Netflix gør klar til at udvide med gaming

21. juli 2021 kl. 14:33
Netflix gør klar til at udvide med gaming
Illustration: Denys Prykhodov, BigStock.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det har i længere tid være på tale, men nu lader det til, at streaming-tjenesten Netflix udvider sit sortiment og kaster sig over gaming-verdenen. Det skriver AP og henviser til en udmelding fra virksomheden tirsdag, hvor det blev annonceret, at videospil er på vej som en tilføjelse til abonnementet uden umiddelbar ekstra betaling fra brugerne.

»Vi gør det for at bidrage til vækst i vores abonnementsforretning og for at blive en vigtigere del af folks liv,« sagde Netflix-chef, Reed Hastings, ifølge AP, til investorerne forleden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er fortsat uvist, hvilke slags spil der er tale om, og hvornår de bliver tilgængelige for brugerne af platformen. Det ændrer dog ikke på, at nyheden bekræfter en forventning, der har været i markedet i lang tid.

Annonceringen kommer samtidig med, at streaming-gigantens vækstprognose er begyndt at blegne en smule. Netflix er dog stadig størst på verdensplan med 209 millioner kunder, og virksomheden har da også nydt godt af, at klodens befolkning i stor stil er blevet opfordret til at blive hjemme, hvilket for mange har betydet, at den ugentlige fodboldtræning eller teatertur i månedsvis er blevet afløst af streaming af serier og andre hjemlige sysler.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Netflix forventer selv at producere spillene, der lægges ud på platformen. For at gøre satsningen til en succes har Netflix også hyret gaming-bossen, Mike Verdu. Selvom det kan blive svært at komme ind på gaming-markedet, vurderes det, at en succesfuld ekspansion vil give Netflix en overhånd på markedet, der kan betyde, at prisen kan hæves for kunderne.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger