele internettet. - Jeg har spurgt min egen ISP op til flere gange, med nogenlunde samme svar som YouSee giver.

Det er ikke til at forstå at teknologiselskaber, ikke ønsker at give IPv6 til alle deres kunder, som standard - det burde ligge i DNA'et, når man arbejder med tech.

Jeg er også overbevist om at IPv6 ville gøre oplevelsen for privat kunder der spiller netværksspil på Xbox eller Playstation:

.. And—most useful for Xbox—the expansion removes the need for Network Address Translation (NAT), which can interfere with multiplayer gaming and chat over IPv4 networks.

https://support.xbox.com/en-US/xbox-one/networking/ipv6-on-xbox-one

Så jo, der er bestemt også udbredte use-cases for IPv6 og privat kunder, men hvor mange almindelige privat kunder har lige læst den artikel, således at de kan kræve IPv6 af deres ISP.