NemID-udfasning udskydes med 4 måneder efter MitID-stormløb på Borgerservice

2. maj kl. 07:4073
NemID-udfasning udskydes med 4 måneder efter MitID-stormløb på Borgerservice
Illustration: Nets.
Et massivt pres på Borgerservice betyder, at overgangen fra NemID til MitID udskydes med fire måneder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Deadline for, hvornår alle skal have fået MitID, udskydes med fire måneder fra 30. juni til 31. oktober 2022. Årsagen er et »uforudset pres« på Borgerservice i landets kommuner.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny rapport: Løsesummen udgør kun 15 procent af udgifter ved ransomware-angreb

»De fleste kan selv få deres MitID hjemmefra, men nogle borgere skal forbi Borgerservice i forbindelse med overgangen til MitID. Her må vi konstatere, at ekstraordinære situationer som flygtningestrømmen fra Ukraine, ændrede pasregler og en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet har gjort, at der er kommet et ekstra uforudset pres på Borgerservice, som betyder, at det en del steder i landet er svært at tilbyde tilstrækkeligt med tider til borgerbetjening,« siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Derfor vil der være borgere, der ikke kan nå at få deres MitID inden udgangen af juni 2022. Vi har derfor sammen med bankerne besluttet at rykke sluttidspunktet med fire måneder efter den 1. juli 2022 for at give alle borgere mulighed for at komme med over.«

Læs også: Kommuner presset i bund af overgangen til MitID

Sidste uge kom det frem, at landets banker får mellem 25-50.000 telefonkald om ugen fra kunder, der skal have hjælp til at skifte loginløsning fra NemID til MitID.

Også kommunerne har råbt vagt i gevær om, at de bliver presset i bund af henvendelser fra borgere, der skal have hjælp til MitID.

I alt skal ca. 5 mio. borgere have MitID, hvoraf ca. 3,4 mio. borgere har fået det.

73 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
71
6. maj kl. 10:49

...Hvis man venter på advisering fra banken og venter til de 30 dages frist næsten er udløbet, så er man selv skyld...

Tja. I mit eget tilfælde, så har min bank været meget omhyggelige med at fortælle, at man absolut ikke skulle gøre noget, eller kontakte nogen før de selv adviserede. Skulle man være så fræk at søge mitID, via andre kanaler (omend officielle), så var de ligeledes meget obs på at fortælle at hvis man gjorde noget før tid, så ville man få tæsk, med en våd avis! Og derudover blev man også stoppet (web), hvis man alligevel forsøgte. Da tiden så kom, til at jeg blev adviceret, så fulgte jeg vejledningerne og endte derfor op i en "book tid" på min egen kommunes borgerservice. Fint nok. Bortset fra, at uanset hvornår jeg gik derind, så var alle tider optaget, i alt tilgængelig fremtid. Som i min kommunes tilfælde var 30 dage. Tiden gik og jeg tjekkede dagligt (måske ikke helt), om der var tider i borgerservice. Alt booket! Og ja, jeg kunne da muligvis have ringet i deres åbne telefontid, som ligger mellem 11-12, på ulige uger, uden fuldmåne. Men så entusiastisk var jeg heller ikke omkring projektet. Til sidst blev jeg også nødt til at ringe til banken og be dem om at udsætte fristen. Det kunne de da godt ... i 1 uge af gangen! Nu har jeg så endelige fået mitID og hvad kan jeg så bruge det til? Min bank og ... skat? Jeg har mindst logget ind i 1 million services blot i denne uge. Og alle har været med nemID. Nå, whatever. Men hvis der er nogen der er lidt grumpy omkring hele emmisæren, så forstår jeg det nu godt.

39
5. maj kl. 09:04

Siden MitID gik i luften sidste efterår har jeg fulgt debatten herom på Ingeniørens fora. Jeg går ud fra, at de fleste skribenter her har mere end 7 års skolegang bag sig. Dette bærer debatten dog ikke altid præg af, måske fordi PC-en med Windows 3.1 endnu ikke er blevet udskiftet med en iPxxxx.

Har været med på MitID fra dag et og hjulpet/rådgivet familie og venner, som mestendels er i 70+ alderen, men i dag bruger MitID med kodeviser eller App som om de aldrig har gjort andet. Indrømmet, vejledningerne er ikke altid lette at forstå, men kom nu ind i kampen, da det ikke er så omstændeligt, som nogle her gør det til.

I de tilfælde hvor jeg har henvist til Borgerservice, har dette fungeret upåklageligt. Hvis man venter på advisering fra banken og venter til de 30 dages frist næsten er udløbet, så er man selv skyld i frustrationen over, at der kan være kødannelse hos de frelsende engle. Hvem sagde rettidig omhu?

46
5. maj kl. 14:02

Kjeld Bülow Thomsen skrev: Hvis man venter på advisering fra banken

Det er den officielle besked fra MitID og Digitaliseringsstyrelsen - at man skal vente på advisering fra banken hvis man skal have hjælp til at oprette et MitID.

55
5. maj kl. 15:43

Det er nu ikke helt rigtigt. På mitid.dk kan man finde følgende:

Få MitID her

Du kan få MitID her, hvis du ikke kan vente på, at du får besked af din bank, eller hvis du ikke har en dansk bank. Husk, at selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre.

56
5. maj kl. 15:57

Er du sød og lægge et link til, hvor det kan lade sig gøre? For de gange, jeg prøver præcist dette (tro ikke,, at jeg ikke gentagne gange ihærdigt har forsøgt netop det), bliver jeg mødt med den afvisning, jeg har kopieret ind i en af mine kommentarer nedefor. Det virker kun, hvis man allerede har opdateret sin NemId-Id, og det kræver nu besøg på Borgerservice.

57
5. maj kl. 18:48

https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/, men det virker kun hvis NemID er opdateret. Sidste efterår fik du besked via NemID-appen om at du skulle opdatere din ID, hvis din bank ikke havde billedlegitimation. Jeg kender en del, som ignorerede den besked og nu må en tur på Borgerservice.

60
5. maj kl. 19:24

Kjeld Bülow Thomsen skrev:https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/, men det virker kun hvis NemID er opdateret. Sidste efterår fik du besked via NemID-appen om at du skulle opdatere din ID, hvis din bank ikke havde billedlegitimation. Jeg kender en del, som ignorerede den besked og nu må en tur på Borgerservice.

Det forekommer mig, at du slet ikke læser det, jeg skriver. Nu har jeg gentagne gange fortalt, at jeg kommenterer på procedurerne for dem, som ikke har smartphone og app!. Det er muligt, at du i efteråret fik besked via din app, som du åbenbart straks har anskaffet, på, at du skulle opdatere din NemId - men det fik jeg ikke, for jeg har ingen smartphone og app, og det har min gamle bekendte heller ikke.

Det forekommer mig lidt spild af tid art fortsætte snakken, når du åbenbart insisterer på, at sådanne borgere enten ikke eksistere, eller ikke burde eksistere. Mit indtryk er nu, at du åbenbart mener, at man har pligt til at eje og kunne betjene en smartphone og appen. Det må vi så bare være uenige om - jeg synes, det er noget svineri, at samfundet på den måde at ekskludere en stor del af befolkningen for at tækkes tech-giganterne.

63
5. maj kl. 21:22

Jeg er af den mening, at digitaliseringen af samfundet går for hurtigt. Dette besværliggør livet for 100.000-vis af borgere, som ikke ønsker den digitale verden. Dette bliver ikke bedre med dagens udspil fra regeringen omkring effektivisering af den offentlige sektor. Når det så er sagt, så bestemmer man selv hvor besværligt man vil gøre sit daglige liv. Som folkepensionist gennem snart 25 år har jeg valgt et moderat engagement i den digitale verden, bl. a. fordi jeg bor uden for lands lov og ret, hvilket sparer mig for en masse tid på landevejen ved brug af e-mail, netbank, telemedicin, MobilePay m.m. Digitaliseringen startede i 1970 med indførelsen af personnumre. Dette har været en stor fordel i bekæmpelsen af Covid19 sammenlignet med vor store nabo i syd, hvor man ikke har personnumre og derfor måtte søge at få styr på pandemien med håndudfyldte formularer sendt via telefax og manuelt indtastet i computersystemer. Det gik jo som sikkert bekendt ikke særlig godt.

Verden ændrer sig. En elbil er i dag en computer på 4 hjul. Dette udfordrer både brugere og mekanikere. En Nokia 5310 er skam stadig en fin telefon - til at tale i - men det synes mine børn og børnebørn ikke. Så ind i mellem er det nødvendigt at holde godt fast for ikke at ryge af i svinget.

65
5. maj kl. 21:44

Ergo mener du, at folk har pligt til at have smartphone og app, hvis de vil behandles som fuldgyldige samfundsmedlemmer....Sådan lyder det i hvert fald.

Det kunne du bare have sagt fra starten, så var der ikke så meget at diskutere...

64
5. maj kl. 21:42

Kjeld Bülow Thomsen skrev: Jeg er af den mening, at digitaliseringen af samfundet går for hurtigt. Dette besværliggør livet for 100.000-vis af borgere, som ikke ønsker den digitale verden. Dette bliver ikke bedre med dagens udspil fra regeringen omkring effektivisering af den offentlige sektor. Når det så er sagt, så bestemmer man selv hvor besværligt man vil gøre sit daglige liv. Som folkepensionist gennem snart 25 år har jeg valgt et moderat engagement i den digitale verden, bl. a. fordi jeg bor uden for lands lov og ret, hvilket sparer mig for en masse tid på landevejen ved brug af e-mail, netbank, telemedicin, MobilePay m.m. Digitaliseringen startede i 1970 med indførelsen af personnumre. Dette har været en stor fordel i bekæmpelsen af Covid19 sammenlignet med vor store nabo i syd, hvor man ikke har personnumre og derfor måtte søge at få styr på pandemien med håndudfyldte formularer sendt via telefax og manuelt indtastet i computersystemer. Det gik jo som sikkert bekendt ikke særlig godt.

Verden ændrer sig. En elbil er i dag en computer på 4 hjul. Dette udfordrer både brugere og mekanikere. En Nokia 5310 er skam stadig en fin telefon - til at tale i - men det synes mine børn og børnebørn ikke. Så ind i mellem er det nødvendigt at holde godt fast for ikke at ryge af i svinget.

Ja det går for hurtigt på nogle områder, men det er ikke det eneste problem. I stedet for at digitalisere ved at lave nogle gode løsninger, så er meget baseret på hel eller delvis tvang.

Samtidigt gøres det på helt måder, hvor man forsøger at sælge borgerene til amerikanske firmaer - både i forhold til hardware men også software samt privatliv.

Eksempelvis kan MitID programmet kun køres på Android og iOS. Det burde kunne køre på alle POSIX kompatible operativsystemer, samt både mobile og stationære devices. Programmet burde også kunne hentes direkte hos myndighederne, ikke kun via en "Appstore". Dertil kommer at dem der har lyst og evner burde have mulighed for at "kikke bag gardinet" https://publiccode.eu/#arguments

66
5. maj kl. 21:47

Super formuleret, Jimmy,

Og jeg kan tilføje: Hvad ligner det, at man af Digiforstyrrelsens vejledningsvideoer tvinges til at acceptere alle Youtubes cookies - også alle snagecookiesene - hvis man vil se vejledningerne?

Det er så groft - og korrupt!

58
5. maj kl. 19:08

Kjeld Bülow Thomsen skrev:https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/, men det virker kun hvis NemID er opdateret. Sidste efterår fik du besked via NemID-appen om at du skulle opdatere din ID, hvis din bank ikke havde billedlegitimation. Jeg kender en del, som ignorerede den besked og nu må en tur på Borgerservice.

Som du selv skriver gælder det kun dem der bruger programmet til NemID - ikke ordinære brugere.

Min bank har haft billedeid lige siden jeg oprettede konto hos dem, men jeg skal alligevel forbi borgerservice for at kunne få MitID.

47
5. maj kl. 14:35

Den dag MitID gik i luften blev der i DR Nyheder nævnt, at hvis man ikke ville vente på besked fra banken, så kunne man bare gå på mitid.dk og oprette sig som bruger. Og det kan man stadig:

Få MitID her

Du kan få MitID her, hvis du ikke kan vente på, at du får besked af din bank, eller hvis du ikke har en dansk bank. Husk, at selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre.

59
5. maj kl. 19:17

Kjeld Bülow Thomsen skrev: Den dag MitID gik i luften blev der i DR Nyheder nævnt, at hvis man ikke ville vente på besked fra banken, så kunne man bare gå på mitid.dk og oprette sig som bruger. Og det kan man stadig:

Få MitID her

Du kan få MitID her, hvis du ikke kan vente på, at du får besked af din bank, eller hvis du ikke har en dansk bank. Husk, at selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre.

Det passer så ikke, eller ikke helt, for det gælder kun hvis:

  1. Du har en relativt ny telefon.
  2. Du har et pas med chip.
  3. Du har en konto hos enten Google eller Apple.
  4. Du ønsker at bruge den sekundære MitID løsning = programmet til Android eller iOS.
49
5. maj kl. 14:43

Kjeld Bülow Thomsen skrev: Den dag MitID gik i luften blev der i DR Nyheder nævn

Tak for svar.

Er det DR's opgave at oplyse befolkningen om det?

Og er det befolkningens opgave at sidde klistret til radioavisen for at opsnappe den slags? Eller er det Digiforstyrrelsens opgave at informere befolkningen på brugbar måde?

"Du kan få MitID her, hvis du ikke kan vente på, at du får besked af din bank, eller hvis du ikke har en dansk bank. Husk, at selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre."

Som jeg beskriver den for, så virker dette kun, hvis man har appen! Den er man vel ikke forpligtet til at have?

72
8. maj kl. 17:02

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Er det DR's opgave at oplyse befolkningen om det?

Nogle gange læser du altså som fanden læser Biblen.

  1. Ja, DR har en forpligtelse som public service-organ at bringe informationer til befolkningen. Staten bestemmer ikke hvad der skal informeres om, men f.eks. MitID, som næsten alle kommer til at stifte bekendtskab med, er ret relevant at fortælle om.

  2. DR refererede ikke noget, som ikke stod i en pressemeddelelse eller på hjemmesiden. Men der er flere som læser DR end pressemeddelelser

73
8. maj kl. 17:17

Malthe Høj-Sunesen skrev: Er det DR's opgave at oplyse befolkningen om det?

Det, jeg mener, Malthe, er, at det i mine øjne er Digitaliseringsstyrelsens opgave og ansvar at sørge for at informere tilstrækkeligt. I mine øjne er det ikke tilstrækkeligt, at DR har et lille indslag på dagen. Men jeg har da ikke noget i mod, at DR bakker op, og f. eks. genoptog den gamle "Oplysning til borgerne om samfundet."

43
5. maj kl. 09:51

PPS, Kjeld Bülow Thomsen:

Hvorfor skal du overhovedet hjælpe dine diverse venner? Har de ikke taget 7. klasse? Kan de ikke bare selv læse vejledningerne?

50
5. maj kl. 14:43

Jo, det har de skam alle. Men nogle af dem er bare for dovne, og derfor har de udliciteret opgaven.

Nogle har ikke haft telefoner til via NFC at skanne passet. Dem har jeg henvist til Borgerservice.

51
5. maj kl. 14:53

Jamen, så går du jo let og elegant uden om selve sagens kerne, Kjeld Bülow Thomsen: At det ikke kan være meningen, at borgerne simpelthen skal tvinges over på smartphones og apps, ved at man gør processen så bøvlet som overhovedet muligt, hvis man ikke har det. Den politik er noget, som nogen et eller andet sted i digitaliseringssystemet, sikkert godt hjulpet på vej af gavmilde techlobbyister, har siddet og besluttet langt fra offentlighedens indsigt, og det er i mine øjne sandsynligvis udtryk for en eller anden form for korruption i digitaliseringstoppen et eller andet sted (Jeg skal ikke gøre mig klog på, præcist hvor).

For man kan ikke tillade sig at indrette samfundet så bøvlet og techunderdanigt, at man vil tvinge alle over på smartphones og apps - og da slet ikke, når man nu ved, at omkring 20 % af befolkningen har problemer med dette, og at det aldrig kommer til at ændre sig.

Det er statsautoriseret korruption og teknokratvælde!

48
5. maj kl. 14:40

Jo, det har de skam alle. Men nogen af dem er bare for dovne, og derfor har de udliciteret opgaven.

Nogle har ikke haft telefoner til via NFC at skanne passet. Dem har jeg henvist til Borgerservice.

42
5. maj kl. 09:34

PS:

  1. Hvis man ikke har et gyldigt pas, komplicerer det sagen en del. Folk i 70-erne har typisk et gyldigt pas - det har folk i 90-erne ofte ikke.

  2. Jeg har ikke klaget over kødannelsen.

  3. Rådet har indtil nu netop været, at man skulle vente, til man fik besked fra banken - og det er så det, man får nu.

  4. Kan du du uddybe, hvad du mener med, at vejledningerne ikke er lette at forstå?

44
5. maj kl. 11:08

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Hvis man ikke har et gyldigt pas, komplicerer det sagen en del. Folk i 70-erne har typisk et gyldigt pas - det har folk i 90-erne ofte ikke.

Jeg var på borgerservice da jeg ikke kan bruge app på min telefon. Havde ikke noget pas med, og det var ikke noget problem --- kørekort og svar på et par spørgsmål og det kørte.

Hej undrer mig så over hvorfor medarbejderen kunne se mine nye login-oplysninger --- MitID skriver jo ellers at man ikke på oplyse disse til andre personer. Nu er vi to der kender de login-oplysninger jeg blev oprettet med :-/

Men kunne heldigvis lave nye login-oplysninger da jeg kom hjem :-)

45
5. maj kl. 13:18

Jørgen L. Sørensen skrev: Havde ikke noget pas med, og det var ikke noget problem --- kørekort og svar på et par spørgsmål og det kørte.

Ja, hvis man har diverse apps og kørekort eller gyldigt pas, så kører det sikkert som smurt i olie. Men når man er i halvfemserne, er det de færreste, der har gyldigt kørekort og pas, for der har man typisk ikke længere brug for de ting. Hvis man er "heldig", kan man stadig finde sin dåbs/navneattest - hvad gør man ellers? Så hvis man er "middeldanskeren", så er der sikkert ikke de store problemer. Problemerne opstår for de grupper, som ikke lige passer i skabelonen - dem, som på et eller flere områder er atypiske, og ikke app-brugere. Det er jo ikke engang nok at have en computer mere!

Jeg ville også ønske, at jeg allerede i efteråret klart og tydeligt havde fået besked om, at det ville være rigtigt smart at opdatere identitet ift. NemID med mit gyldige pas, inden den mulighed udløb - men det fik jeg, som jeg husker det, ikke besked om, tvært imod blev man opfordret til at vente, til man blev "indkaldt", så nu må jeg den tunge gang på Borgerservice for at ordne noget, som jeg ellers selv ville have kunnet ordne i efteråret.

Når nu man kan ordne det med appen, er der så noget teknisk til hinder for, at man kunne have lavet en tilsvarende løsning til NemId-opdatering til computer? Er det virkeligt teknisk og juridisk tvingende, at muligheden for at opdatere via computeren og gyldigt pas skulle udfases? Eller gad man bare ikke mere den mulighed - blev den mon bare sparet væk, fordi man ikke regner helt eller delvist "udigitale" borgere for noget?

Hvorfor fik vi ikke i efteråret tilsendt en fuldstændig og logisk opbygget vejledning i papir til denne overgang, hvor man i fred og ro kunne sætte sig ind i alle fælder og smutveje, inden det blev for sent? I stedet møder man nu hele tiden links og henvisninger hos banken, på borger.dk og Mitid, som kun lige viser det næste formodede trin, hvor man så først for sent opdager, at man er gået i en fælde, og hvor man lynhurtigt mister overblikket over, hvor man nu er i processen, og hvilket menupunkt man undervejs er havnet på.

F. eks.:https://www.mitid.dk/fa-mitid-med-nemid/Så tror den naive borger (mig), at det er nemt nok, det sætter jeg mig bare og gør en dag - og så først, når man så sætter sig for at gøre det en dag, mødes man så med følgende besked, når man logger ind:" Før du kan få MitID, skal du opdatere dit NemID. Det skyldes nye krav til sikkerhed. På borger.dk kan du læse mere om, hvordan du opdaterer NemID."

Og ikke engang her fremgår det så, at man er nødt til at skulle en tur om borgerservice nu. Det skal man så rundt om andre links for at finde ud af.

Grrrr...Hvorfor fik jeg ikke det at vide i god tid, så kunne jeg - så vidt jeg har forstået - selv have ordnet det via pas og computer? Hvorfor opfordre folk til at vente på indkaldelse, hvorefter alle skal rundt om Borgerservice, i stedet for at kunne have ordnet det (ID-opdateringen til NemId) selv i efteråret?

Hvad gør man egentlig i andre lande, som også er underlagt EU-lovgivningen? Hvilke løsninger har man der?

52
5. maj kl. 14:59

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Ja, hvis man har diverse apps og kørekort eller gyldigt pas, så kører det sikkert som smurt i olie. Men når man er i halvfemserne, er det de færreste, der har gyldigt kørekort og pas, for der har man typisk ikke længere brug for de ting. Hvis man er "heldig", kan man stadig finde sin dåbs/navneattest - hvad gør man ellers?

Man viser sit sundhedskort, og svarer på nogle spørgsmål eller har et vidne med. Se https://www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-og-legitimation.

Hvis man ikke har sin dåbs/navneattest, kan man få en ny https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=fcc8eb1f-f962-4d3b-954d-758a1489caa1 - hvis man ikke er blevet døbt, skal man have en personattest via https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=7c9db71f-960f-44d0-a3d3-c9b790c6c6a8.

40
5. maj kl. 09:24

"Indrømmet, vejledningerne er ikke altid lette at forstå, men kom nu ind i kampen, da det ikke er så omstændeligt, som nogle her gør det til."

Er de bekendte, du har hjulpet, sidst i 90-erne?

Er de høre-/synshandicappede?

Vejledningerne er ikke lette at forstå - det skal de være!

Procedurerne er ikke gennemtænkte ift. ældre og høre/syns-handicappede. Det skal de være. Der burde være båse i Borgerservice særligt indrettede til betjening af disse grupper, men særlige tastaturer, fred og ro til processen osv. - og det burde Digitaliseringsforstyrrelsen have sørget for. Løsningerne skal dække alle borgere.

Man kan ikke basere den slags på, at alle har mobiler og kan betjene besked-funktionerne på disse. Eller at de har familiemedlemmer eller bekendte, der kan træde til.

Den digitale udvikling er så omfattende og indgribende, at løsningerne - og overgangen til disse - skal være så enkle og brugervenlige, at alle, bortset fra dem, som i forvejen er under en aller anden form for forsorg og myndighed, kan komme med på vognen. For samfundet er ikke mere indrettet til ikke-digitale borgere - der er ikke mere i praksis frit valg.

38
5. maj kl. 09:00

Siden MitID gik i luften sidste efterår har jeg fulgt debatten herom på Ingeniørens fora. Jeg går ud fra, at de fleste skribenter her har mere end 7 års skolegang bag sig. Dette bærer debatten dog ikke altid præg af, måske fordi PC-en med Windows 3.1 endnu ikke er blevet udskiftet med en iPxxxx.

Har været med på MitID fra dag et og hjulpet/rådgivet familie og venner, som mestendels er i 70+ alderen, men i dag bruger MitID som om de aldrig har gjort andet. Indrømmet, vejledningerne er ikke altid lette at forstå, men kom nu ind i kampen, da det ikke er så omstændeligt, som nogle her gør det til.

I de tilfælde hvor jeg har henvist til Borgerservice, har dette fungeret upåklageligt. Hvis man venter på advisering fra banken og venter til de 30 dages frist næsten er udløbet, så er man selv skyld i frustrationen over, at der kan være kødannelse hos de frelsende engle. Hvem sagde rettidig omhu?

20
4. maj kl. 14:28

GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR!!!!!!!

Har I sidste uge været på Borgerservice for at hjælpe en meget gammel bekendt (midt i 90-erne) til at skaffe kodeoplæser til MitID. Det var en hård omgang, med mange mærkelige trin (herunder ydmygende "Kan du huske, hvad dine børns fødselsdatoer er" ), som pga. høre- og synshandicap tog lang tid, og tog hårdt på alle parter (min gamle bekendte, den flinke sagsdame og mig), men det lykkedes at nå til trinet, hvor min bekendte selv skal taste engangskode ind. Det var vi nødt til at gøre hjemme hos hende, da hun pga. synshandicap er nødt til at bruge sit eget tastatur med store, tydelige bogstaver - og den slags haves ikke på Borgerservice.

Både jeg og min bekendte var udmattede ovenpå proceduren, og vi valgte at udsætte det til mit næste besøg for at undgå, at der gik for meget træthedskage i sagen. Det var så i dag - og så viser det sig, at engangskoden kun er gyldig i 48 timer.....

Grrrrr.....

Opringning til Borgerservice afslører så, at der ikke er nogen anden måde at få en ny kode på, end ved at at bestille ny tid, og gentage hele den pinefulde procedure! Vi blev foreslået at prøve at logge ind i "Få NemID med MItID" (hun har nemId), men der bliver hun afvist med, at det kræver ny identifikation. Systemet kan åbenbart ikke finde de identifikationsoplysninger, som bleve oprettet ved besøget på Borgerservice - jeg ved ikke, om de ligefrem slettes, hvis ikke man aktiverer engangskoden i tide.

Det er simpelthen noget svineri! Hvad bilder Digitaliseringsstyrelsen sig ind? Er der ingen derinde, som har en smule indsigt i og empati med, hvad det kræver af gamle mennesker at forsøge at holde fast i en smule værdighed ved selv at kunne logge ind på egne sager?

Hverken min bekendte eller jeg orker at skulle gentage hele proceduren. Min bekendte ER jo allerede oprettet med identifikation med navneattest, brugernavn og adgangskode, og bekræftelse på, at hun er ved sine fulde fem, og kan huske sine børns fødselsdato - så hvorfor i alverden er der ikke en nøddør, til hvis man af en eller anden grund ikke når at bruge engangskoden?

Som sagt: Det er noget svineri, man fra de digitale slavepiskere i toppen af samfundet udsætter de mere digitalt udfordrede befolkningsgrupper for! Noget svineri! Jeg kan slet ikke komme mig over det, jeg er rasende.

32
4. maj kl. 20:28

Hvis hun er OK med at give kontrol fra sig, kan hun hhv. i det offentlige og ved banken beden om at få en digital fuldmagt til en anden der kan løse opgaverne for hende.

Så behøver hun nemlig ikke MitID mere.

https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/fuldmagter/digital-fuldmagt

Vær opmærksom på at ovenstående KUN er til det offentlige... Private (så som banker) har deres egen variant.

Vi bruger rigtig meget tid på at filtrere netop dem som du har her til den løsning i den Borgerservice hvor jeg arbejder, men relativt stor succes.

37
5. maj kl. 08:14

Tak for svar, Roald Storbank. Jeg har allerede digital fuldmagt, og ordner det meste for hende, fordi det er for anstrengende for hende selv at gøre det. Men hun er ikke dement, så vi synes bare ikke, at det er rimeligt, at hun fremover helt skal afskæres fra at logge ind på ting selv, hvis det i nogle situationer er nødvendigt eller ønskeligt. Jeg kunne jo blive syg, eller ikke lige have tid den dag. Og der lød kodeoplæseren jo som en god løsning. Jeg har siden fundet ud af, at chippen måske i dagligdagen vil være endnu smartere for hende, men det kræver jo MitId først for at få den.

23
4. maj kl. 15:28

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Som sagt: Det er noget svineri, man fra de digitale slavepiskere i toppen af samfundet udsætter de mere digitalt udfordrede befolkningsgrupper for! Noget svineri! Jeg kan slet ikke komme mig over det, jeg er rasende.

Vi har jo demokrati så vi bestemmer selv hvilke slavepiskere vi har - desværre er der STORT SET INGEN forskel på partierne, lige med undtagelse af yderfløjene.

24
4. maj kl. 15:37

Min bekendte og jeg har bestemt ikke valgt, at vi skal styres af folk uden indsigt i og respekt for andre borgere, som ikke er klare til/i stand til at håndtere avancerede digitale, og særdeles brugeruvenlige, løsninger. Maciej Szeliga. Der er tale om flertalsdiktatur overfor svage grupper. Man skal efterhånden have studentereksamen - og vedblivende holde denne vedlige resten af sit liv - for at ar blive betragtet som fuldgyldig borger med fulde borgerrettigheder i Danmark, for der planlægges stort set kun ud fra sådannes behov efterhånden.

8
3. maj kl. 14:20

Vil nogen forklare mig, hvorfor MitID er mere sikkert end NemID? Man indtaster jo kun et password; ikke nogen nøgle.

25
4. maj kl. 17:34

Man indtaster både brugerID som udgør koden, samt engangskoden fra nøgleviseren. Det er sikrer end papkortet, både fordi man ikke kan affotografere alle koderne i nøgleviseren. Samt at nøgleviseren modsat papkortet skal aktiveres efter modtagelse, så det hjælper ikke en angriber at stjæle nøgleviseren fra postkassen.

33
4. maj kl. 20:30

Rettelse: Du taster BrugerID som er... brugerID.

Herefter kode på minimum 8 tegn og SÅ en engangskode (hvis du har nøgleviser eller kodeoplæser) eller en pin på 6 tal alternativt Biometri(hvis du har app)

41
5. maj kl. 09:27

Roald Storbank skrev: Herefter kode på minimum 8 tegn og SÅ en engangskode (hvis du har nøgleviser eller kodeoplæser) eller en pin på 6 tal alternativt Biometri(hvis du har app)

NEJ, gå nu hen og prøv det eller lade være med at skrive om noget du ikke har prøvet. (Og Jimmy, prøv det i stedet for at skrive hvad Digitaliseringsstyrelsen har skrevet)

Adgangskoden kommer kun i spil med kodeviseren (og kan så, hvis du har en kodeviser, også bruges ved kontooverførsler o.lign. efter login i bank). Du får slet ikke en adgangskode, hvis du ikke har kodeviser (gælder antagelig også oplæser, det ved jeg ikke).

Med app'en kan bruges faceid eller 6-cifret pinkode. Har man ikke kodeviser skal man i mine banker gennem app'en igen ved kontooverførsler.

App: BrugerID -> pinkode/biometri -> inde. Kodeviser: BrugerID -> adgangskode -> tal fra kodeviser -> inde

61
5. maj kl. 19:37

Kim Bygum skrev: Roald Storbank skrev: Herefter kode på minimum 8 tegn og SÅ en engangskode (hvis du har nøgleviser eller kodeoplæser) eller en pin på 6 tal alternativt Biometri(hvis du har app)

NEJ, gå nu hen og prøv det eller lade være med at skrive om noget du ikke har prøvet. (Og Jimmy, prøv det i stedet for at skrive hvad Digitaliseringsstyrelsen har skrevet)

Det ville jeg gerne, men jeg vil jo gerne forberede mig til det bliver muligt at få MitID - vide hvad i alverden det indebærer. Derfor har jeg fulgt meget med og læst jeg ved ikke hvor meget på både Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside og MitID.dk for at finde ud af hvad der er op og ned.

Men prøve det selv kan jeg i sagens natur først når jeg har fået MitID - hvilket jeg først blev inviteret til i forrige uge. Heldigvis har jeg fået en tid på lørdag i borgerservice - jeg var heldig for ellers var der først tider midt i Juni.

Adgangskoden kommer kun i spil med kodeviseren (og kan så, hvis du har en kodeviser, også bruges ved kontooverførsler o.lign. efter login i bank). Du får slet ikke en adgangskode, hvis du ikke har kodeviser (gælder antagelig også oplæser, det ved jeg ikke).

Med app'en kan bruges faceid eller 6-cifret pinkode. Har man ikke kodeviser skal man i mine banker gennem app'en igen ved kontooverførsler.

App: BrugerID -> pinkode/biometri -> inde. Kodeviser: BrugerID -> adgangskode -> tal fra kodeviser -> inde

Et det en selvvalgt adgangskode, eller en udleveret en? Det er som sagt ikke noget der er forklaret i materialet fra myndighederne, det er godt nok en ommer.

67
6. maj kl. 08:42

Jimmy Christiansen skrev: Et det en selvvalgt adgangskode, eller en udleveret en?

Den er selvvalgt.

62
5. maj kl. 19:58

Jimmy Christiansen skrev: Et det en selvvalgt adgangskode, eller en udleveret en?

Hvis det er samme procedure som ved kodeoplæser - og det er der jo en vis logik i, at det er - så var det en selvvalgt kode, vi skulle vælge på Borgerservice. Og jeg har faktisk forstået (har læst det et sted i dag), at man skal bruge brugernavn (selvvalgt) og koden, hver gang man skal logge på nogen steder. Først derefter får man tilsendt nøglen på kodeviseren.

68
6. maj kl. 08:54

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Og jeg har faktisk forstået (har læst det et sted i dag), at man skal bruge brugernavn (selvvalgt) og koden, hver gang man skal logge på nogen steder. Først derefter får man tilsendt nøglen på kodeviseren.

Jeg kan have overset noget, men jeg synes ikke at kunne huske at jeg havde mulighed for at bruge MitID mens jeg ventede 3 uger på kodeviseren (jeg valgte kodeviser ved bestilling) -- vælger man app fra starten kan den bruges med det samme, også til at bestille en kodeviser. Jeg måttet vente 3 uger på at bestille app'en. Jeg kunne fortsætte med NemID i banken, til jeg havde aktiveret kodeviseren (fristen var ikke udløbet).

(Jeg ved godt, app'en ikke er en option i din situation, Anne-Marie)

70
6. maj kl. 09:10

Jamen, jeg bestilte allerede kodeviseren omkring nytår (jeg aktiverede den ikke), i den naive tro, at så havde jeg overstået MitID, når jeg aktiverede den. Det ville jeg så gøre forleden, og så opdagede jeg jo, at det kunne jeg ikke, fordi min NemID også skulle opdateres. Det fremgik der ikke noget om i det følgebrev, jeg fik med kodeviseren - der står der bare, at man skal gå ind på mitid.dk/start-mitid og log på med NemId. Hvad der altså ikke lader sig gøre uden besøg på Borgerservice.

Jeg fatter ikke, hvorfor vigtige oplysninger drysses ud over det hele, i hundrede forskellige links, i stedet for at samle dem, så man er sikker på at få dem. Det havde jo været smart, hvis de havde fortalt i brevet, at der kunne være et problem der - så kunne jeg måske have opdateret online med mit pas, inden den mulighed forsvandt. Men det er som om, de med djævlens vold og magt vil have jaget folk over på appen - ellers skal man tvinges ned på Borgerservice.

69
6. maj kl. 09:00

Kim Bygum skrev: Jeg kan have overset noget

Ja, jeg overså hvad du mente med din kommentar. Bare se bort fra #68 :-) Du har helt ret

36
5. maj kl. 07:36

Roald Storbank skrev: Rettelse: Du taster BrugerID som er... brugerID.

Herefter kode på minimum 8 tegn og SÅ en engangskode (hvis du har nøgleviser eller kodeoplæser)

Har du en kilde på det? Digitaliseringsstyrelsen har nemlig annonceret at der modsat NemID ikke skal bruges adgangskode - fordi man ikke længere kan anvende cpr nummer som brugerid. Kun til aktivering af nøgleviseren før første brug skal der åbenbart bruges kode.

10
3. maj kl. 14:55

Ironi kan forekomme Der er 2 ting...

  1. De kedede sig i digitaliseringsstyrelsen
  2. Hackerne kender ikke "mitid" og derfor mere sikkert

Mere seriøst så kan jeg heller ikke se hvorfor "papkortet" ikke kunne udskiftes med en kodeviser... Hvis det fordi Nemid skulle opbygges fra ny så kunne det vel også ske uden at skiftenavn? Jeg tænker ikke at Danskebank eller andre større firmaer med mange brugere skifter navn hver gang de skal opdatere....

53
5. maj kl. 15:03

Niels Just-Nørregaard skrev: Hvis det fordi Nemid skulle opbygges fra ny så kunne det vel også ske uden at skiftenavn? Jeg tænker ikke at Danskebank eller andre større firmaer med mange brugere skifter navn hver gang de skal opdatere....

Udfordringen er, at Nets ejer navnet "NemID". Det er ikke det offentlige, som ejer dét navn. "MitID", tilgengæld, ejer det offentlige.

54
5. maj kl. 15:17

Malthe Høj-Sunesen skrev: Malthe Høj-Sunesen

Tak for svar - Malthe Høj-Sunesen

Ja, jeg er godt klar over, at det er sådan, man gør - men det er en hård og bøvlet proces for gamle og sårbare borgere, og der skal ikke så meget til, at den går i kage. Som jeg har beskrevet, brugte jeg sammen med en bekendt i 90-erne en hård time på borgerservice, for derefter at snuble ved mållinjen, i det vedkommende var nødt til at foretage den afsluttende engangskodeindtastning derhjemme p.g.a. behov for særligt tastatur - og vi var så ikke klare over, at det skulle gøres indenfor 48 timer - > forfra og om igen. Og det orker vedkommende ikke foreløbigt.

Og hvis man har et brugbart pas eller navnetattest: Når man kan lave en NemId-ID-opdatering til apps, hvorfor kan man så ikke gøre det til computer? Er det umuligt, eller har man bare sparet det væk? Eller har man simpelthen ønsket at tvinge folk over på smartphone g app?

34
4. maj kl. 20:31

Stor Ironi: Danske Banks (m.fl.) er teknisk set dem der ejer MitID igennem Finans Danmark.

21
4. maj kl. 15:08

NemId navnet var ejet af Nets. Man kunne ikke skifte leverandør og beholde navnet.

35
4. maj kl. 20:34

Mere Ironi: Nets laver MitID.

18
4. maj kl. 14:05

Navnet NemID var/er ejet af Nets, man kunne ikke skifte leverandør og beholde navnet.

19
4. maj kl. 14:16

Det er godt nok dårligt at vælge et personligt pronomen i navnet. "Du skal bare bruge MitID" "Dit? Ikke mit ID?" "Ikke mit ID, men dit MitID."

17
4. maj kl. 11:22

De var nødt til at skifte navn, for de glemte den lille detalje med at sikre sig ejerskabet af navnet "NemID" og adressen "nemid.dk", så vidt jeg er orienteret.

14
4. maj kl. 07:14

Mere seriøst så kan jeg heller ikke se hvorfor "papkortet" ikke kunne udskiftes med en kodeviser...

Det kunne det også, der findes en kodeviser til NemID på samme måde som til MitID.

9
3. maj kl. 14:39

Niels Foldager skrev: Man indtaster jo kun et password

Det er (stadig) ikke rigtigt. Du bruger altid et bruger-ID. Hvis du bruger kodeviser i stedet for app er der også en adgangskode. Appen bruger kun bruger-ID

11
3. maj kl. 15:54

Kim Bygum skrev: Du bruger altid et bruger-ID.

Det gør NemID jo også.

> Appen bruger kun bruger-ID.

Den bruger jo også et password (eller rettere fast talkode), som indtastes f.eks. i forbindelse med hver transaktion.  Men ikke nogen nøgle, som NemID gør.  Hvorfor er MitID så mere sikkert? 
12
3. maj kl. 19:30

Den er "frivillig" og kan erstattes med faceid (som den kunne på nemid). Afgangskoden til kodeviseren kan udover login med kodeviser bruges ved efterfølgende kontooverførsel (uanset loginmetode) som nemids afgangskode kunne

13
3. maj kl. 19:52

Hej Kim Nu bruger jeg MitID-appen. Er den mere sikker end NemID med papkort? Hvis "ja", hvordan det?

Er det mere sikkert at bruge kodeviser?

16
4. maj kl. 10:20

Nu bruger jeg MitID-appen. Er den mere sikker end NemID med papkort? Hvis "ja", hvordan det?

Papkortet svarer til en engangskodeblok og er ramt af samme sikkerhedsbrister som engangskodeblokken:

  1. den kan kopieres
  2. den kan genbruges

Hvis bare et af de to punkter er gjort så er sikkerheden røget. Derfor er et elektronisk alternativ bedre bare fordi alm. brugere ikke kan kompromittere sikkerheden. Hvorvidt en app rent faktisk er tofaktor sikkerhed eller bare noget som lader som om kan debateres.

15
4. maj kl. 07:22

Niels Foldager skrev: Er den mere sikker end NemID

Jeg kommenterede ikke på sikkerheden. Jeg er bare træt af påstanden om at MitID kun har et password

7
3. maj kl. 10:50

Det er ikke uventet at der kan være små tekniske fejl, deciderede nedbrud samtidig med høj fokus gør alting værre. Jeg er mere overrasket over at der (tilsyneladende) ikke har været en analyse af omfanget af borgere der ikke kan følge den procedure der er med nemId, pas, etc. Som IT mand var MitID nemt at komme i gang med, men der ER en del trin og teknik der, hvis det driller, forventeligt ville få folk til at give op eller blive irriteret. Kommunernes ansvar - ja som altid er det et ? om prioritering af ressoucer og måske? manglede de et overblik over forventet behov? Fint at det hele er skubbet 4 mdr, selv om forhøjet sikkerhed jo aldrig er dårligt.

5
3. maj kl. 03:52

Der er sikkert mange udfordringer med udrulningen. Men myndigheder og banker kunne i det mindste gøre det lettere for både sig selv og især kunderne ved, f.eks. oplyse hvilke browsere der (endnu) ikke kan sammen med MitID.

Det tog i øvrigt Nordea en rum tid at finde ud af at Firefox og MitID ikke fungerer sammen.

6
3. maj kl. 09:39

Har været på MitID fra dag 1. Bruger kun Firefox på mine PC-er og ingen problemer med MitID.

3
2. maj kl. 11:17

Udskydelsen er berettiget og nødvendig af hensyn til borgerne - men mon ikke kommunerne også er blevet lidt den dårlige undskyldning for et projekt i krise? Inde på MinSundhedsplatform er jeg netop blevet mødt af denne besked:

"MitID fejler Der er i øjeblikket problemer med MitID, NemLog-in supporten arbejder på at rette fejlen. NemID fungerer fortsat. "

Sååå...Måske er det meget bekvemt at kunne skyde skylden for forsinkelse på kommunerne?

26
4. maj kl. 17:57

Peter Nielsen skrev: Hvorfor linker Version2 ikke til selve pressemeddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen her i artiklen (https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/maj/ekstraordinaer-situation-rykker-sluttidspunktet-for-overgang-til-mitid/), så man kan se hvor arrogant og nedladende man er og udtaler sig om, over for dem der af den ene eller anden fuldstændig valide begrundelse, har VALGT at bruge nøglekortet.

Ja det er godt nok utroligt:

Det er helt afgørende, at så få som muligt bruger papkortet, og at det kun bruges af borgere med et særligt behov, der ikke har kunnet få MitID endnu af forskellige årsager. Det er ikke en løsning, der lever op til EU-kravene for finanssektoren på sikkerhedsområdet. Det er jo blandt andet derfor, vi allesammen skal skifte til MitID. Derfor skal man som udgangspunkt benytte NemID nøgleappen, hvis man ikke har fået sit MitID endnu. Med muligheden for, at et begrænset antal borgere med et særligt behov kan anvende papkortet efter den 30. juni 2022,

Men det undrer ingen: de har været nedladende hele vejen igennem, ved i det hele taget at præsentere programmet til Android og iOS som den primære løsning.

Programmet til de to operativsystemer er et tilbud man kan benytte hvis man ønsker at indgå en række kompromiser, nøgleviseren er den primære løsning - det glemmer de i alt de gør i denne udrulning.

27
4. maj kl. 18:08

Er det forbudt fortsat at bruge papkortet? Gælder bankernes tidsfrist for overgang til MitID fortsat, selv om Digitaliseringsforstyrrelsens frist er flyttet? For i så fald hjælper det jo ikke noget at flytte fristen - man er stadig nødt til at komme i hus her i foråret

Og jeg fatter ikke, hvorfor kodeviseren eller chippen skulle være mere sikker end papkortet?

28
4. maj kl. 19:12

Og jeg fatter ikke, hvorfor kodeviseren eller chippen skulle være mere sikker end papkortet?

Kortet er ramt af "brugerfejl" som ikke kan fikses, det er kun sikkert hvis man strengt overholder reglerne. Det problem slipper man for med kodeviseren (og med app).

Papkortet er heller ikke specielt "brugervenligt", det er bare nemt at forstå hvordan man skal bruge det. Havde NemID fra starten været leveret med kodeviser i stedet for kort ville de fleste sikkerhedsproblemer aldrig være opstået.

29
4. maj kl. 19:21

Tak for svar, Maciej Szeliga - kan du uddybe, hvad det er for brugerfejl, som ikke også vil kunne ske med kodeviseren? Det eneste, jeg kan forestille mig, er hvis kortet bliver opsnappet i posten - eller kopieret. Er det det?

30
4. maj kl. 19:49

Det eneste, jeg kan forestille mig, er hvis kortet bliver opsnappet i posten - eller kopieret. Er det det?

Ja, begge dele er jo rent faktisk gjort i ret stor stil så "det eneste" er ret meget.

De er en hel del sværere at kopiere kodeviseren - jeg vil ikke sige umuligt for det kan sikkert gøres men det er svært.

Kortet kan bare affotograferes og/eller stjæles fra postkassen.

Årsagen til en del af sikkerhedsproblemet er blevet beskrevet før men jeg opsumerer det lige: da NemId blev indført fik man post ind af døren, når man så gjorde livet nemmere for Posten nogle år senere kompromitterede man sikkerheden i NemId for nu blev kortet leveret i en ubeskyttet postkasse ude ved vejen/nede i opgangen - det nemme fiks ville være at sende kortet anbefalet men det ville gøre løsningen ca. 10 gange dyrere.

4
2. maj kl. 13:16

Man kommer nemt til at henlede tankerne på Basil Fawlty, som jo er af den overbevisning, at hans hotel ville fungere yderst perfekt og gnidningsfrit, hvis det ikke var for de der irriterende gæster. ;)

22
4. maj kl. 15:23

Kenneth Dornhoff skrev: Man kommer nemt til at henlede tankerne på Basil Fawlty, som jo er af den overbevisning, at hans hotel ville fungere yderst perfekt og gnidningsfrit, hvis det ikke var for de der irriterende gæster. ;)

Det er også fuldkommen korrekt, det ved enhver IT medarbejder (efter højest 5 år i faget): IT fungerer perfekt lige indtil det bliver udsat for brugere.

1
2. maj kl. 10:19

Så kom vi da videre.