Netflix til udviklere: Byg videre på vores open source-platform og vind 10.000 dollars

Illustration:
Med en global kode-konkurrence og 100.000 dollars forsøger streamingtjenesten Netflix nu at få forbedret sin software-platform. Alt bliver efterfølgende lagt ud som open source.

Der er meget at spare for streamingtjenesten Netflix, hvis infrastrukturen og softwaren kan blive optimeret bare en lille smule.

Derfor sætter Netflix nu igen en konkurrence i søen, hvor kodekarle over hele kloden kan byde ind med deres bedste bud på smarte løsninger til Netflix’ setup. Præmiesummen er tilsammen på 100.000 dollars, delt ind i ti kategorier. Leverer man den bedste løsning i en kategori, for eksempel ’Bedste kodekvalitet’, kan man dermed score 10.000 dollars - samt en weekend i Las Vegas.

Sidst Netflix forsøgte noget lignende var i 2006, hvor opgaven med at finde den bedst mulige algoritme til at anbefale nye film til kunderne blev lagt ud som en konkurrence. Siden er Netflix vokset til at blive USA’s største leverandør af tv og film over internettet, og det stiller krav til teknikken bag .

I 2010 flyttede Netflix til Amazons cloud-tjeneste AWS, hvor der nu ligger omkring en petabyte data fra Netflix. Alt indhold findes nemlig i cirka 50 forskellige udgaver, med forskellig kvalitet og format.

Streamingen sker via Netflix’ egenudviklede platform, som det seneste år er blevet lagt ud som open source og nu bliver brugt i mange andre sammenhænge også. Bidrag til konkurrencen vil derfor også være open source og skal indsendes via Github.

Konkurrencen løber fra 13. marts til 15. september, hvorefter dommerpanelet vil udvælge de bedste bidrag.

De ti katogorier er:

  • Best example application mash-up
  • Best new monkey
  • Best contribution to code quality
  • Best new feature
  • Best contribution to operational tools, availability and manageability
  • Best portability enhancement
  • Best contribution to performance improvements
  • Best datastore integration
  • Best usability enhancement
  • Judges choice award

Læs mere om konkurrencen

Læs også: Netflix bruger sit eget API 42 milliarder gange - om måneden

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Klavs Klavsen

Mit gæt (jeg har ikke gidet at kigge på koden - men hvis man kunne havde nogen med garanti gjort det) er at indholdet er DRM encrypted - og man skal have DRM nøglen - for at kunne afspille indholdet.. Og så hjælper det jo ikke at man har en afspiller, eller at man selv kan skrive en.

  • 0
  • 0
#5 Esben Madsen

Fuldstændig korrekt... På MS-platforme er DRM'en baseret på Silverligt's DRM (som MS ikke vil ud med så det kan implementeres i Moonlight) - Jeg har ikke fundet ud af hvad det bruger på hhv. Mac, ChromeOS, Android og linuxbaserede Smart-TV'er, men de HAR jo faktisk lavet apps til linux - bare ikke standalone... selvom Stallmann o.l. jo naturligvis ville brøle løs om lukkethed og manglende frihed, så ville jeg personligt hilse en lukket binær klump velkommen for at kunne se Netflix, HBO nordic m.m. på mine pc'er også...

Jeg ved HBO Nordic er baseret på Widevine, som er understøttet på ca. alt (inkl. linuxbaserede devices) pånær alm. linux...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere