Advarsel mod it-kriminalitet: 22 eksempler på snyde-SMS, snyde-emails og falske hjemmesider

Nets advarer mod stigning i falske typer henvendelser og har offentliggjort 22 eksempler på sms, emails og websites, som typisk forsøger at lokke NemID ud af modtageren.

Danskerne oplever i stigende grad at kriminelle forsøger at lokke oplysninger ud af dem om betalingskort eller NemID, skriver Nets i en nyhed på deres website.

Også Version2 har for nylig berettet om en stigning i antallet af snyde-sms.

Læs også: Ny phishing breder sig: Kriminelle forsøger at lokke NemID-info fra dig med SMS

Disse forsøg kommer ofte i bølger, hvor flere danskere oplever samme type forsøg på svindel inden for en kortere tidsperiode.

Lokkeforsøgene kan have form af enten sms'er, e-mails eller telefonopkald fra svindlere, der giver sig ud for at være fra Nets, Microsoft, NemID, et forsendelsesfirma, din bank eller Visa/MasterCard, skriver Nets.

Hvor telefonopkaldene typisk kommer fra engelsktalende personer, er mange snyde e-mails og snyde-sms'er typisk skrevet på dansk.

Nogle af disse e-mails bruger dog ofte 'ae' i stedet for 'æ', 'oe' i stedet for 'ø', og 'aa' i stedet for 'å'.

Fælles for telefonopkaldene, snyde-emails og snyde-SMS'er er, at modtageren opfordres til at afgive følsomme oplysninger (netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR, NemID nøglekort) enten gennem telefonen eller via et link.

Denne aktivitet er et såkaldt phishing-forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke oplysninger ud af NemID-brugere, netbankkunder og kortholdere, med henblik på misbrug af deres NemID nøglekort, netbank-konti eller betalingskort.

Se alle eksemplerne på Nets' hjemmeside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Schack

Ville det ikke være lidt smartere at beskrive hvordan en ægte email fra NETS ser ud ? Det med at beskrive de falske ligner en opgave de aldrig kan blive færdige med.
Derudover skal NETS selvfølgelig også sørge for at andre ikke kan sende emails magen til de ægte :-)
Teknologien til det har været klar i over 4,5 år, hvornår mon NETS bliver klar ?

  • 6
  • 0
Ivo Santos

At standse falske emails vil dog kræve at alle isp'er filtrere alle mails fra hvor ordet nets står samt alle vrianter så som ne-ts, og det er nok ikke nemt at fange alle emails, det samme kam man sige som sms'er da man jo også fra isp's side er nødt til at filtrere alle sms'er fra hvor ordet nets, eller lign. er er på sms'en.

Noget andet er at hvis det skal være effektiv, så skal de store email udbydere så som google og yahoo også filtrere de emails som indenolder ord som nets og ling.

  • 0
  • 0
Henrik Schack

Noget andet er at hvis det skal være effektiv, så skal de store email udbydere så som google og yahoo også filtrere de emails som indenolder ord som nets og ling.

Nej, NETS skal konfigurere deres domæne således uautoriserede ikke kan afsende @nets.eu email, og så skal de ellers igang med at lære folk at kigge på afsenderen adressen som det første.

  • 2
  • 0
Ivo Santos

Nej, NETS skal konfigurere deres domæne således uautoriserede ikke kan afsende @nets.eu email, og så skal de ellers igang med at lære folk at kigge på afsenderen adressen som det første.

Jeg tror du misforstå noget, jeg har f.eks. aldrig modtaget en email eller en sms fra hverken skak, banker, eller Nets for den sags skyld. Jeg modtog faktisk en email på et tidspunkt som kom fra admin@<isp>.dk men kunne hurtig se at det var en falske email.

De emails jeg har modtaget er alle kommet fra ukendte domæner som som nets<a>jeg-vil-svindles.com, og disse falske emails kræver netop at email serveren er sat til at filtrere disse emails fra.
Det er måske lidt nemmere med sms'er men jeg har også modtaget sms'er hvor afsenderen er enten NETS eller en anden offenlig instans, og den type svindel beskeder kan kun stoppes ved at man opsætter et filter op, og det eneste sted sådan et filter kan opsættes er det sidste led, og der er så hos isp'erne.

Derudover er jeg dog enig at man burde opsætte spærring på de officielle domæner så som skat.dk, og evt. fryse domæner så som skatt.dk da de er tæt på de officielle.

  • 0
  • 0
Per Møller Olsen

Det har traditionelt været sådan. Men jeg kan forsikre dig om, at det ikke er nogen garanti længere. Der har i den seneste tid været nogle særdeles kompetente phishing-mails og -sms'er som påstår at være fra Apple ID eller Apple App Store. Det er stort set tro kopier af rigtige fakturaer - eller nulstillingsadviseringer. Man kan kun se, at der er noget galt, hvis man minutiøst tjekker de links, der er i dem. Og alle de almindelige kontaktoplysninger og links rundt omkring er korrekte.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere