Netto-Pad'en er kommet til Danmark: Android-tavle til under 1.000 kroner

3. januar 2011 kl. 11:01101
Danskerne vil gerne have tavle-pc'er, men vil ikke betale for dem. Derfor sælger Dansk Supermarked en husmands tavle-pc til 999 kroner i Netto.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis du også har stået og pillet ved en tavle-pc i en elektronikforretning, men ladet den stå fordi du ikke kunne få dig selv til at betale en måneds husleje for den, så er der hjælp på vej.

Dagligvarekæden Netto sælger nemlig i denne uge en 7 tommer tavle-pc til 999 kroner. Tavle-pc'en har en ARM9 533 megahertz processor, 256 megabyte hukommelse, 4 gigabyte lagerplads, en skærmopløsning på 800 gange 480 pixels, og så kører den styresystemet Android 1,6.

Dermed har Netto-Pad'en væsentligt mindre regnekraft end de fleste andre tablet-pc'er på markedet, men det gør måske ikke noget, hvis man bare er ude efter en tavle-pc til at surfe på nettet med.

»Det er en vare, som vi har udviklet for at komme under det prispunkt, der hedder 1.000 kroner. Tavle-pc'er er selvfølgelig oppe i tiden på grund af Apple, og så syntes vi, at det kunne være interessant at komme under 1.000 kroner,« siger Jørgen Boye, der er indkøbschef for elektronik i Dansk Supermarked, som Netto er en del af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jørgen Boye er overbevist om, at der er en stor interesse for tavle-pc'er hos forbrugerne, men at mange ikke er villige til at betale de over tre tusinde kroner, som de fleste tavle-pc'er på markedet koster.

»Vores mission har været at finde Danmarks billigste pris på en tavle-pc,« siger Jørgen Boye.

Det mål har dansk supermarked imidlertid ikke helt kunne opfylde. Det lykkedes således Version2 at finde en Kendo tavle-pc i webshoppen hos Expert, som også står til 999 kroner. Så foreløbigt må de to butikskæder altså deles om at have Danmarks billigste tavle-pc.

Jørgen Boye vil ikke ud med, hvor mange eksemplarer af Netto-Pad'en som butikkerne har på lager, men han fortæller at salget har gået strygende siden tavle-pc'erne landede i butikkerne i søndags.

Tilbuddet gælder i hele denne uge eller så længe lager haves. Derfor opfordrer Jørgen Boye til, at man skynder sig i Netto, hvis man vil nå at have fat i en af de billige tavle-pc'er.

101 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
3. januar 2011 kl. 11:18

Er der nogen af jer som jeg prøvet den?

35
3. januar 2011 kl. 21:56

Jeg har!

Vi var henne og købe én søndag morgen. Ridse på skærmen og det hele. Vi bootede den dog alligevel og fandt et meget langsomt OS og uhyr ringe touch. Jo hårdere vi trykkede, jo bedre virkede det.

Så hvis nogen køber denne, så forvent ikke touch i samme kvalitet som en moderne smartphone. Nærmere noget tilbage i de første modeller. Jeg har en 2 år gammel digital billederamme som har bedre touch!

Jeg kan desuden fortælle at alt på nær strøm, minijack og SD-kort foregår igennem en speciel adapter. Så drop ideen om at tilslutte USB direkte til den. Strøm er i øvrigt via en speciel omformer. Ikke noget med standard-typer der. (kunne jo være rart hvis den kørte USB, som smartphones).

Netto var da også så venlige at give os pengene tilbage, da vi returnerede den.

Hvis du har en smartphone, så bliver du nok irriteret på den før du når til at lave noget produktivt. Spar hellere pengene sammen til en af de bedre!

36
3. januar 2011 kl. 23:59

Ok, hvis touchen er så elendig er det en dealbreaker, også for "bikserprojekter". Langsom og gammelt/dårligt OS betyder ikke så meget hvis man kun skal have en special app kørende, men hvis man skal slås med elendig touch hver gang den skal bruges, er der ikke meget ved det, undtaget i helt specielle tilfælde.

62
4. januar 2011 kl. 19:10

Jeg har også. Uden at have alt for megen indsigt i Android virker det som om den er låst til kun at kunne installere fra deres egen "app shop". Jeg har kigget lidt rundt efter en mulighed for at opgradere til 2.2, er der nogen der kender nogle gode links til den slags?

34
3. januar 2011 kl. 20:52

Det har Mobilsiden.dk, og konklusionen er klar:

  • "Hvis dette bliver en brugers første møde med en tabletcomputer, vil de aldrig nogensinde turde bevæge sig i den retning igen", lyder vurderingen af Blackbird MID 7 fra John G. Pedersen, chefredaktør på Mobilsiden.dk

I ovenstående indslag vises, hvorfor en gadget kan blive alt for billig. Den ender da også på kun én ud af seks mulige stjerner.

Det kan bemærkes, at oplevelsen i virkeligheden er meget værre, end videoen viser. Vi har af tidshensyn været nød til at klippe meget af ventetiden ud.

Læs mere: http://www.mobilsiden.dk/web-tv/billig-tabletcomputer-er-ikke-pengene-vaerd,lid.13436/#ixzz1A0HjyLEW

3
3. januar 2011 kl. 11:34

Det tegner ikke godt, med de specifikationer den kommer med. Android 1.6 er efterhånden rigtigt gammelt, og rigtigt langsomt i forhold til nyere versioner.

En 533 MHz processor er ikke mere end halvdelen af hastigheden for moderne top-telefoner, så hvis den skal kunne surfe flydende, og måske endda vise flash, så er det svært at være optimistisk mht. oplevelsen.

Jeg håber det er en fornuftig tablet, men man kunne frygte det værste.

Det siges, at det skulle være den samme som den der er anmeldt her, blot i en anden indpakning:http://www.mobilsiden.dk/web-tv/billig-tabletcomputer-er-ikke-pengene-vaerd,lid.13436/Der lyder vurderingen:

- "Hvis dette bliver en brugers første møde med en tabletcomputer, vil de aldrig nogensinde turde bevæge sig i den retning igen", lyder vurderingen af Blackbird MID 7 fra John G. Pedersen, chefredaktør på Mobilsiden.dk</p>
<p>I ovenstående indslag vises, hvorfor en gadget kan blive alt for billig. Den ender da også på kun én ud af seks mulige stjerner.</p>
<p>Det kan bemærkes, at oplevelsen i virkeligheden er meget værre, end videoen viser. Vi har af tidshensyn været nød til at klippe meget af ventetiden ud.

Generelt er folk meget skeptiske over for den:http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=91040&PN=1&title=netto-tilbud-p-tablet-pchttp://www.mobildebat.dk/showthread.php?t=188648

4
3. januar 2011 kl. 12:01

umiddelbart ville jeg tro at netto har prøvet varen INDEN de sælger den i butikken. De er jo lavet som en lavpris model, så spar os for at sætte den i forhold til apples 4-5.000 kr. model.

5
3. januar 2011 kl. 12:31

Det er der vist heller ikke nogen der har gjort, højest sammenlignet MHz ;)

http://androidforum.dk/forum/viewtopic.php?f=81&t=3962&sid=044c427207d9fae4cc2d7bef6a4cfc78Her er nogle der har købt den, og det ser ud til de alle leverer den tilbage, da folk syntes den er langsom, bliver varm, kan ikke køre spil pga. hastighed, har lav batteritid, træls skærm da den er resistiv (trykfølsom) i stedet for kapacitiv (berøringsfølsom) og andet.

Så uden at sammenligne med 4-5.000 modeller, virker det ikke som om den er praktisk anvendelig. Men har ikke selv haft den i hånden, så kan ikke selv vurdere den jo :)

8
3. januar 2011 kl. 13:31

Engelsk sprogede forstår bedre "husmand tavle", hvis du kalder den noget forståeligt, som nigger tavle.

9
3. januar 2011 kl. 13:44

Er det et overskudslager de har opkøbt? Jeg kan dårligt forestille mig at nogen vil udvikle en nyt produkt med Android 1.6. Det koster jo ikke noget at lægge en nyere version ind.

10
3. januar 2011 kl. 14:18

Hvis vi nu lige glemmer hvad Netto sælger dimsen som og istedet tænker kreativt, hvad kan man så bruge en lille billig computer med touch-skærm til ?

Elektronisk køleskabskalender f.eks ?

Poul-Henning

17
3. januar 2011 kl. 15:26

Hvis vi nu lige glemmer hvad Netto sælger dimsen som og istedet tænker kreativt, hvad kan man så bruge en lille billig computer med touch-skærm til ?

Jeg besøgte Rambøll i november og så, at der var ophængt en iPad ved døren til mødelokalet: Dens funktion var at vise reserveringer af lokalet og tillade fremtidige reserveringer. En iPad virker som overkill til denne funktion, så her kunne jeg sagtens tænke mig, at en billig skærmtavle kunne bruges i stedet.

18
3. januar 2011 kl. 15:33

Hej Torben M! Du har helt ret. Måske hiver deres iPad, reservationer osv via en server. Evt noget CMS?

Jeg vil gerne opfordre til ideer omkring anvendelse af Nettos Netto-Tablet. Den må da kunne bruges til en eller anden form for interface?

11
3. januar 2011 kl. 14:20

En elektronisk køleskabskalender til 1000 kr der kun kan holde strøm i et par timer? Nej tak :)

14
3. januar 2011 kl. 14:51

En elektronisk køleskabskalender til 1000 kr der kun kan holde strøm i et par timer? Nej tak :)

Når den er fastmonteret på et køleskab er det jo nok ikke det store problem at holde den koblet til strøm...

20
3. januar 2011 kl. 15:54

Så har vi en grim ledning dinglende ned af køleskabet også - Nej tak.

Det er et godt eksempel på en situation hvor man bare VIL finde et formål uanset hvor tåbeligt det er - Her er en 10 kr's kalender bedre.

21
3. januar 2011 kl. 16:06

Åh NEJ, en LEDNING, ja så er alle fordele ved en elektronisk kalender baseret på en billig tablet jo fuldstændigt væk!

Her er vist snarere et godt eksempel på en der har fået en idé om at noget er ubrugeligt, og bare VIL finde problemer.

29
3. januar 2011 kl. 17:54

En kalender til 1000 kr der hele tiden skal bruge strøm og med en ledning hængende ned af lågen - Ja det er virkelig en god idé... Tåbeligt!

Så er idéen med at bruge den som fjernbetjening til styring af huset eller lign. da langt mere brugbart end at tvinge den til at fungere som en dårlig erstatning for en 10 kr's kalender.

30
3. januar 2011 kl. 18:03

end at tvinge den til at fungere som en dårlig erstatning for en 10 kr's kalender.

Du lever tydeligvis ikke i en husholdning med store børn og to arbejdende forældrer og fire kalendre der skal holdes i sync...

Dengang TDC forskede i touch-skærme på køleskabe, var netop kalender-app det helt store hit.

Poul-Henning

32
3. januar 2011 kl. 19:31

Men ikke mere et hit end at det ikke er en funktion i de fleste køleskabe ;)

33
3. januar 2011 kl. 19:45

Netto burde give dem gratis som "køleskabsmagnet" og så skulle man modtage reklamer i et år, eller sådan noget.

Når Netto køber ind i stort antal, så er stk prisen nok under 200 kr.

31
3. januar 2011 kl. 18:27

Jeg har ikke kigget nærmere på det, men mon ikke det snart er muligt at udskifte Android med noget bedre?

Nokia og intel arbejder på sagen http://meego.com/ og MeeGo er en linux og ikke en linux kerne med en javaklon oven på. kompileret kode er simpelthen mere effektivt når man ikke har resourcer at spilde på overhead. Hvilket er en af grundene til at apple bandlyste fortolkere indtil de blev presset til at åbne op.

22
3. januar 2011 kl. 16:14

Hvorfor er det overkill. iPad er jo også dyr fordi den er "lækker" en ofte overset faktor i ingeniør-faget :-)

Lidt lige som det der B&O, hvis nogen kan huske det? Det var vidst Hifi & TV udgaven af Apple.


iPad 64GB / WiFi /3G

24
3. januar 2011 kl. 16:45

Som det er nævnt før, så tænk kreativt ;)

Jeg venter fx allerede på en lille touchskærm der skal sidde ved siden af min dør til hurtig kontrol over lys, varme, musik, persinner tv osv. (Eget udviklet system / software der gør det muligt.)

  • Der ville sådan en fin lille tablet jo være ideel, og jeg kender et sted på ebay hvor de kan fåes told / moms frit til DK, til et spørgsmål om 900 kroner måske. (Og her snakker vi ganske udemærkede specs. Du kan få Android på 1 GHz processor med HDMI til omkring 1100 - 1200 med fragt.)

Anyway, tror jeg vil have en hængene over sengen / ved siden af. I mine øre er det sgu bare luksus, og eventuelle kvinder som overnatter er sgu da ligeglad med om din "fjernbetjening" kører 500 Mhz eller 2 ghz dual core ;)

15
3. januar 2011 kl. 15:11

Prøv evt. ebay.dk søg efter "Epad" Pris 1.233,87 incl alt. Den har de spec. I hunger efter?

19
3. januar 2011 kl. 15:39

Den er sikkert bedre end Nettos tilbud, men selv om den bruger en 1MHz CPU, så er det en ZT-180, som er baseret på ARM11 (anmeldelsen tager fejl her), som er et par generationer tidligere end Cortex A8, som bl.a. iPad bruger. Så regnekraften er kun ca. halvt så stor.

256MB RAM er også i underkanten, specielt hvis det ikke er muligt at udvide.

12
3. januar 2011 kl. 14:29

Hvad med noget GPS, eller kontrolpanel til styring af musik?

Sådan en 7" WiFi sag, må da kunne bruges til noget... Kan man evt åbne øl med den?

6
3. januar 2011 kl. 12:51

Nu blev den jo også beskrevet som:

Dermed har Netto-Pad’en væsentligt mindre regnekraft end de fleste andre tablet-pc’er på markedet, men det gør måske ikke noget, hvis man bare er ude efter en tavle-pc til at surfe på nettet med.

2
3. januar 2011 kl. 11:32

Jeg har prøvet en 10" kinamodel med samme specs. Den er simpelthen så langsom at den er ubrugelig. Må deaværre erkende at der indtil videre ikke er nogen der slår smasun og apple på hastigheden. /LF