Net-firmaer ved skræmmende meget om dig

Det er svært at være anonym på nettet længere. Store databunker om din net-adfærd samles til præcis profilering af dit liv og dine behov, så netbutikker kan tilpasse udvalget - og priserne.

Har du børn? Kan du lide god vin? Højtlønnet job eller studerende?

For nogle af analysefirmaerne på nettet er det efterhånden en smal sag at vurdere folks baggrund, når de kommer forbi en webside.

Surfer du rundt som de fleste, uden at afvise cookies og anden hjælp til sporings-software, kan firmaet nemlig trække på viden om dine internetvaner og holde det op mod en enorm databank med viden om andres færden på nettet. Det skriver Wall Street Journal.

Således kan analysefirmaet med det kryptiske navn [x+1] lynhurtigt konkludere, at en besøgende står på ski, er universitetsuddannet og har en god økonomi. Den slags information bruger butikker på nettet til at tilpasse indholdet, der bliver vist de besøgende.

**Læs også: **Reklamesælgere vandt over privatlivsforkæmpere i IE8-udvikling

Og så længe der ikke skelnes efter race, geografi eller køn, er det også lovligt i USA at justere priserne, så en besøgende, der bliver vurderet som velhavende, får lov at betale mere.

Oplysningerne om netadfærd bliver også brugt hos bankerne. For eksempel kan kunder, som bruger tid på online-casinoer, blive nægtet lån. Alle oplysninger, som ligger bag en kreditvurdering, skal dog efter amerikansk lov være tilgængelige for kunden.

[x+1] siger, at de aldrig sætter navn på de personer, de analyserer for kunderne. Men ved at se på 'fingeraftrykket' fra browser og computer, er det som regel nemt at identificere folk på tværs af internettet.

Disse oplysninger om tidligere besøgte sider, kombineret med opslag i andres databaser, bliver så lynhurtigt holdt op mod statistisk materiale, så personen kan blive placeret i ét af 66 segmenter, som den amerikanske befolkning er delt ind i af analysefirmaer.

Derudover kan [x+1] også få oplysninger om geografisk placering af de besøgende. Hvilken teknologi, der er i brug her, fremgår dog ikke.

I et forsøg, som Wall Street Journal gennemførte, passede oplysningerne om folks liv og off-line-vaner forbløffende godt. Ved at lokalisere folk til mindre byer, blev det også nemt at udpege personen identitet, sammenholdt med de øvrige oplysninger.

I EU forsøgte politikere i Europa-Parlamentet at få sat en stopper for cookies på internettet generelt, da det kom frem, at blandt andet flyselskaber tilpasser priserne efter besøgsmønstre. Tjekker man en bestemt rute og dato flere gange i træk fra samme computer, kan priserne stige undervejs for at fremprovokere et køb.

Forslaget om at forbyde cookies affødte dog et stort protestbrøl fra internetfolk generelt og blev ikke til noget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Jesper

Problemet er at man ikke erkende at det er selve markedsstrukturen som er ved at bryde sammen.

Et marked kan ikke fungere, hvis kunden er transparant - vi taler at selve grundforudsætningerne for de processer. som gør at vi ikke stadig bor i jordhuler, er under angreb fra kortsigtede kommercielle særinteresser. Medierne og politikerne sover i timen, mens bureaukraterne skubber bagpå overgrebene i stedet for at opretholde markedsstrukturene.

  • 0
  • 0
Nicolai Winch Kristensen

Hvis jeg må supplere Stephan. For han har helt ret :-)

Rigtigt at man også vurderer kunders købspotentiale i ”ikke online” butikker. Men.. for hovedparten af B-C handler, så sælges der efter prislister, hvor prisen er ens for alle. I dette tilfælde snakker vi om at prislisten først trykkes nå vi ved alt om kunden. ”vis mig din pengepung, så skal jeg fortælle dig prisen!”

Eksempler:
- Hvis du køber en rejse i butikken, kan du sandsynligvis få udleveret en trykt prisliste. Prisen er ens for alle. Søger du nettet så trykkes prisen realtime, efter din profil.

  • Hvis du søger på samme flyrejse flere gange. (først gang måske blot for at checke som én mulighed blandt flere) , så øges prisen tredje gang du søger. ”Special prize for you!” – Blot i den forkerte retning.

Ét problem er selvfølgelig, at kunden får negativ særbehandling, uden at være klar over dette. Men eftersom jeg ernærer mig ved at sælge web løsninger, syntes jeg det største problem er, at vi som webudbydere er i gang med at save den gren over vi selv sidder på.

Hvis først kunderne har mistet tilliden til at handle på nettet, så kan det igen kun bruges til at læse avis og kigge frække billeder.

Det skal ikke kun være kundens vilkår der er transparente. Det skal være hele købsprocessen. Hvis man én gang føler sig snydt, så kommer man ikke igen. Derfor må det også være vores og sælgers ansvar ikke at udvikle sådanne løsninger. For det er som Jesper skriver: meget kortsigtet og uden konsekvensforståelse.

  • 0
  • 0
Ole Juul

Tak Nikolai for din forklaring. Jeg kan også tænke mig at en af konsekvenserne kunde være at der ville være måder for kunder at finde ud af hvad den laveste pris kan være. Der kunne måske også være problemer med loven i nogle stater. Her i Canada vist der er to priser på en ting, siger loven at di skal give dig den laveste. Det er nok det samme der nede.

. . . så personen kan blive placeret i én af 66 segmenter, som den amerikanske befolkning er delt ind i af analysefirmaer.

Hehe, så er jeg nok nummer 66: "other"

  • 0
  • 0
Nicolai Winch Kristensen

Hej Ole nr. 66 ;-)

egentlig vil jeg heller ikke moralisere på vegne af den ene eller anden part. for ja! Det kan bestemt også bruges til prissammenligninger, til hjælp for kunden. Og helvedet fryser heller ikke over i denne omgang.

Jeg klager egentlig mest over at man laver "narre" løsninger, hvor prisen f.eks. stiger fordi man søger mere end én gang osv.

Kunderne finder ud af det sker før eller siden. Og så gider de sgu ikke bruge skidtet mere. Og så er det ødelagt for os alle.

Og det er ikke kun ukendte og upåagtede små krejler fimaer, der laves sådanne cowboytricks, skulle jeg hilse og sige.!

  • 0
  • 0
Anonym

Per

Du er ligesom stærekasserne ude i en falsk dikotomi. Du kan sagtens afgive information i en sammenhæng som ikke kan misbruges i en anden sammenhæng - det kræver kun at modparten i en af transaktionerne ikke kan identificere dig.

Misbrugsmuligheden af merviden om kunden, overlegen analytisk kapacitet og adgang til systematisk test af respons på stimuli medfører en voldsom svækkelse af kunden relativt til udbyder.

Et helt simpelt og faktisk eksempel var en australsk butik som solgte brudekjole. Ved at aflytte prøverummet kunne ekspedienterne få information til at vide hvordan de kunne få mest muligt ud af kunden ved at spille bruden og følget ud mod hinanden.

Et andet meget primitivt eksempel som alle kender er når du skal købe sikkerhedsudstyr til børn såsom bilsæder etc.

men det går fuldstændigt amok når man tænker på hypokondri i medicinalsektoren, skræmmeretorikken omkring alle former for forsikring og sikkerhedsudstyr, etc. etc.

Det er en kritisk for markedet at magtforholdet mellem kunde og leverandør skal opretholdes, dvs. at kunden selv skal kunne styre hvor meget information man vælge at udlevere til leverandøren.

Her skal man selvfølgelig skelne mellem præferenceinformation og det som er formelt nødvendigt for at transaktionen kan gennemføres.

Det hastigt accellerende misbrug af persondata er en avanceret form for hæleri og sortbørshandel som truer selve markedsdannelsen effektivitet. Dvs. kunderne kommer til at betale for meget for varerne og fornyelsen fungerer stadidt dårligere.

Se på Danmark som et af de værste eksempler - vi har har ondt i både konkurrencen OG innovationen.

Det er en myte at du får bedre service af at infrastrukturen udleverer dig - det skal du nok få. Problemet er at UNDGÅ svækkelsen af forhandlingspositionen.

Her skal specielt teknisk uddannede passe på med at overvurdere deres egen rationalitet ;-) Fuldt rationelle beslutninger er en utopi - sådan fungerer verden ikke.

  • 0
  • 0
Anonym

Per

En anden betragtningsvinkel som måske vil bidrage bedre.

Prøv at se på den mindre eller mellemstore virksomhed som oplver at alle deres kunderelationer registeres af infrastrukturen og sælges til de større konkurrenter.

Det er faktuelt set som sker i f.eks. US, hvor kreditkort, credit ratings, mobilselskaber, Google (og google-lignende strukturer), etc. etc. alle profiterer på at udlevere fortrolig information eller leje denne ud direkte eller inddirekte.

Google er f.eks. smarte når de kun udlejer adgangen til at misbruge information men ikke giver dig en kopi - det betyder at Google beholder kontrollen over data og dermed akkumulerer vidensmagt.

Men virksomheden oplever at deres gode kunder angribes af konkurrenter fordi andre vil profitere og lever af at sælge data som de af "snydt" sig til via diverse pseudo-samtykker.

Alle taber - bortset fra snylterne.

Den mest oplagte løsning er kontekst-isolering - dvs. at sikre at infrastrukturen ikke kan koble transaktionerne og dermed ikke kan sælge data på tværs af kontekst.

Men selvfølgelig ønsker alle genbrug - det forudsætter bare at vi laver værktøjer med udgangspunkt i menneskers egenkontrol i stedet for - som med NemId - med udgangspunkt i at eje, kontrollere og diktere mennesker.

  • 0
  • 0
Per Michael Jensen

Hej Nicolai,

tak for en meget forståelig forklaring.

Som jeg forstår Stephen, kan køberen kun beskyttes ved at forhindre udlevering af oplysninger der kan misbruges af sælgeren.

I den analoge verden håndteres problemet ofte ved at gennemtvinge transperens på forskellig vis. F.eks. på børserne hvor børsmeddelelser skal forebygge insiderhandel,
gennem udbud, hvor konkurrenceelementet formodes at neutralisere den fordel sælger har,
eller i militærkontrakter, hvor køber ofte har ret til at gennemføre et prisaudit, for at sikre sig mod snyd.

Tilsvarende findes e-handelsmærket og brugeres ratings af handelssteder, meget nyttig information!

Jeg tror at en del af problemet er at firmaerne ikke har mærket konsekvenserne af deres svig. Når forbrugernes reaktion kommer, kan det blive meget dyrt for dem, forhåbentlig danner det grobund for moralsk anstændige forretninger.

Udviklingen har været i gang længe, f.eks. er det mange år siden at bankerne skiftede den personlige relation ud med en beregning af kundernes potentiale (og de dårligste kunder kan de andre banker tage) (og en kunde der kun har en lønkonto er også en dårlig kunde)

P.S. Hvis der er nogen der kender en bank der ikke fungerer efter "Du har nogen penge, dem vil vi have" så vil jeg gerne høre om det!

  • 0
  • 0
Anonym

"kun" - det er den eneste måde at garantere det på.

Men det langt mere end det.

Det er den eneste måde at sikre Cloud og Internet of Things.

Det er den eneste måde en sælger kan beskytte sig mod at infrastrukturen lækker til konkurrenterne

Det er den eneste måde en sælger kan være sikker på at kunne beskytte sig mod at lække data om samarbejdspartnerne - bevidst eller ubevidst.

Det er den eneste måde en sælger kan overbevise køber. Du nævner selv bankerne. Tænk på Saxo Banks problem med at overbevise kunden om at 2-vejspriser ikke forrykkes marginalt i forhold til bankens kendskab til kundens valutapositioner.

Det er en eneste måde et samfund kan understøtte markedet, dvs. sikre at efterspørgslen bestemmer og kan gennemtvinge behov overfor udbyderne.

Det er den eneste måde et samfund kan undgå at lække data om de mest følsomme aktiver - efterspørgselsprofilerne. Danmark bløder f.eks. konkurrenceevne til de store udenlandske spillere. Det er f.eks. bindegalt at danske virksomheder skal betale til Google for at få adgang til profiler som staten har foræret Google grundet manglende rettidig omhu i infrastrukturen.

e-Handlesmærker - er der nogen som kan påvise den mindste positive effekt af det?

Transparans er glimrende - men ikke til dette problem. Data er i sagens natur umulig af kontrollere, når data først er bragt udenfor kontrol.

Men selvfølgelig vil en virksomhed forsøge at optimere deres position. Betyder det al databrug er misbrug - næ, men vi kan bare ikke længere antage at det ikke sker. Måske ikke i dag eller den bestemte part, men helt sikkert i morgen eller en af dine modparter.

Kort sagt - "kun" er et stort ord - men det er den eneste måde at bygge samfunds i fremtiden, når vi taler offentlig forvaltning og kommercielle transaktioner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere