Netflix: Her er de sløveste danske internetudbydere

Den amerikanske film-streaming-tjeneste Netflix udpeger nu teleselskaberne med de hurtigste og de langsomste internetforbindelser. Telenor får sidstepladsen - to gange.

Hver måned ser de 30 millioner Netflix-brugere verden rundt over én millard timers tv fra Netflix - og dermed via internettet. Det giver Netflix et solidt datagrundlag om, hvor hurtig en forbindelse, kunderne har til Netflix’ servere, og den viden deler firmaet nu i en rangliste, delt op efter land, og delt op efter internetudbyder. Det skriver Mobil.nu.

Her er fiber- og kabel-tv-selskaber ikke overraskende i toppen, mens bunden forventeligt indtages af de mobile internetforbindelser, på trods af den stigende brug af 4G/LTE.

Nederst ligger Telenors mobile bredbånd, mens Telia har en kneben hastighedssejr i den mobile kategori. Spændet går fra en gennemsnitshastighed på 0,45 megabit per sekund til 0,53.

Ser man kun på de kablede forbindelser, ligger Telenor også på sidstepladsen her med 1,87 megabit per sekund i gennemsnit. Øverst placeret er Stofa, der kan prale af 2,55 megabit per sekund, med fiberselskaberne Dansk Kabel og ComX på anden- og tredjepladsen.

Greg Peters fra Netflix skriver i en kommentar til ranglisterne, at der er stor forskel på maksimal hastighed og gennemsnitshastighed, og at forhold som wifi-forbindelsen i hjemmet og forskellige formater til videoindholdet også har indflydelse.

Man skal derfor ikke se så nøje på de absolutte tal, men sammenligningen og rangordningen mellem de forskellige leverandører er til at stole på, skriver han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Sørensen

Hver måned ser de 30 millioner skandinaviske Netflix-brugere...

Skandinavien består af Danmark, Norge og Sverige med ca. 20 mio. indbyggere i alt ... så hvis vi allesammen - ung som gammel - skulle have en Nexflix konto så kunne vi på intet tidspunkt mønstre 30 mio. personer.

Mon ikke det er en ommer ...

  • 5
  • 0
Lars K. Hansen

Om de mener Norden eller hvad? For Skandinavien kan jeg kun få til omkring 17 mio. indbyggere...

Gad vide om de tæller ens fastnet for én bruger og ens mobile forbindelse for én sådan at en person kan have flere "brugere" hos dem?

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

De er sikkert ude på at få ISP'erne over på deres Netflix Openconnect servere (https://signup.netflix.com/openconnect). Hvilken ISP har lyst til at ligge i nederste 2/3 dele af listen.
Netflix har formådet at placere sig som den størstebåndbredde sluger på nettet og har nu en størrelse, som gør at det bliver svært for ISP'erne at modsætte sig dem, dvs. "skrue ned" for hastigheden på kundernes Netflix forbindelser.

Man skal have for øje at Netflix ikke har en hurtigere stream end op til 3 Mbit/s.
Det fremgår af andre lister: http://blog.netflix.com/2012/12/november-isp-rankings-for-usa.html
http://nordicsblog.netflix.com/2012/12/november-isp-rankings-for-each-of...
http://ukirelandblog.netflix.com/2012/12/november-isp-rankings-for-uk-an...

Min formodning er at vi fremadrettet vil se de ISP'ere, som har en Netflix Openconnect server (https://signup.netflix.com/openconnect), ranke i toppen...
En smart måde for Netflix at få pushet serveren ud på....

  • 1
  • 0
Henrik Sørensen

Selvom de skulle mene Norden så er historien så tyk at den aldrig burde være sluppet igennem.

Det er muligt, at der er interesse for streaming men stadig er det et lille antal brugere der er tale om og penetrationen er næppe specielt stor endnu. Markedet skal endvidere deles mellem flere forskellige udbydere så mon ikke vi bare skal beslutte at det er en jule-and og at den ikke skal tages seriøst...?

  • 1
  • 0
John Strand

Jeg kan kun anbefale at man læser de historier der har været skrevet i Norge det startede med dette angreb: http://www.dagensit.no/article2529131.ece så kom denne artikel: http://www.dagensit.no/article2529667.ece og så tog Telenor til genmæle og fortalte hvad der sker: http://www.dagensit.no/article2530335.ece

Det er sådan at Netflix levere deres tjenester via et CDN netværk der hedder Level3, de bruger TeliaSonera International Carrier ind i Norden og Norge.

I praksis så har Netflix betalt Level3 for at få deres trafik hurtigere frem til slutkunderne men den leverandør de har har bedre forbindelser til nogle internet kunder frem for andre og det skyldes den måde som TSINC sender trafik ind i Norge.

Netflix vil ikek betale for at komme på Telenors CDN platform, de har sagt at Telenor skal stille gratis hosting og trafikfaciliteter til rådighed og det på trods af Netflix betaler for dise ydelser i USA.

Netflix PR stunt er et godt eksempel på hvordan OTT spillere ikke vil betale for at levere de ydellser de levere til deres kunder.

Læs historierne fra Norge de fortæller en helt anden side af det som Netflix forsæger at bilde folk ind.

  • 1
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere