Nets til salg: Budkrig nu i en afgørende fase

Salgsplanerne for Dankort- og NemID-leverandøren, Nets, er nu trådt ind i en afgørende fase, hvor 15 private selskaber i øjeblikket slås om at vinde budkrigen. Med i opløbet er blandt andre amerikanske MasterCard.

De danske bankers fælles udbyder af kort- og digitale betalingsservices er sat til salg, og nu indsnævres feltet af interesserede købere til 15 selskaber, der forventes at kunne overtage Nets for den nette sum af ti milliarder kroner. Det skriver Berlingske.

Berlingske har sine oplysninger fra TV 2 Finans, der beretter, at også den amerikanske kreditkort-gigant MasterCard er med i den afgørende fase. Især skulle den hårde budkrig, dog stå mellem kapitalfondene EQT, Nordic Capital og Bains.

Læs også: Nets bekræfter salgsplaner: Hvor havner NemID?

Salget af Nets, der ejes af over 200 danske og norske banker, sker som en konsekvens af, at ingen af ejerne vil poste større beløb i at udvikle selskabet i fremtiden, hvor kampen på betalingsmarkedet vil komme til at stå mod eksempelvis it-giganten Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Petersen

Jeg må indrømme at tanken om at MasterCard bliver ejer af et system der har adgang til alt om mig ikke er særlig rar.
Jeg forstår ikke at man ønsker at have vores infrastruktur på et udenlandsk firmas hænder...

  • 26
  • 0
Tommy Bell

Hvordan er det lige præcist man melder sig ud af det her klamphuggeri den dansk stat har gang?

Jeg er godt klar over det er en masse banker der ejer Nets, men når staten så binder os totalt til den her platform, uden at sikre at en evt. næste ejer, ikke bare går ind og siger "ja, nu koster det så 10 kr. per login", så tangere det da til landsforræderi.

Det er ellers en fin indtjening at have der. 10 kroner per login, eftersom det er et krav man kontrollere e-boks hver dag og de fleste nok stadig bruger kortet til det. Så er det jo emmer væk mange penge.

Og det er jo tvungen betaling, fordi vi er jo låst til skidtet. Så vi kan ikke engang skifte til en konkurrence platform. Det er godt nok flot, politikerne (både de røde og de blå - de er alle sammen ens inden i) de har solgt den dansk infrastruktur til højeste bydende for derfor bagefter at kunne sige "det gør vi bedre næste gang".

De er da fuldkomment ligeglade.

  • 14
  • 0
Claus Jacobsen

Og det er så lige præcis her vi har brug for nogle IT-ordfører der kan stille det enormt vigtige spørgsmål til "staten" i en fart - VIL VI RENT FAKTISK HAVE DET HER? Tør vi lade den vigtigste funktion i vores digitale verden styres af et amerikansk firma der har det ene formål at tjene penge på OS?
Når jeg siger vigtigste så er det fordi det her er den funktion som er helt central for sikkerheden i kommunikationen og adgangen til de offentlige instanser. OG jeg kan garantere for at de kommuner og private virksomheder som enten allerede har eller havde i tankerne at anvende den her måde som sikker login nu vil krumme tæerne gevaldigt. Det vil være 100% sikkert at der vil komme et FEE på at kunne bruge det her i erhvervsmæssig øjemed. Og prisen vil KUN kunne gå op ad.

For slet ikke at tale om at NSA selvfølgelig ikke længere ville behøve bagdøre eller noget som helst andet. - de får jo bare deres eget login.

  • 9
  • 0
John Vedsegaard

Jeg ser ikke andre muligheder end nationalisering, vi kan ikke bare blindt lægge vores IT over til udenlandske ejere, slet ikke når de er fra et land som er kendt for spionage mod sine allierede. Ejerskabet af NETS vil betyde at de har adgang til ALLE oplysninger.

  • 11
  • 0
Einar Petersen

Jo men Helle mener jo at du vil blive glad for den overvågning på den lange bane og hvis du ikke har noget at skjule så har du ikke noget at frygte, ligesom Bødskov og hans Mørklægnings Ministerie .... Det er derfor de effektivt fastholder mørklægning http://politiken.dk/indland/politik/ECE2148460/offentlighedslov-regering... for de har helt sikkert noget at skjule Eller Hvad ? Men forstår din bekymring, men nationalisering... nej vi skal helt væk fra en centraliseret løsning, selvfølgelig skal individet selv have kontrol over nøgler der benyttes til kryptering og identificering, authenticering, det er den eneste rette fremgangsmåde. Måden der digitaliseres på skal totalt gentænkes således at vi ikke ved single point of failure udsætter samtlige borgere for de potentielle farer, problemer eller overvågning etc. som et centraliseret system tilbyder. Men det får du nok aldrig overvågningsliderlige og magtgale menesker med på at vedtage for det ville mindske deres kontrol med dig.

  • 8
  • 0
Andreas Bach Aaen

NSA hacker sig ind på de bydene firmaers netværk og finder ud af hvad deres bud er.
Dernæst giver de et hint til en amerikansk byder, der nu nemt kan byde under. NSA kan nu kræve at det amerikansk ejede firma udleverer alle de oplysninger de ønsker om ikke amerikanske statsborgere og at firmaet ikke må fortælle dette til nogen.

Med en smule industrispionage kan NSA sikre at amerikanske firmaer kommer til at stå for infrastrukturen i mange lande. Meget bekvemt.

  • 4
  • 0
Bjarne Henriksen

Men ingen kommentarer omhandler det de-facto monopol Nets har på transaktionshåndtering i Danmark (og Norge). ALLE butikker har terminaler koblet op til nets, hvilket betyder at alle transaktioner køres gennem Nets uanset Nets skal behandle dem eller de bare er gateway. Det er at sammenligne med den situation der er med TDC og deres ejerskab af kobber/fiber.

Ved at købe nets har du total dominans mht transaktioner.
Derudover kommer alle varianter af BetalingsService.
Og halvparten i eboks skal vel heller ikke glemmes.

  • 7
  • 0
Claus Jacobsen

teknisk set burde VISA vel brokke sig helt vildt her? - hvis mastercard eller en af konkurrenterne til de store kort pludselig sidder med transaktionerne. Hvordan ville det så lige influere de andre udbydere? - kunne levende forestille mig der ville komme et "lille ekstra fee" til de andre konkurrenter for brug af "deres" løsning.

  • 2
  • 0
Rene Lauridsen

nu er det vist på tide vores folkevalgte klemmer ballerne sammen, og får kontrollen tilbage med en vigtig del af vore IT infrastruktur.
de burde opkøbe nets og nationalisere det, vi kan ikke have en så vigtig del på udenlandske hænder.

  • 1
  • 1
Niels Rahbek

Hvordan kan det være, at kommuner ikke må benytte google apps, da man ikke kan garantere at personfølsom data ikke forlader landet, mens så kritisk, følsom og centraliseret infrastruktur som NemID bare kan afhændes til højstbydende?! Hvis det her skulle forestille at være i det frie markeds ånd, så vil jeg immervæk gerne vide hvordan jeg får lov at vælge en anden løsning end NemID! :/

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere