Nets indgår samarbejde, der åbner for Apple- og Samsung Pay i Danmark

Et nyt samarbejde mellem Nets og den franske teknologivirksomhed Oberthur skal give de nordiske banker mulighed for at tage mobile betalingsløsninger fra udlandet i brug.

Snart kan danskerne benytte sig af Apples og Samsungs mobile betalingsløsninger. Der er i hvert fald lagt op til det, efter at Nets har indgået et samarbejde med den franske virksomhed Oberthur Technologies. Det skriver Børsen.

Partnerskabet med Oberthur giver Nets teknologien til, at bankerne kan understøtte mobilbetalinger fra de internationale spiller. Noget, som bankerne ifølge Nets har udtrykt ønske om.

Læs også: Apple Pay kan snart lande hos danske forbrugere

»Nets ønsker at være på forkant med udviklingen på det internationale betalingsmarked og sikre, at vores bankkunder kan understøtte nye betalingsmuligheder, som f.eks. Samsung Pay. For det ønsker bankerne at kunne gøre,« siger Hans Henrik Hoffmeyer, direktør i Nets med ansvar for mobile tjenester, til avisen.

Aftalen efterlader dog ikke bankerne uden arbejde. Hvis de ønsker at integrere f.eks. Apples eller Samsungs betalingsløsning som betalingsmulighed, skal de selv lave den kommercielle aftale med virksomhederne.

»Når den aftale er på plads, vil Nets være der til at understøtte løsningen teknisk,« forklarer Hans Henrik Hoffmeyer til Børsen.

»Vi ønsker at sikre bankernes relevans på smartphonen, og derfor laver vi denne investering for dem,« siger han.

Læs også: Google løfter sløret for mobilbetalingstjenesten Android Pay

Fra Oberthurs side er man overbevist om, at de internationale mobilbetalingsløsninger vil blive taget godt imod herhjemme,

»Vi er meget stolte over at samarbejde med Nets om at gøre det muligt for nordeuropæiske banker at understøtte internationale mobilbetalingssystemer. Vi er overbevist om, at mobilbetalinger vil blive positivt modtaget af forbrugerne takket være løsninger, der muliggør tilmelding af kort til wallets og kortudstedelse på mobilen i realtid,« siger Eric Duforest, direktør i Oberthur Technologies, til Børsen.

Danske Banks MobilePay sidder tungt på markedet for mobilbetaling herhjemme, og Hans Henrik Hoffmeyer mener, denne nye aftale vil give forbrugerne flere muligheder at vælge imellem.

»Forbrugerne er i centrum. De vil tilegne sig en adfærd inden for betaling, og det, de ønsker at betale med, skal vi kunne understøtte. Kommer vi til at se mere konkurrence? Vi kommer i hvert fald til at se flere muligheder for forbrugerne, og de vælger selv, hvad de vil anvende. Vi ser ikke et scenarie, hvor forbrugerne vil anvende ti forskellige betalingsløsninger,« siger Nets-direktøren til Børsen.

Læs også: Danske Bank: Facebook, Apple og Google bliver vores primære konkurrenter

Det er endnu ikke muligt for ham at sige noget om, hvornår tjenester som Apple Pay og Samsung Pay bliver tilgængelige herhjemme.

»Denne type processer tager lang tid på den kommercielle side. Nets har lavet en stor investering de seneste 12 måneder i den teknologiske infrastruktur. Partnerskabet med Oberthur er en mindre del af en større rejse,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Jensen

Sjovt som Google og Android altid "mangler" i mange danske IT-artikler.
Man skulle ikke tro, at Android har 84 % af mobilmarkedet worldwide...
Btw. Android Pay er langt længere fremme end Samsung Pay..

  • 4
  • 1
Jakob Damkjær

Samsung pay og Apple pay er to meget store dele af mobilmarkedet... hvis man har de to og så dækker resten med Swipp og MobilePay behøver man ikke forholde sig til sikkerheden på Android telefon x eller hvor meget det koster i penge eller risiko at opdatere betalingssystem X... den omkostning har swipp og mobilepay allerede betalt...

  • 0
  • 1
Anton Jeppesen

Hej.
Android pay er ikke helt så langt fremme som Samsung pay.
Android pay bruger nfc til at betale med og Samsung pay bruger noget der hedder mst. Det betyder at der hvor man kan "Slide" sit kort i terminalen kan man betale med samsung pay men ikke med android pay. (Findes mange steder i USA)
Android pay bruger som sagt kun NFC så der kan man kun betale hvor der er det der nfc logo og det samme kan Samsung også. Så det vil sige at Samsung pay er lige en takt foran Android pay

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere