Nets lukker medarbejdersignatur

NemID til Erhverv-løsningen er nu så langt, at Nets DanID kan lukke den oprindelige medarbejdersignatur - 2½ år efter, at afløseren skulle have været klar.

Hvis du arbejder i en virksomhed, der endnu ikke er migreret til NemID til Erhverv-løsningen, skal du være ekstra opmærksom.

Nets DanID meddeler i et nyhedsbrev, at den oprindelige medarbejdersignatur lukker og slukker den 30. juni 2013.

Fra den 1. juli i år er det således hverken muligt at forny sin digitale erhvervssignatur eller flytte de eksisterende signaturdata fra den gamle til den nye løsning. Alle udstedte signaturer i den gamle løsning bliver dog ved med at fungere, indtil de udløber.

»Hvis du ikke gennemfører dataflytningen, skal du ”starte forfra” med indgåelse af en helt ny aftale om NemID til erhverv. Alle medarbejdere, der skal have en medarbejdersignatur, skal oprettes på ny. Bestilling af ny aftale sker på www.nets-danid.dk,« skriver virksomheden i nyhedsbrevet.

NemID til Erhverv skulle oprindelig havde været lanceret i december 2010, men blev forsinket i flere omgange. Efter de tre første forsinkelser blev lanceringsstrategien lavet om, så man i stedet for et big bang lod de to løsninger eksistere parallelt med hinanden, så man stille og roligt kunne migerere virksomheder over på NemID til Erhverv.

Læs også: Ny forsinkelse af NemID: Erhvervskunder må vente tre måneder ekstra

Læs også: Frygt for koks i årsopgørelsen forsinker NemID til erhverv yderlige

Læs også: NemID til Erhverv skrider for femte gang - nu 11 måneder efter tidsplanen

Læs også: Enhedslisten: Lyver DanID om NemID-forsinkelser?

Læs også: DanID i ny forsinkelse: Nu bliver medarbejdersignatur skubbet til juni 2012

Læs også: NemID til erhverv endelig klar - halvandet år efter planen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarke Alling

Hej Morten. Din overskrift er helt skæv. Nets lukker for den gamle Digital Signatur (MOCES) hvor CA var TDC OCES. Den nye løsninger hedder NemID til Erhverv i denne løsning findes NemID medarbejdersignatur (MOCES2).

Jeg ved det er noget sammensnask af ord. Men den afgjort vigtigste pointe er at medarbejdersignaturen lever i bedste velgående og anvendes af mere end 500.000 medarbejdere i danske organisationer og virksomheder.

  • 3
  • 0
#7 Helge Svendsen

Der lukkes for udstedelse af nye certifikater på TDC oces CA'en.

Det betyder ikke, som Extrabladet overskriften antyder, at alle certifikaterne holder op med at virke i morgen.

De vil blive ved at virke til de når deres udløbs dato.

Det tager selvfølgelig lidt spidsen af "nyheden".

  • 2
  • 0
#8 Jakub Nielsen

Jeg hader den gamle løsning. Glem at starte Internet Explorer i administrator mode, installer certifikatet og indse nu at det ikke virkede. Prøv, at starte Internet Explorer i administrator mode og indse nu, at din installationsnøgle ikke længere virker. Gen bestil din installationsnøgle og vent nogen dage før du prøver igen.... Hvis de nu bare gjorde det nemt for en at undgå disse fejl...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere