Nets om spejlvendt terminal-display: Skyldes nok elektromagnetisk støj

28. juni 2017 kl. 05:2412
Når teksten på kortterminaler fra Nets står spejlvendt, kan det skyldes elektromagnetisk støj, forklarer virksomheden.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nogle historier er store, andre er mest bare lidt pudsige. En Version2-læser har sendt redaktionen et billede, der umiddelbart falder i den sidste kategori.

Billedet er taget af en betalingskort-terminal fra Nets, hvor teksten i displayet står spejlvendt. Læseren mener, der sikkert er tale om en harmløs fejl, men at det som forbruger ikke føles trygt at anvende sådan en enhed.

Hos Nets har man undersøgt sagen. At dømme på svaret fra virksomheden er fænomenet ikke helt ukendt.

»Oplever man som butik, at teksten står spejlvendt på terminalen, skal man blot genstarte terminalen, hvorefter terminalen typisk vil virke normalt igen. Er teksten fortsat spejlvendt, bør man sende terminalen til reparation, da det kunne tyde på, at den er defekt,« lyder det i et skriftligt svar fra pressekontakt hos Nets Nevena Duric.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret fortsætter:

»Hvis terminalen ikke er defekt, hvad gør så, at teksten pludselig står spejlvendt? Det er ikke til at sige med sikkerhed, men skyldes nok 'elektromagnetisk støj', der forstyrrer.«

Så støder du på sådan en enhed, er der altså ikke umiddelbart fare på færde, men du kunne overveje at tippe forretningen om, at en genstart måske kan afhjælpe problemet.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
29. juni 2017 kl. 18:06

Jeg har selv arbejdet med at programmere stregkodelæsere, og selvom der var fine digitale værktøjer til rådighed, så var det lettere at programmere dem blot ved at acanne helt specielle stregkoder.

Min pointe er denne: En dankort terminal kan muligvis også programmeres blot ved at sende helt specielle radio-signaler. Det er ikke usandsynligt at der findes et signal som Fx programmerer terminalen til at vise skærmbilledet omvendt.

Hvis min formodning er sand, så er det "støj" en meget fornuftig forklaring på hvordan billedet er blevet vendt om. Jeg er sikker på at signaler til at programmere dankort-terminaler er meget lange. Men med støj af den helt rigtige frekvens, så er det bare et spørgsmål om tid før terminalen pludselig opfanger en falsk kommando til at skifte læseretning.

Det samme kunne i princippet ske for en stregkodelæser, men der flyder ikke nær så mange 'falske' stregkoder rundt i luften, som der gør af radio-signaler.

13
29. juni 2017 kl. 12:35

Det jo bare penge, ik?! Kommer der lidt technostøj og vender beløbet eller tilføjer et virtuelt nul eller sådan, så er det jo bare lidt støj. Genstart og prøv igen, og håb kunden er ligeglad. Hvem står med bevisbyrden, hvis den trækker 9001 kr i stedet for 1009 kr??

11
28. juni 2017 kl. 23:12

Da jeg arbejde på Nokia 6210, kan jeg huske at vi så samme problem. Hvis man gned skærmen med en etikette fra en kildevæld flaske, kunne man skabe nok statisk elektricitet til at flippe en bit når softwaren initialiserede displayet. Det var nok til at flippe displayet. Selvfølgelig var vi meget mistroiske indtil vi så det med egne øjne. Derefter fik der sport i at kunne reproducere fejlen, og vise den til de andre tvivlere. Problemet blev tilsidst løst med et ny hardware.

10
28. juni 2017 kl. 21:41

Helt ærligt så lyder det som en belejlig bortforklaring, når man ikke ved hvad der er galt og helst ikke vil tage ansvaret: "Det er nok noget elektromagnetisk støj".

Men lad os da bare tage forklaringen for gode varer. Dermed fortæller Nets jo os, at enheden ikke er tilstrækkelig immun for indstrålet støj. Hvorfor er det så lige at de mener vi skal være beroliget over den forklaring? Hvis enheden rent faktisk er så følsom for indstrålet støj, hvordan kan vi så vide, at det kun er LCD'et som er påvirket?

I mine øjne lyder det som at et recall er på sin plads, indtil man har fået fastlagt den præcise årsag, og ikke mindst den korrekte løsning derpå.

Som jeg læser artiklen er svaret i parafraseret form "Ja det er et problem vi kender til, men genstart bare enheden og så går det nok væk". Det synes jeg helt ærligt ikke er betryggende, når vi taler om et apparat af den type.

9
28. juni 2017 kl. 18:34

Det ligner en af de kode fejl jeg har lavet

8
28. juni 2017 kl. 16:35

Jeg er da totalt skuffet over, så mange kloge mennesker, kører rundt på vognen med det " spejlvendte " display.

Display er vendt men ikke spejlvendt.

I øvrigt, det er vel bare strømmen, der kører baglæns. Det betyder intet, når det er AC.

7
28. juni 2017 kl. 16:07

"Det er ikke til at sige med sikkerhed, men skyldes nok 'elektromagnetisk støj', der forstyrrer.«

Var det ikke BOFH, der så vidt muligt afviste fejlmeldinger med "solpletter"?

4
28. juni 2017 kl. 10:12

Hvis det er et EMC problem, så tyder det vel på at terminalerne enten ikke er udviklet med den nødvendige immunitet, eller at noget andet i nærheden ikke er udviklet indenfor de krævede grænser for forstyrrelser?

Under alle omstændigheder betyder det at noget er en gang makværk og skal fjernes, indtil det er fikset?

3
28. juni 2017 kl. 09:29

Helt ærligt, hvis en betalingsterminal ikke opfører sig som forventet, så er det rette råd ikke at sige "pyt, den er sikkert sikker nok at bruge alligevel"! Det rette råd er: "hvis du vil være (mere) sikker på at ikke få dit Dankort kopieret, skal du undgå at benytte det sammen med suspekt udstyr."

Det hedder sund fornuft, og jeg bliver sgu ked af det hver gang det bliver undermineret af tåbelige råd fra "eksperter" (som med links i emails fra SKAT osv).

... men men, i går kørte jeg forbi en køreskole-bil, der kørte i midterste spor på motorvejen, selv om højre spor var gabende tomt ... så det med sund fornuft er nok alligevel et fortidsminde. /s

2
28. juni 2017 kl. 09:03

Har selv oplevet det i en Rema1000 butik. Spurgte om den forventede jeg tastede koden baglens også, men det mente ekspedienten ikke jeg behøvede.

Er det under opstart af terminalen det går galt (fejl initialisering) eller flipper skærmen pludselig under drift?

1
28. juni 2017 kl. 08:31

Mange LCD display controllere skal have koordinatsystemet defineret under startup.

Ved at give controlleren den flexibilitet kan det fysiske layout afkobles fra softwaren.