Netflix udsender Graphql-framework som open source

19. februar 2021 kl. 08:58
Netflix udsender Graphql-framework som open source
Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL.
Domain Graph Service skal gøre det nemt at bygge en Graphql-server i Java eller Kotlin med Spring Boot.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Streamingtjenesten Netflix har udsendt sit framework Domain Graph Service som open source. Det skal gøre det nemmere at implementere forespørgselssproget Graphql i forbindelse med Spring Boot-miljøet, der gør det nemt at skabe webapplikationer i Java. Det skriver Adtmag.

»Ved at udsende projektet som open source håber vi på at kunne bidrage til Java- og Graphql-miljøerne og lære fra og samarbejde med alle, som vil bruge frameworket til at gøre det endnu bedre i fremtiden,« skriver to Netflix-udviklere i et blogindlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Graphql kan brugeren specificere de felter, hun er interesseret i, og definere, hvordan data skal struktureres. Resterende datafelter kan ignoreres, hvilket giver hurtigere svartider og mindre pres på serveren. Det har været vigtigt hos Netflix, der i selskabets marketingafdeling har bygget Graphql ind som et lag mellem klienten og et REST-api.

Ifølge Netflix skal det nye framework gøre det muligt at bygge en fuld Graphql-server i Java eller JVM-sproget Kotlin i en fart.

Spring Boot er en slags Ruby on Rails for Java, som bygger på frameworket Spring og gør det nemmere at skabe webapplikationer i Java, der før i tiden blev kritiseret for at være konfigurationstunge og bøvlede muligheder på dette felt.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger