Nettv-station bliver betalingskanal

Zattoo, der sender europæisk public service-tv som peer-to-peer-streaming, opkræver nu penge for at vise de gratis æterbårne kanaler. Det skyldes, at de danske royalties er fem gange højere end andre steder, påstår selskabet bag.

Nu skal brugerne på nettv-stationen Zattoo trække pengene op af lommen, hvis de vil fortsætte med at se europæisk public service-tv, som ellers er gratis i æteren.

Schweiziske Zattoo har siden 2006 streamet europæiske tv-kanaler med den meget effektive videocodec H.264 på delvis peer-to-peer-basis. I sidste uge indførte selskabet betaling for brugerne.

Ifølge Zattoos website er visse kanaler gratis, mens der opkræves betaling for andre. Men for de danske brugere er der ingen gratis kanaler.

Det skyldes ifølge selskabet, at betalingen for rettighederne til at vise de danske public service-kanaler som DR1, DR2 og TV2 er væsentligt højere end i resten af Europa.

I en e-mail til brugerne skriver Zattoo:

»For hver bruger i Danmark skal vi betale royalties for de tv-kanaler, vi distribuerer. Det er ikke et problem i sig selv, da vi vil være fair og lovlige og bidrage, hvor det er på sin plads. I midlertid er de royalties, vi betaler i Danmark, fem gange højere end alle andre steder,« står der i mailen.

Priserne for at se dansk tv på Zattoo er nu 35 kroner for én måned, 85 kroner for tre måneder og 280 kroner for et år. Til gengæld vises kanalerne nu i højere opløsning end før, hvor Zattoo benyttede et signal på 500 kilobit per sekund, som det kendes fra andre internetkanaler så som Comedy Centrals The Daily Show og The Colbert Report.

I USA viser webtjenesten Hulu tv-shows fra en række af de store amerikanske tv-stationer. På grund af begrænsede rettigheder til indholdet kan tjenesten ikke benyttes i Europa.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hoder Jensen

Ifølge dem selv er kvaliteten sat op og skift til betalingskanal er også sket efter ønsker for folk, men helt ærligt så tror jeg ikke ret mange er interesseret i at vil betale for "public service" kanaler som dr1, dr2 og tv2.

Og som #1 også skriver, er der alternativer i form af Livestation og skulle man endelig betale for det, så virker streamtv.dk's tilbud bedre.

Det er blevet afinstalleret her, men det var godt så lang tid det varede :/

  • 0
  • 0
Carsten Pedersen

Gratis? Hvordan gør man det her til lands?

(Vil bare gerne have forklaringen, så jeg kan give den videre til licensmanden når han kommer og banker på døren?)

Borset fra det, så virker dette da som en betydeligt mere fair afregningsform end den afgift vi alle skal betale bare fordi vi har investeret i en pc der kan internet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere