Fra netneutralitet til Snowden: Det har Trump sagt om tech-verdenen

Illustration: YouTube
Donald Trumps holdning til alt fra netneutralitet til cyberangreb er kun vagt beskrevet af USA's kommende præsident.

Der er mange sorte huller i USAs nyvalgte president-elect Donald Trumps tech-politik, og derfor er det endnu uklart, hvad republikaneren vil betyde for it-lovgivning og tech-branchen, når han til januar indtager Det Hvide Hus.

Mange emner har Donald Trump dog kort berørt i løbet af - eller inden - valgkampen, der sluttede i nat. Version2 giver her et overblik over en række tech-temaer, den nye præsident kan ændre på.

Cyber-offensiv

Cybersikkerhed er et af de emner, som Trump på sin hjemmeside har beskrevet en strategi for - omend den er kort.

Ifølge planen vil forretningsmanden sætte gang i en omfattende gennemgang af USA's cyberforsvar og cybersvagheder - inklusive kritisk infrastruktur. Gennemgangen skal lede til anbefalinger om den bedste forsvarsteknologi, lyder det endvidere i planen, der også lover koordinering mellem delstater, regeringen og den lokale ordensmagt.

Derudover skal den amerikanske hær komme med forslag til forbedringer af den amerikanske cyber-kapacitet, og der skal udvikles den 'offensive cyber-kapacitet, vi har brug for til at afvise angreb fra både statslige og ikke-statslige aktører,' fremgår det på hjemmesiden.

Styring af internettet

Donald Trump var som flere andre republikanere imod overdragelsen af de såkaldte IANA-funktioner - der blandt andet involverer administrationen af DNS-systemet - til nonprofitorganisationen ICANN. Tidligere skulle amerikanske telemyndigheder formelt godkende ændringer i DNS-registret - den såkaldte root zone, men det arrangement stoppede den 1. oktober i år.

Om Trump ønsker - og kan - gøre noget ved beslutningen er uvist, bemærker The Register.

Netneutralitet

Netneutralitet er endnu et område, som vinderen af det amerikanske valg har været tavs omkring. Ikke desto mindre langede Trump i 2014 ud efter den såkaldte Federal Communications Commission og dennes regler om et åbent internet, der ikke tillader ISP'er at give nogle internettjenester bedre vilkår end andre, skriver Ars Technica.

I et tweet kaldte Trump reglerne for en 'fairness doktrin', der vil skade konservative medier.

Kryptering

En anden tech-sag, som i år trak overskrifter, var, da Apple afviste at hjælpe FBI med at få adgang til en iPhone, der tilhørte en af gerningsmændene bag et masseskyderi i San Bernardino.

Den beslutning fald ikke i god jord hos Trump, der i februar opfordrede til boykot af Apple, indtil de makkede ret (en opfordring, han dog ikke selv efterlevede).

Foruden kritikken af Apple har det været småt med officielle udmeldinger om Trumps syn på kryptering - og hvorvidt tech-firmaer bør stille bagdøre til rådighed for ordensmagten.

Trump har endnu ikke taget officiel stilling til en krypteringskomite, der er blevet foreslået af to amerikanske senatorer tidligere på året.

Computerproduktion

Kryptering er ikke det eneste emne, som splitter Trump og it-giganten Apple, der officielt støttede Hillary Clinton under valgkampen.

Trump har langet ud efter Apples produktion, der primært er placeret i Kina, og sagt, at selskabet burde 'begynde at bygge deres pokkers computere og ting i dette land i stedet for i andre lande'.

Snowden

Whistleblower Edward Snowden har sammen med Amnesty International sat gang i en underskriftsindsamling, der opfordrer den afgående præsident Obama til at benåde Snowden. Timingen synes at være korrekt, for Trump har ikke meget tilovers for den tidligere CIA og NSA-ansatte.

I 2013 bemærkede Trump, at Snowden var forræder og skulle skydes. I 2015 gentog han budskabet og understregede, at Snowden er forræder - og skal håndteres harshly.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Arendal

Det vigtigste er at det amerikanske folk er blevet klogere efter finansforbryderne har smadret millioner af boligejernes liv i starten af finanskrisen.

Amerikanske boligejere ved nu hvormeget Clinton var fedtede ind Wallstreet, finansspekulanter, våbenhandler med mange flere. De har gennemskuet hende heldigvis.

Den Almindelige arbejderne amerikanaer ved også at Hillary støttede Irakkrigen og sad foran skærmen ved drabet af Gadaffi i Lybian.

Almindelige amerikaner er også træt af den hetze mod Rusland de ser i TV, læser i aviserne og får serveret på de sociale media. De gider ikke NATO!

De arbejdsløse amerikaner vil gerne have deres jobs igen. Jobs skal ikke outsourses til udlandet. Det tjerner kun virksomsejerne men ikke det arbejdende klasse.

Desværre er kun 10% af af arbejderne organiseret og til rigtig dårlige overenskomster. Ingeniør, tandlæger, arkitekter, læger, sygeplejeske og mange flere ved ikke hvad en overenskomst er.

Havde Bernie Sanders haft en mulighed for at vinde havde amerikanernes verden nok set lysere ud. Men det sat Demokrakternes hovekvater en stopper for har man læst i de mange lækkede Clinton emails.

Trump er i det mindst ærligt. Det var og er Clinton ikke!

Finn Christensen

Trump er i det mindst ærligt. Det var og er Clinton ikke!

Naive, småfolk, tåber, smalsporede og tosser samt uvidende kan da sagtens være ærlige, det er ganske almindeligt.

Folk der har magt og indflydelse samt stor viden og evner på et højt plan er derimod sjældent ærlige, men lyver blot uset og hensigtsmæssigt.. hvilket Trump antageligt ikke fatter en bønne af. Du kender det selv.. når konen spørger dig "om rumpen er for stor i den nye kjole" :)

Det værste galninge og manipulatorer (Glistrup, Stein Bagger Alias Sten Hansen m.fl., fantaster et al) giver dig 10% åbenlys sandhed, som du kan føle på og binder 90% løgn og latin i halen af sandheden - de ved at 50-80% æder "sandheden" samt at løgnen glider med i samme ombæring.

Anne-Marie Krogsbøll

Det vil vise sig, om Trump er mere ærlig end Clinton. Jeg er ikke sikker. Det var et valg mellem pest og kolera. Rigtigt trist, at Sanders ikke fik chancen.

Men man kan blive meget bekymret for Snowdens skæbne - man kan jo frygte, at han kommer til at indgå i en studehandel mellem Trump og Putin.

Hvis jeg ellers var religiøs, ville jeg be' for ham.

Log ind eller Opret konto for at kommentere