Nets: Vi har haft udfald i produktionen af nøglekort

13. august 2019 kl. 10:461
Nets: Vi har haft udfald i produktionen af nøglekort
Illustration: Mads Allingstrup, Nets.
Flere brugere har måttet vente længere end normalt på deres NemID-nøglekort.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Artiklen er opdateret ca. 12:25 med en opfølgende kommentar fra Nets.

Hvis du på det seneste har oplevet, du har ventet længere end normalt på, at der skulle dukke et nyt NemID-nøglekort op med posten, så kan det måske hænge sammen produktionsproblemer hos Nets.

I hvert fald melder Nets, at der i slutningen af juli måned i år har været problemer med produktionen af et af kerne-elementerne i det digitale Danmark.

»Vi har desværre haft et mindre udfald i produktionen af nøglekort 29. og 30. juli, og det har for en lille gruppe brugere medført en betydelig forsinkelse på leverancen af nøglekort. Det er naturligvis beklageligt for de berørte,« oplyser pressekontakt hos Nets Søren Winge i et skriftligt svar til Version2.

Nets: Brug app

Version2 rettede i øvrigt henvendelse til Nets, fordi en af redaktionens medarbejdere undrede sig over, hvorfor et nyt nøglekort efter flere uger ikke var dukket op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I det her tilfælde er det dog mindre end 0,1 pct. af månedens producerede nøglekort, som har været betydeligt forsinkede på grund af det kortvarige udfald. Hvis man som bruger af NemID skulle være bekymret for at løbe tør for nøgler, opfordrer vi til at installere NemID nøgleapp, der aldrig løber tør for nøgler,« oplyser Søren Winge videre.

Nets ønsker ikke at gå i nærmere detaljer med, hvad produktionsnedbruddet skyldes. I en opfølgende kommentar skriver Søren Winge:

»Vi har selvfølgelig haft en dialog med vores leverandør for at sikre, at en lignende fejl ikke sker igen. Vi kan dog ikke gå ned i detaljer om fejlen.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. august 2019 kl. 18:20

Siden jeg installerede Nem-ID appen på mine telefoner har jeg ikke set mig tilbage. Det fungerer.