Nets: Vi skylder kviknet.dk en undskyldning for spærring af deres penge

Efter et rasende blogindlæg fra bredbåndsudbyderen Yoel Caspersen, Kviknet.dk, hvor Nets anklages for »forrykte gangstermetoder«, er Nets nu klar med en undskyldning.

Nets går nu ud med en offentlig beklagelse til adm.dir. Yoel Caspersen fra bredbåndsiværksætteren Kviknet.dk, som tirsdag beskrev en dårlig oplevelse med Nets i et blogindlæg på Version2.

Sagen handler om, at Nets tilbageholdt en stor sum af Kviknet.dks omsætning, hvilket fik Yoel Caspersen til at kalde Nets fremgangsmåde for »forrykte gangstermetoder.«

Yoel Caspersen beskrev i bloggen, at Nets' riskafdeling for godt to uger siden kontaktede Kviknet.dk, fordi man kunne se, at selskabets omsætning var steget markant, og man ville derfor bl.a. høre, hvad det var for et marked, selskabet var gået ind på.

»Med andre ord, Nets ville se, om vores risikoprofil havde ændret sig. Det er fair nok, og jeg betragter fortsat spørgsmålene som ren rutine, hvilket mailen også gjorde meget klart. Derfor virkede det helt forrykt, at mailen sluttede med følgende tekst:
'Til info, så er udbetalingen af omsætningen på forretningsnummer ****** (kviknet.dk) blevet stoppet, indtil vi får svar på ovenstående spørgsmål.',« skriver Yoel Caspersen.

Et par dage tidligere havde Kviknet netop hævet penge for kundernes abonnementer, og derfor lå Nets inde med lige knap en tredjedel af Kviknet.dks månedsomsætning.

»Penge, som Nets nu tog som gidsel - blot for at få svar på et par rutinespørgsmål, vi gladeligt havde svaret på, hvis de havde spurgt pænt. Jeg var lettere chokeret over, at Nets kunne finde på den slags,« skriver Yoel Caspersen i bloggen, hvor han også kalder Nets metode for 'forrykte gangstermetoder'.

Nu har kommunikationschef i Nets, Karsten Anker Petersen, sendt en replik til Version2:

»Normalt kommenterer vi ikke på konkrete kundeforhold, men da Yoel Caspersen selv han har valgt at dele sin oplevelse med offentligheden, bl.a. her på sitet, vil vi fra Nets’ side gerne benytte anledningen til dels at beklage, at Yoel Caspersen og kviknet.dk føler, at vi har behandlet dem dårligt, dels at forklare hvorfor vi har de risk-management-procedurer vi har,« skriver Karsten Anker Petersen til Version2.

Nets: Kreditrisikoen steg markant

Nets oplyser, at man sendte rutinemæssigt en mail til kviknet.dk om, at man stoppede udbetalingen af kundens omsætning på grund af stærkt forøget kreditrisiko. I praksis var der tale om, at kreditrisikoen steg markant over en kort periode.

»Det var ikke desto mindre ikke den rigtige fremgangsmåde. Vi skylder kviknet.dk en undskyldning for, at vi ikke kontaktede dem telefonisk, dels for at kunne forklare baggrunden bedre, dels for at få afklaret eventuelle misforståelser,« skriver kommunikationschefen.

Nets forklarer, at for at beskytte forbrugerne og afværge tab hos både kortholdere og hos Nets – og dermed minimere omkostningerne ved at håndtere digitale betalinger - monitorerer man løbende kundernes kreditrisiko.

»Hvis vi konstaterer en væsentlig kreditrisiko, har vi procedurer, hvor udbetalingen af en kundes omsætning automatisk stoppes, hvis den afviger markant fra den prognose, kunden selv har oplyst til os,« skriver Nets.

I de tilfælde hvor det er nødvendigt at stoppe udbetalingen, undersøger Nets straks årsagen, og de fleste kunder får hurtigt åbnet omsætning uden at bemærke noget, fordi der ikke var noget problem.

»Kunder skal naturligvis ikke opleve at få deres omsætning tilbageholdt, før de er blevet kontaktet af os, og derfor kigger vi nu på, om vores procedurer er gode nok, eller om vi kan gøre det bedre for vores kunder, vel og mærke uden at øge risikoen. Vi har ingen interesse i uden grund at holde en forretnings penge tilbage,« skriver Karsten Anker Petersen.

»I det konkrete tilfælde hører det dog med til historien, at Kviknet.dk fik sine penge udbetalt til vanlig tid, det vil sige på det tidspunkt hvor de under normale forhold ville været kommet til udbetaling. Men det ændrer ikke ved, at vi skulle have håndteret sagen bedre.«

Sagen har uanset beklagelsen sat sine spor. Kviknet.dk vil flytte så meget som muligt at omsætningshåndteringen væk fra Nets:

»Når Nets på den måde vælger at tage kvælertag på sine kunder for at få svar på rutinespørgsmål, er det et tydeligt udtryk for en virksomhed, der er gennemsyret af monopol-kultur,« skriver Yoel Caspersen.

»Vi har været nødt til at tage vores egen risikovurdering op til revision - og her optræder Nets med et kæmpestort, blinkende rødt minus. Ligesom man afliver en gal hund, der bider en, når man fodrer den, er man nødt til at drage konsekvensen, når Nets viser tænder.«

Yoel Caspersen er glad for undskyldningen:

»Nets' opførsel kan ikke ødelægge mit humør. Det er super fedt, at det er gået så godt for virksomheden, som det er, og jeg er taknemmelig over for alle de glade kunder, vi har fået, og al den opbakning, der har været,« skriver han.

Læs hans fulde svar her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tore Green

Kviknet bruger tilsyneladende kortbetaling til at trække penge hos kunderne. Korttransaktioner kan jo altid tilbageføres hvis der er tale om stjålne kortoplysninger el.lign. og så vil Nets gerne være sikker på at kunne få pengene hjem. Derfor laver de altid en kreditvurdering af forretninger som vil tage imod kort.

  • 3
  • 1
Peter Stricker

Nogen der kort kan gøre rede for hvilken kreditrisiko Nets løber

Det vil jeg mene, at Karsten Anker Petersen nok kan. Men der er desværre intet i ovenstående "undskyldning", der giver noget rimeligt svar på, hvorfor Nets har håndteret sagen som de har.

Ordet undskyldning må i øvrigt stå for redaktionens regning, for Nets giver ingen undskyldning, men nøjes med at

beklage, at Yoel Caspersen og kviknet.dk føler, at vi har behandlet dem dårligt

  • 20
  • 0
Michael Bisbjerg

.. gør det samme. Hvis man som forhandler eller privatperson pludseligt har et større flow af penge, så vil Paypal også suspendere ens konto indtil de har vurderet sagen.

Det kan man læse mange historier om på nettet - så jeg synes som sådan ikke metoden er mystisk eller unik. Man kan så på den anden side synes at det er groft når nu det danske marked for Nets primært må bestå af reelle virksomheder og ikke whomever.

  • 5
  • 0
Michael Weber

Korttransaktioner kan jo altid tilbageføres hvis der er tale om stjålne kortoplysninger el.lign. og så vil Nets gerne være sikker på at kunne få pengene hjem.

Så summa summarum: Fordi der er en usædvanlig stigning i antallet af små transaktioner, får Nets mistanke til at der bruges en masse stjålne kreditkort, til at lave den usædvanlige stigning i transaktioner og derfor tilbageholder omsætningen?

Arghh...det lyder lige lovligt kulørt til min smag :)

Iøvrigt så får en netbutik da vist ikke penge for køb, hvor der er brugt stjålne kreditkortoplysninger. De penge bliver da vist...tilbageført?

  • 8
  • 0
Nicolaj Hansen

I Tilfælde af svindel er det altid leverandøren (altså kviknet), som får regningen + gebyr på 250 kr.... For leverandøren har jo naturligvis kæmpe indvirkning på, om kortinformationerne er stjålet eller ej ( sarkasme kan forekomme ).

Sidst men ikke mindst er der EN risiko for Nets og denne risiko forekommer kun hvis virksomheden går konkurs. I så fald vil der komme en række indsigelser på disse betalinger, da det solgte produkt pludselig ikke bliver leveret.

Man skal dog huske, at i forvejen holder Nets pengene i et døgn men Teller holder pengene i typisk 5-7 døgn, så de er nu rimelig godt dækket ind. Det drejer sig på intet tidspunkt om kunderne, da kunderne altid blot kan gøre indsigelse, så det er IKKE for at beskytte kunderne, som ellers Karsten Anker siger. Det er direkte en løgn.

Bemærk at der konstant bliver nævnt Nets, hvilket ikke umiddelbart giver mening da Joel nævner at det er VISA og Mastercard betalinger, som er blevet tilbageholdt. Det burde derfor være Teller, som dette drejer sig om :) bemærk dog, at Teller og Nets i daglig drift er et og samme selskab.

  • 10
  • 0
Christian Nobel

Korttransaktioner kan jo altid tilbageføres hvis der er tale om stjålne kortoplysninger el.lign. og så vil Nets gerne være sikker på at kunne få pengene hjem.

Det giver jo ingen mening.

Det vil sige at det er modtageren af pengene der skal bære risikoen ved at kortoplysningerne er stjålne, og betalingsformidleren (som jo nok mere var den der burde have styr på om hvorvidt kortoplysningerne var stjålne) ikke skal have noget ansvar.

Det er helt, helt galt imo, det bør da være en risiko betalingsformidleren forsikrer sig mod gennem det giftige gebyr han alligevel tager.

  • 7
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Bemærk at der konstant bliver nævnt Nets, hvilket ikke umiddelbart giver mening da Joel nævner at det er VISA og Mastercard betalinger, som er blevet tilbageholdt. Det burde derfor være Teller, som dette drejer sig om :) bemærk dog, at Teller og Nets i daglig drift er et og samme selskab.

Du har ret i, at det er forvirrende, når der er to firmanavne i spil. Nets og Teller er to datterselskaber af Nets Holding, men i praksis er det de samme medarbejdere, selv om de deler pengestrømmene op. Derfor har jeg konsekvent omtalt dem som Nets, da det er under det navn, vi kender dragen i den offentlige debat.

Jeg har i øvrigt uddybet min holdning til sagen i et nyt blogindlæg.

  • 3
  • 0
Tore Green

Det vil sige at det er modtageren af pengene der skal bære risikoen ved at kortoplysningerne er stjålne, og betalingsformidleren (som jo nok mere var den der burde have styr på om hvorvidt kortoplysningerne var stjålne) ikke skal have noget ansvar.

Hvis betalingsformidleren allerede ved at kortet er stjålet går transaktionen jo ikke igennem og så er der ikke noget at tilbageføre.

Men mon ikke denne konstruktion er opfundet i den fysiske verden dengang det var op til butikken at checke underskrift osv for at forhindre svindel?

(Hvis forretningen blev holdt skadesløs ville der i øvrigt være en god fidus i at købe varer med stjålne kort uden at det kostede hverken køber ellet sælger noget - lidt som forsikringssvindel.)

  • 4
  • 1
Christian Nobel

Men mon ikke denne konstruktion er opfundet i den fysiske verden dengang det var op til butikken at checke underskrift osv for at forhindre svindel?

Det kan da godt være, men nu skriver vi altså 2016, og taler om elektronisk betaling.

Og i modsætning til checken og det fysiske forhold, så kan forretningen jo ikke se kunden i øjnene, men er overladt til en formidlers nåde - en formidler der vel at mærke tager sig godt betalt for ydelsen.

(Hvis forretningen blev holdt skadesløs ville der i øvrigt være en god fidus i at købe varer med stjålne kort uden at det kostede hverken køber ellet sælger noget - lidt som forsikringssvindel.)

Sikke noget vrøvl, forretningen skulle ikke gøre det mange gang før de blev anklaget for bedrageri - det er bare en dårlig undskyldning for at betalingsformidler (som jo tjener godt på formidlingen) ikke vil påtage sig noget ansvar.

Og så lidt OT - betalingsservice koster jo kassen, men en fast overførsel fra bank til bank som man selv opretter koster jo ikke noget.

Så hvis beløbet er helt fast hver måned, kunne man så ikke bare lave en kontrakt hvor køber laver en fast overførsel hver måned kørende for ever, uden brug af betalingsservice - det ville jo ikke ændre noget fra forretningens side, for hvis pengene ikke er betalt inden forfald, så lukkes der for det varme vand. Imo burde det være en model der er værd at overveje.

  • 4
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Så hvis beløbet er helt fast hver måned, kunne man så ikke bare lave en kontrakt hvor køber laver en fast overførsel hver måned kørende for ever, uden brug af betalingsservice - det ville jo ikke ændre noget fra forretningens side, for hvis pengene ikke er betalt inden forfald, så lukkes der for det varme vand. Imo burde det være en model der er værd at overveje.

Der er to udfordringer med dette: Afsender og modtager.

Lad os tage afsenderen først. Hvis vi skal kunne genkende en betaling i modtagers ende, skal afsender skrive et entydigt ID i overførslen, fx kundenummer.

Rigtig mange mennesker har problemer med at stave deres eget navn og deres egen adresse korrekt. Derudover er det op ad bakke at få kunderne til at sætte en fast månedlig overførsel op - og den første måned vil beløbet være anderledes, end det plejer, da kunden skal betale for en skæv periode, leje af router eller noget tredie. Der vil også være nogen, der sender pengene til en forkert konto og mener, det er vores skyld.

Så har vi modtager-enden, dvs. os. Selv hvis alle skriver korrekt og betaler til tiden, vil vi skulle eksportere data fra vores netbank manuelt, indlæse det i systemet, rette eventuelle fejl og tvetydigheder etc. Det er desværre ikke gratis, og jeg har endnu ikke fundet en netbank-løsning, hvor vi kan hente posteringerne automatisk.

Så det at vi kan automatisere betalingerne sparer os for en masse besvær, og det gør samtidig rykkerprocedurer m.v. mere flydende.

  • 2
  • 0
René Nielsen

Det er desværre ikke gratis, og jeg har endnu ikke fundet en netbank-løsning, hvor vi kan hente posteringerne automatisk.

Det regnes for godt at have en recognition rate på 65% i betalingsmodtagelsen og fantastisk med en på 85% - betalingsmodtagelse er bare ikke så simpelt som det lyder.

Kunder kan betale et forkert beløb, opgive forkert eller slet intet kundenummer, kan lægge flere regninger sammen eller ikke betale 1 ud af 6 regninger osv osv.

Så - held og lykke med det :-)

  • 1
  • 0
Ivo Santos

En ting jeg kom til at tænke på som også vil ske hvis det blev normalt at man betaler regninger via en fast månedlig bank konto til bank konto er at nogle vil glemme at slette den pågældende overførsel når de skifter til en anden udbyder, hvilken også er et stort problem da pengene ikke kan tilbageføres efterfølgende med mindre den pågældende udbyder er flinke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere