Nets dræber teleselskabernes guldæg: Mobilbetaling uden om telefonregningen

Ny mobilbetalingsservice får sin debut i dag på den offentlige trafik i hovedstaden.

Nets har i samarbejde med de danske pengeinstitutter udviklet konceptet Mobilpenge. Med Mobilpenge kan du tilknytte et telefonnummer direkte til din bankkonto og på den måde trække penge direkte fra kontoen i stedet for telefonregningen, når du betaler med mobilen.

Mobilpenge får i dag sin debut med den offentlige trafik i hovedstaden, hvor man fremover kan købe sine mobilbilletter med den nye service.

»Vi vil gerne gøre det nemt og bekvemt for vores kunder at købe billetter, og interessen for at kunne betale via mobilen er steget støt de sidste par år. Derfor er det en fornøjelse nu at kunne tilbyde endnu en betalingskanal til alle de af vores kunder, som foretrækker at betaling via mobilen trækkes direkte via deres bankkonto og ikke via telefonregningen,« udtaler salgsdirektør Niklas Marschall, DSB S-tog, i en pressemeddelelse.

Med Mobilpenge kan man f.eks. som forælder tilknytte en konto til sit barns mobil og sætte et beløbsloft på. Eller man kan knytte sin private konto til firmatelefonen.

De fleste banker har åbnet op for at deres kunder kan tilmelde sig servicen via netbank.

Du kan læse mere om Mobilpenge på mobilpenge.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#9 Peter Makholm Blogger

Jeg kan godt se pointen, men lige netop dette anser jeg for en opgave hvor Nets er det rette aktør.

Teleselskaberne er lige så relevante for betalingsformidling som Nets er for min kontakt med Skattemyndighederne. I begge tilfælde en unødvendig ekstra aktør der primært tjener til at en branche tiltager totalitære tendenser.

Betalingsformidling er derimod en tjeneste jeg netop mener hører til som en naturlig del af mine øvrige bankforretninger. Derfor finder jeg det naturligt at bankernes fælles monopol går ind på nye betalingsmarkeder.

Så kan man selvfølgelig beklage Nets monopol-status og bankernes ansvarsflugt over for enhvert produkt hvor de reelt set bare er Nets-resellers.

  • 9
  • 1
#14 Peter Vesborg

I stedet for at klynke over at kreditkortfirmaerne tager 4-5% af omsætningen - og at "mobilpenge" nu tager 7% af omsætningen - burde folk bare betale med Bitcoins og få det overstået!

Bitcoins er gratis at overføre, kan ikke "overtrækkes", er ikke styret af banker eller NETs, OG Som modtager af Bitcoin-betailinger behøver jeg ikke løbe nogen risiko for valutakursudsving da en service som fx bit-pay.com veksler mine Bitcoins til kroner instantant for et meget beskedent gebyr (ca 0.5%).

Jeg får således alle Bitcoin's fordele - og ingen af deres (påståede) ulemper.

Problem solved! - Uden at fodre bankernes gebyrgribbe.

  • 2
  • 2
#18 Jacob Møhl

Der mangler tit lidt perspektiv i disse gebyr diskussioner. Det bliver oftes fremstillet som om at alternativet til elektroniske betalingsmidler (kreditkort, sms, mobil), altså kontanter er gebyrfrit (gratis) at anvende.

Hele kontant systemet i Danmark koster ikke ubetydelige summer hvert år, en regning som især det offentlige (nationalbanken) løfter, men også banker og butikker i form af kontakthåndtering (opbevaring, inddrivelse, transport m.m.). Og vi skal ikke glemme alt den kriminalitet der er i kølvandet på kontanter (sortepenge, røveri m.m.). Så der er rigelige af "gebyrer" på kontanter.

Forskellen er bare at der ikke er nogen synlige gebyrer for at betale med kontanter, da det desværre stadig er en defacto standard.

  • 0
  • 2
#19 Anders Rosendal

Der mangler tit lidt perspektiv i disse gebyr diskussioner. Det bliver oftes fremstillet som om at alternativet til elektroniske betalingsmidler (kreditkort, sms, mobil), altså kontanter er gebyrfrit (gratis) at anvende.

Kontanter er gratis at anvende for mig. Lad os se på 2 eksempler: Jeg bruger KUN et elektronisk kort med gebyrer -> betaler x i skat + gebyrer Jeg bruger KUN kontanter -> betaler x i skat.

Hmmm, ser ud til at kontanter er billigst! Ja kontanter koster samfundet mange penge. Men jeg bliver opkrævet lige meget hvad og derfor er kontanter billigst at bruge.

Men betaling BURDE være en samfund tjeneste og staten burde tilbyde en elektronisk version. Men jeg gruer dog for hvor galt sådan et projekt kunne gå :-/

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere