Netscape-stifter køber Skype

1. september 2009 kl. 10:093
Netscape-stifter køber Skype
Illustration: Jesper Stein Sandal.
Ebay har solgt det dansk-svenske program til Internet-telefoni, Skype for to milliarder dollar. Blandt køberne er Marc Andreesen, der var med til at stifte Netscape
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det populære program til internet-telefoni, Skype, er angiveligt blevet solgt til kreds af private investorer. Det skriver New York Times.

Ebay får ifølge avisen to milliarder dollar for Skype, hvilket er 1,1 milliard dollar mindre, end hvad online-auktionshuset i sin tid gav for løsningen, men indtil videre vil Ebay ikke kommentere på handlen.

Det er opfinderen af Netscape, Marc Andreessen, der står i front for gruppen af investorer. Ligeledes er den engelske kapitalfond, der i sin tid investerede i Skype, også repræsenteret blandt køberne.

Marc Andreessen sidder allerede i Ebays bestyrelse og har derfor god viden om Skype. Som sagt stiftede han den første rigtigt populære webbrowser Netscape, der dog i slutningen af 1990'erne tabte den første store browserkrig til Internet Explorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skype blev i sin tid udviklet af det dansk-svenske makkerpar Janus Friis og Niklas Zennström. I 2005 solgte de Skype for lidt over 3 milliarder dollars ? og med dagens videresalg in mente, ser det altså ud til, at de gjorde en god handel.

Ifølge Business.dk ventes Skype i år at indbringe omkring 600 millioner dollars fra det såkaldte Skype-out, der giver mulighed for at ringe ud fra Skype til telefoner på det ordinere telenet.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
1. september 2009 kl. 10:27

Så kan man kun håbe at det betyder at skype bliver bedre til Linux.

2
1. september 2009 kl. 11:44

Jeg har lige installeret den nye skype beta udgave og den kører betydelig bedre end den gamle - så der er håb også for os linux brugere.

3
1. september 2009 kl. 12:26

Ja... men det ville nu være bedre at de lavede et XMPP interface til Skype... Men det er vel for meget at håbe på...