Netcompany vil genbruge danske erfaringer i ny smitteapp til Norge

Illustration: petovarga / Bigstock
Efter at Norge tidligere i år måtte droppe en national app til smitteopsporing skal Netcompany nu til at udvikle en ny, norsk version af en smitteapp.

It-virksomheden Netcompany skal stå for at udvikle en app til smitteopsporing i Norge, og i den forbindelse er det ambitionen at trække på erfaringer fra arbejdet med den danske Smittestop-app.

Det siger Netcompanys administrerende direktør André Rogaczewski i et interview med Nrk Beta.

Netcompany har vundet udbuddet, og det var det eneste selskab, der kom med et tilbud. Virksomheden har tilbudt at levere løsningen pro bono til de norske sundhedsmyndigheder, og prisen for »bistand til udvikling« af den første version kommer til at være 2,5 millioner norske kroner eksklusiv moms. Løsningen skal efter planen være klar til lancering den 21. december.

Norges tidligere appe til smitteopsporing blev lukket i sommer, efter at den norske datatilsynsmyndighed havde forbudt den, fordi den blandt andet indsamlede omfattende mængder GPS-data.

Netcompanys danske Smittestop-app har også oplevet flere problemer undervejs, og blandt andet har appen i flere tilfælde ikke givet advarsel om coronasmitte til personer, der havde været i tæt kontkat med smittede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Beltofte

Så, de Danske sundhedsmyndigher betaler i dyre domme for en app der oprindeligt var "pro bono", og nu kan Netcompany så forære den "pro bono" til myndihederne i Norge og samtidigt score lidt millioner i konsulenthonorarer til lokal tilpasning....?

  • 23
  • 2
#4 Louise Klint

Ser man bort fra de 2,5 mio. NKK (+ moms) til versionering, ”bistand til udvikling” af 1. version af den norske app, forærer Netcompany så både den danske Smittestop-app i en norsk version, og samtidig som open source?

Løsningen baseres på Google Apple ENS rammeverket, og utvikles som åpen kildekode. Netcompany tilbyr pro bono FHI løsningen Smitte|stop slik den er i Danmark. Denne er testet og verifisert, og passer godt til FHI sitt beskrevne behov.

Nederst side 1: https://www.fhi.no/contentassets/93841455d6554ccb869f3a2fe362b9f6/vedleg...

utvikles som åpen kildekode” og ”Netcompany tilbyr pro bono FHI løsningen Smitte|stop slik den er i Danmark”...??

  • 6
  • 0
#5 Louise Klint

Jeg tænker, der må være en grænse for, hvor mange gratis gaver en leverandør må tilbyde en offentlig køber.

Hvem regulerer eller kontrollerer den slags? Er det konkurrencemyndighederne? Hvem?

På samme vis som at en offentligt ansat person kun i meget begrænset omfang må tage imod gaver – fordi det kan forveksles med smørelse eller rumme forventninger om en modydelse – må noget tilsvarende vel gælde i sager mellem en virksomhed/leverandør og en offentlig myndighed/køber? Herhjemme og i Norge.

I Danmark har vi meget strikse regler for, hvad offentligt ansatte må tage imod af gaver.

Pædagogen må lige knapt tage imod en æske chokolade fra taknemmelige forældre, når barnet forlader børnehaven (”beskeden taknemmeligheds- /lejlighedsgave”), men ellers er der meget snævre rammer, før det bliver strafbart.

Hvem har glemt sagen om Geomatic og Danmarks Statistik?

17.12.18: https://politiken.dk/indland/art6925358/Statsansatte-i-Danmarks-Statisti...

18.12.18: https://politiken.dk/indland/art6924824/Statsansatte-i-Danmarks-Statisti... https://politiken.dk/indland/art6925285/Gaver-var-en-%C2%BBfin-og-k%C3%A...

GUIDE: Læs her om offentligt ansattes modtagelse af gaver:

18.12.18, ”Sådan er reglerne for gaver og bestikkelse”:

https://politiken.dk/indland/art6911298/S%C3%A5dan-er-reglerne-for-gaver...

  • 5
  • 0
#8 Jens Beltofte

... Fordi at vi i Danmark når det offentlige bruger store millionbeløb på App Udvikling naturligvis sikrer at den løsning der betales for efterfølgende frigives som Open Source til gavn for den fremtidige udvikling, samt sikring af løsningen?

De bygger videre på den Danske version af app'en, men den Danske app har aldrig været frigivet som open source. Sundhedsministeret har tidligere nævnt at man overvejer det og vil diskuttere det med Netcompany og de andre myndigheder der er inde over app'en, men det er åbentlyst blevet ved snakken..... https://www.version2.dk/artikel/sundhedsministeriet-overvejer-at-aabne-k....

  • 0
  • 0
#9 Malthe Høj-Sunesen

Ifølge TV 2 har 6000 bestilt tid på baggrund af notifikation fra appen, og 55 af disse er konstateret smittet.

Hvis din telefon er en Android og af kinesisk fabrikant (Huawei, OnePlus, Xiaomi) er appen udsat for heftige kvælningsforsøg; kineserne har et eller andet med at slå apps ned hvis de ikke bruges aktivt. Kig i batteriindstillingerne eller i indstillingerne for appen (ikke indstillingerne i appen) for at slå 'optimering' fra.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere