Netcompany løber med sejr efter uskønt forløb om digital tinglysning

30. december 2021 kl. 03:458
Netcompany løber med sejr efter uskønt forløb om digital tinglysning
Illustration: Netcompany.
På trods af klager fra konkurrenten DXC, en afgørelse i Klagenævnet for Udbud og procedurefejl henover efteråret bliver det alligevel Netcompany, der overtager opgaven med at drive og videreudvikle den digitale tinglysning.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Alle gode gange tre. Efter et langt og tumultarisk forløb har Domstolsstyrelsen valgt, at det bliver Netcompany, der skal videreføre både drift og videreudvikling af den digitale tinglysning (e-TL).

Det viser et opslag på EU’s udbudsdatabase.

Af opslaget fremgår det, at Netcompany har leveret det bedste tilbud med en pris på knap 80 millioner kroner, hvilket er 10 millioner kroner lavere end den estimerede pris.

Netcompany har vundet opgaven foran to andre bydere, og dermed har selskabet plantet endnu en fjer i form af et markant offentligt it-projekt i hatten ved at sikre sig retten til at drive den digitale tinglysning i de kommende fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Vi stolte af, at myndighederne har betroet os med den vigtige opgave om at stå for den Digitale Tinglysning. I Netcompany har vi stor erfaring med at drifte og udvikle samfundskritiske løsninger, og det er den erfaring, vi trækker på her. Vi ser frem til at påbegynde arbejdet og levere en stabil og sikker løsning til gavn for både myndigheder og danskere,” skriver selskabet til Version2 i en skriftlig kommentar.

Dermed bliver det også det offentliges darlings opgave at varetage registret, der fylder mere end 10 terabyte og støt vokser med en halv terabyte om året. Systemet er et nøglesystem i det offentliges digitale landskab med 2,5 millioner årlige anmeldelser og 650.000 daglige forespørgsler.

Et kompliceret forløb

Som udgangspunkt ligner det jo bare afgørelsen på et helt almindeligt udbud. Men netop med den digitale tinglysning, er det langt fra tilfældet.

Systemet har nemlig været genstand for et mildest talt kaotisk forløb. Selvsamme Netcompany vandt nemlig også opgaven ved det oprindelige udbud og stod dermed allerede tidligere på året til at skulle videreføre og udvikle systemet for Domstolsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men konkurrenten DXC smed efter den oprindelige afgørelse en klage på bordet, efter at selskabet måtte konstatere, at det indleverede tilbud på 267 millioner kroner var mere end dobbelt så dyrt som Netcompanys daværende tilbud på 130 millioner.

DXC, der altså indgav klagen, har stået for systemet i mere end 10 år. Og i midten af juli fik selskabet da også medhold ved Klagenævnet for Udbud, der tog den drastiske beslutning at annullere kontrakten. Årsagen var, at Domstolsstyrelsen havde forbrudt sig mod udbudsreglerne.

Første, anden og tredje gang

Afgørelsen i Klagenævnet for Udbud betød, at Domstolsstyrelsen måtte på farten igen og på ny sende opgaven i udbud.

Det gik dog langt fra så let, som man kunne have håbet på. Allerede relativt kort tid efter sommerferien måtte udbuddet således afblæses. I et opslag på EU’s udbudsdatabase fra slutningen af september fremgår det nemlig, at udbuddet blev annulleret som resultat af “en teknisk fejl i udbudssystemet blev oprettet to udbudsbekendtgørelser angående ”Udbud af Drift, Vedligeholdelse, Support og Videreudvikling af digital tinglysning (e-TL)”.

Så måtte Domstolsstyrelsen altså på den igen. Men knap havde man sendt opgaven i udbud igen, før der på selvsamme database dukkede endnu en kedelig meddelelse op.

Denne gang kunne man i begyndelsen af oktober læse, at proceduren igen var afbrudt. Denne gang drejde det sig om, at “ordregiver ønsker at tilpasse kravene i relation til længden af og rammerne for transitionsperioden, der er fastsat i udbudsmaterialet, ligesom ordregiver ønsker at tilpasse løbetiden for kontrakten.”

Endnu en gang måtte udbudssnedkerne i sving. En ny udbudsbekendtgørelse blev sendt afsted med nye krav og løbetid.

Det lykkedes altså ikke første gang. Det lykkedes heller ikke anden gang. Men tredje gang blev det afgjort, at det altså er Netcompany, der får ansvaret for opgaven.

Med sejren skal Netcompany ifølge vores søstermedie DigiTech videreføre systemet, der baserer sig på Oracle WebLogic, Oracle DB og Java og fremadrettet stå for at rykke systemet til tilsvarende miljøer med forbindelser til en række eksterne parter.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
5. januar 2022 kl. 15:43

Er det kun mig der undrer mig over at man kan tage ca. 50 millioner for udvikling og et års drift af et coronpas med simpelt GUI og ganske få parametre, men samtidig kan levere et komplet tinglysningssystem i 5 år for 80?

6
5. januar 2022 kl. 10:51

Det er ikke kun prisen der vinder, men den vægter selvfølgelig højt. Der er et helt pointsystem, som kigger på ting som fx vurderet kvalitet af løsningen, detaljeringen af udbuddet, realisme i idriftsættelsesplaner osv. Præcis hvad der er vægtet hvordan kan variere fra udbud til udbud.

Korrekt, men det er jo temmelig uigennemskueligt hvorledes der bedømmes på de vægtede kriterier. Der er rimelig meget subjektivitet involveret. Selvom pris måske kun vægeter 25%, så kan de andre kriterier jo bare scores ens for alle afgivne tilbud, så vægter pris alligevel 100% - det er set før.

5
2. januar 2022 kl. 17:20

Det er ikke kun prisen der vinder, men den vægter selvfølgelig højt. Der er et helt pointsystem, som kigger på ting som fx vurderet kvalitet af løsningen, detaljeringen af udbuddet, realisme i idriftsættelsesplaner osv. Præcis hvad der er vægtet hvordan kan variere fra udbud til udbud.

Hvis leverandøren forsinker et projekt, så ja, så betyder det typisk bøder. I visse tilfælde bliver det jo også til store søgsmål, som fx ATP mod KMD i tilfældet af SocialPension, som vist forlød til et søgsmål på 800 mio kroner.

"hvis leverandør alligvel ikke kan levere til den aftalte pris, kvalitet og til rette tid?"

Der er ikke noget der hedder at man "Ikka kan levere til aftalte pris". Man er kontraktligt bundet til at levere projektet til den pris man har budt med, og ellers må leverandøren lide et tab. Prisen er prisen. (Det skal dog siges at der jo ofte kommer ændringsanmodninger til sådan nogle projekter her, som jo så skal betales særskilt - men de ændringsanmodninger er jo noget kunden rejser overfor leverandøren, og som ikke var med i det oprindelige tilbud).

Mht. kvalitet, så må det jo komme an på hvilke metrikker udbuddet har sat i forhold til kvalitet. Hvis det er brugervenlighed bliver det jo ofte subjektivt, hvorfor mange kunder vælger selv at designe brugeroplevelsen i grove træk.

Hvis det er oppetid, responstid, osv. er der ofte skrevet nogle specifikke tekniske krav som skal overholdes for at pengene kan blive udbetalt.

Hvis man ikke leverer til tiden, så kan man sagtens tænke man får bøder eller et søgsmål. Man skal bare lige huske på at der kan være mange grunde til et system er forsinket, og det kan være både kunde og leverandør der forsinker et system.

4
2. januar 2022 kl. 17:14

Det ville da være dumt at underbyde, når der er tale om en fast-pris kontrakt.

3
1. januar 2022 kl. 17:56

Jeg undrer mig over at det typisk er prisen på løsningen som umiddelbart altid vinder i et udbud? (Så kan man jo blive fristet til at underbyde.) Og er der evt. nogle sanktioner senere hvis leverandør alligvel ikke kan levere til den aftalte pris, kvalitet og til rette tid?

2
1. januar 2022 kl. 13:43

jeg synes godt nok, at de prisforskelle beder om en forklaring.

Mon ikke blot DXC havde håbet på de kunne fortsætte med at tage overpris?

1
31. december 2021 kl. 11:21

Korriger mig, hvis jeg tager fejl:

DXCs pris: 267M Netcompanys oprindelige pris: 130M Netcompanys endelige pris: 80M

Hvis vi antager, at DXC er dem, som kender systemerne og kunden bedst, og korrigerer for, at de kan være blevet gamle og stive, og for at både DXC og Netcompany kan have misforstået opgaven på ærlig vis og til hver sin side, så virker det godt nok voldsomt, at den endelige pris efter flere omgange ender med at blive under en 1/3-del af den hidtidige leverandørs oprindelige pris.

Er der tale om, at Domstolsstyrelsen har bedt om noget, som slet ikke svarer til deres behov, og at bordet nu fanger, når de kommer til at skulle have det manglende leveret?

Eller er der måske tale om at Netcompany udnytter sin markedsposition (de er jo ret store på det område, så de kan nok finde både gynger og karruseller) til at underbyde?

Jeg ved det ikke, men jeg synes godt nok, at de prisforskelle beder om en forklaring.