Netflix klager over ekstrabetalinger til netudbyderne

Direktøren for Netflix blander sig nu i debatten om netneutralitet og advarer om den magt, teleselskaberne har til at styre nettrafikken. Selvom Netflix er stor, skal firmaet stadig betale for at få god båndbredde.

Kampen for og imod netneutralitet kan være svær at forstå - indtil den dag video-streaming fra Netflix går fra smuk og flydende HD til en mere snusket kvalitet, fordi båndbredden mellem forbrugeren og Netflix-serverne falder.

Sådan ser kamppladsen i hvert fald ud for Netflix’ direktør Reed Hastings, som i et blogindlæg forklarer netneutralitet-diskussionen set med Netflix’ øjne.

Hos flere af de store internetudbydere i USA kunne Netflix nemlig måle dalende hastigheder for Netflix-signalet, og for at sikre Netflix-kunderne en god oplevelse, har streaming-giganten været nødt til at indgå aftaler med internetudbyderne, hvor Netflix betaler for at have direkte adgang til deres netværk ('interconnection').

Læs også: Netneutralitet? Netflix betaler norsk teleselskab for bedre streaming

Selvom det er den forkerte vej at gå, vil Netflix modvilligt fortsætte disse aftaler og betale for adgang, skriver direktøren.

»Netflix mener, at stærk netneutralitet er afgørende, men på kort sigt vil vi i nogle tilfælde betale denne told til de magtfulde internetudbydere for at beskytte kundeoplevelsen. Når vi gør det, betaler vi ikke for at blive prioriteret højere end konkurrenter, kun for direkte forbindelse,« skriver Reed Hastings.

Så selvom der ikke er tale om, at internetudbyderne direkte skruer ned for Netflix-trafikken på vej ud til forbrugerne, er effekten den samme. Og internetudbyderne kan løbende skrue op for prisen for at give indholdsleverandørerne en direkte linje ind til netværket, med mindre man indfører fuld netneutralitet, mener Netflix.

Læs også: Kommer fremtidens internet til at ligne kabel-tv?

Andre firmaer kan godt få direkte adgang hos teleselskaberne ganske gratis, især hvis det handler om udveksling af data med andre teleselskaber. Netflix får at vide, at det er anderledes med Netflix, fordi datatrafikken kun går den ene vej. Men det argument køber Reed Hastings ikke.

»Men når vi spørger dem, om vi også vil leve op til kravene for direkte forbindelse, hvis vi ændrer vores produkt, så vi får lige så meget upload-trafik som download - og dermed også fylde deres upstream-netværk og næsten dobbelt så meget trafik - følger en akavet stilhed. Det er fordi, internetudbydernes argument ikke giver mening,« skriver Netflix-direktøren, med en fodnotehenvisning til peer-to-peer-netværk som en mulig måde for Netflix at levere streaming til kunderne på.

Andre store indholdsleverandører bliver også opkrævet gebyrer for at få direkte adgang til teleselskabernes core-netværk, hvis de vil undgå faldende båndbredde. Dermed stiger priserne i alle led. Og internetudbyderne kan slippe af sted med det, fordi konkurrencen er dårlig. Tit er der kun én eller to reelle leverandører af bredbånd, skriver Reed Hastings, og tit køber man internet i bundles, sammen med mange andre tjenester, der gør det kompliceret at skifte leverandør.

»Hvis denne her slags magt er effektiv mod Netflix, som er temmelig stor, forestil dig så problemerne for mindre tjenester i dag og i fremtiden,« skriver Reed Hastings.

En ny lovpakke om telemarkedet er netop blevet godkendt af industriudvalget i Europa-Parlamentet og mangler dermed i praksis kun turen igennem ministerrådet i EU, altså de enkelte medlemslandes godkendelse.

Her indgår for første gang i EU regler om netneutralitet, der forbyder teleselskaberne at forskelsbehandle trafikken gennem deres netværk. Men en undtagelse for ’specialtjenester’, som en internetudbyder gerne må kræve penge for at sikre høj båndbredde, har skilt vandene og fået blandt andet Piratpartiet i Europa-Parlamentet til at være meget kritisk over for aftalen. Frygten er, at den blødt formulerede paragraf gør det muligt for teleselskaberne i EU at lade undtagelsen omfatte tjenester som for eksempel Netflix, der så, ligesom i USA, kan risikere at skulle betale ekstra for at sikre en god ’modtagelse’ hjemme i de små hjem.

Læs også: Piratpartiet advarer mod EU’s nye telepakke: »Uansvarlig populisme«

Læs også: EU siger ja til at afskaffe roaming - Piratpartiet protesterer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Schack Banner

Netflix kan vel blot lave et program som benytter p2p og dermed tilføje en ny type kunder som evt kan få rabat ved at bidrage med internet forbindelse.. Iøvrigt undre det mig at netflix acceptere at Microsoft blokere for kunder der bruger andre systemer end mac/windows...

Ville ikke have noget imod at have en netflix nas server stående der er på 8 - 16 TB film/tv serier som kunne give mig gratis netflix, da jeg nok skulle opgradere min fiber forbindelse lidt og så er der jo strømforbrug... Men fordelen der nok er størst er at man har adgang til filmene på ens lokale neyværk :->

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Er der nogen hindring for at fx danmark indfører strengere krav om netneutralitet, end dem der er defineret i EU forordningen? Det kunne være i form af en skarp definition af ’specialtjenester’ eller en direkte ophævelse af undtagelsen.

Det kræver naturligvis at der faktisk er politisk vilje til at indføre denne form for forbrugerbeskyttelse stik imod TDC/tele-branchens ønsker, så det kommer næppe til at ske med mindre ISPerne er virkelig grove i deres konkurrenceforvridende adfærd, men spørgsmålet er om EU-forordningen teknisk set indskrænker folketingets mulighed for at regulere det danske telemarked på dette punkt.

  • 2
  • 0
Morten Birkelund

Mon ikke Netflix står ganske stærkt da de dels har indhold rigtigt mange steder med deres OpenConnect platform og ved at lave p2p med brugerne hos de udbydere som drosler trafikken vil de jo ganske effektivt kunne tvinge dem på plads.

  • 1
  • 0
Ken Christensen

Iøvrigt undre det mig at netflix acceptere at Microsoft blokere for kunder der bruger andre systemer end mac/windows...

hvordan er det lige at Microsoft gør noget som helst i den dur?

Netflix findes til stort set samtlige platforme, herunder Windows, Xbox, Playstation, div. SmartTV, ChromeOS, Android og div. Apple produkter. At Netflix i sin tid SELV har valgt at lave en klient baseret på Silverligth for at DRM beskytte deres datastream har intet med Microsoft at gøre. Desuden er der rigeligt med guides på nettet til at få netflix under div. Linux distributioner.

  • 2
  • 0
Esben Laursen

Desuden er der rigeligt med guides på nettet til at få netflix under div. Linux distributioner.

Kunne du ikke lige sende et af linkene.. Jeg har søgt med lys og lygte for at kunne få min XBMC (OpenElec) til at virker sammen med Netflix, desværre ser det ud til at problemet er at mono's implementering af Silverlight ikke har DRM understøttelse, da de ikke vil betale licens til M$.

At Android, Mac og iPhone kan betyder ikke at "Linux" som Ubuntu, Debian, Fedora osv. kan..

Men hvis du har et link på hvordan jeg kan få det til at virke, har du lige reddet min dag.. ;-)

  • 0
  • 1
Ken Christensen

Kunne du ikke lige sende et af linkene.. Jeg har søgt med lys og lygte for at kunne få min XBMC (OpenElec) til at virker sammen med Netflix, desværre ser det ud til at problemet er at mono's implementering af Silverlight ikke har DRM understøttelse, da de ikke vil betale licens til M$.

At Android, Mac og iPhone kan betyder ikke at "Linux" som Ubuntu, Debian, Fedora osv. kan..

Men hvis du har et link på hvordan jeg kan få det til at virke, har du lige reddet min dag.. ;-)

Så skal vi i første omgang lige blive enige om hvad der gælder som Linux support. Hvis vi opstiller det på samme fod, som officiel Windows support er det altså at kunne se indholdet i din browser - ikke via dit mediecenter.

Søgning efter "Linux Netflix"

Mht at få Netflix indhold på dit mediecenter, er der en række problemer at tage højde for. Et af de store problemer er, at man som udvikler der anvender Netflix' API, KUN må give adgang til amerikanske brugere, jvf. Netflix API Terms of use

Territory. The Netflix API and Content are solely for use with and pertinent to the Netflix service available to subscribers in the United States. It is your responsibility to limit distribution of the Application to Netflix subscribers within the United States and/or to clearly disclose to end users that the Content provided through the Application only applies to the Netflix service offered in the United States.

Når det så er sagt, så tog det altså ikke mange sekunder at søge på "XMBC Linux Netflix" og finde et plugin der, angiveligt, virker.

  • 0
  • 0
Kenneth Schack Banner

Jeg må oplyse dig om at følgende løsning benytter wine, hvilket betyder at der fortsat ikke er en fuldendt løsning. At benytte wine er ikke optimalt på nogen måde i forhold til hvis netflix lå i Ubuntu Software Center og ikke behøvede wine, hvilket kun er nødvendigt, fordi Microsoft ikke ønsker Silverlight skal virke i Ubuntu.

Der har været andre projekter, som var tæt på, men så kom Microsofts jurister og ødelagde det hele..

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Det kan vi ikke. Forordningen gælder i alle EU lande.

Men forbyder forordningen DK fra at lave en præcis definition af hvad vi godkender som specialiserede ydelser? Og forhindrer forordningen DK i at lave strengere regler?

I forbindelse med logningsdirektivet (jeg ved at der er forskel på et direktiv og en forordning, men tror ikke det er relevant i denne sammenhæng) krævede EU et vis niveau af logning, men det forhindrede ikke DK i at lave langt mere vidtgående regler på området.

Så længe forordningen ikke direkte giver virksomhederne RET til at forskelsbehandle "specialiserede ydelser" men blot fritager "specialiserede ydelser" fra de netneutralitsbestemmelser EU kræver, burde der ikke være noget der hindre et medlemsland fra at lave lokal lovgivning på området. Ikke at det kommer til at ske med vores TDC forelskede politikere, men rent principielt...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere