NemID til mobilen har lange udsigter

En ny analyse om behovet for NemID på mobile enheder er først klar til efteråret. Og når den endelige løsning derefter bliver valgt, kan det vare længe, før den er klar, hvis opgaven skal i udbud.

NemID skal ikke bare kunne bruges på en traditionel computer, men også på smartphones og tablets. Det har Digitaliseringsstyrelsen besluttet, da de mobile enheder er ved at blive allemandseje i Danmark.

Men den mobile NemID-løsning kommer nu helt sikkert ikke til at blive klar inden året er slut, som det ellers først var planen. Den ekstra analyse, som styrelsen har bestilt, er nemlig først klar til efteråret, hvorefter der så skal tages en endelig beslutning om, hvilken teknisk løsning der skal udvikles.

Det oplyser Charlotte Jacoby, leder af Center for digital signatur hos Digitaliseringsstyrelsen, til KIT-magasinet.

Version2 skrev i april om, hvordan arbejdet med at få NemID på mobilen var blevet forsinket, fordi de forskellige tekniske muligheder enten var for dårlige, for usikre eller væsentligt dyrere end forventet. Derfor satte styrelsen gang i en ny analyse, der skal afdække, hvor stort behovet er hos borgerne for at få NemID til at virke på for eksempel en iPad.

Læs også: NemID til mobilen bliver udskudt: Sværere end forventet

Læs også: 8 millioner kroner til NemID på mobilen var ikke nok

Nogle af de foreslåede løsninger kunne gennemføres ved at lade de to nuværende leverandører på området - Nets DanID og NNIT - få en tillægsopgave uden en stor udbudsrunde, mens andre kræver et nyt udbud fra bunden af. Og til KIT-magasinet siger Charlotte Jacoby, at det ’mest sandsynlige’ nu er en løsning, der skal i udbud.

Det vil yderligere forsinke projektet, da statslige udbud typisk tager mindst et halvt år at gennemføre, og ofte længere tid.

Først efter en eventuel udbudsrunde kan den leverandør, der vinder opgaven, så gå i gang med at udvikle, teste og implementere løsningen.

Nogle af de mulige tekniske løsninger kræver også ændringer hos alle de offentlige funktioner, som i dag bruger NemID - hvilket også kan komme til at tage tid.

Læs også: Her er statens bedste bud på mobil NemID-løsning

Den nuværende NemID-løsning, som Nets DanID står bag, kræver Java, som ikke findes til mobile styresystemer som Android, iOS og Windows Phone. NemID-løsningen blev nemlig udtænkt i 2007, netop som Apples iPhone blev født, men altså før mobile styresystemer havde nogen særlig betydning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Fortsat er der ikke tale om, at der er leveret en sikker identifikationsløsning.
Det er for mig, helt uhørt at man kan tillade dette, på trods af forsinkelse siden 2009.
Det er en hjørnesten i alt samhandel, at man leverer varen, uanset hvad, eller også er man færdig som leverandør i nogen sammenhæng.
En løsning der tilbyder brugerne beskyttelse mod MIM angreb, som har været kendt i utallige former, længe inden 2007, må være et minimumskrav i en sådan sammenhæng.
De økonomiske bekymringer som digitaliseringsstyrelsen udtrykker, er helt selvforskyldt, det er udlukkende fordi de ikke har krævet de oprindelige krav opfyldt, på trods af at de har udbetalt en lille milliard for løsningen.

Løsningerne findes, men det er tilsyneladende vigtigt for digitaliseringsstyrelsen, ikke at indgå samarbejde med dem som kan leverer sådanne løsninger.
Denne holdning, medfører naturligvis at de kommende løsninger bæiver mange gange dyrere i fremtiden, da man vil være tvunget til at indløbe en hel række af løsninger, for at kunne dække behovet for den samlede løsning.
Ikke kun, vil man igen skulle betale for en kommende NemID løsning, når kontrakten udløber, man skal også betale for andre løsninger der skal implementeres, dacNemID aldrig har opfyldt grundlaget for den oprindelige løsning.

Jeg ser ikke at man i fremtiden vil kunne kigge på en mindre milliard i udviklingsstøtte, der vil skulle betales mange gange det beløb, alene i indkøb af de delløsninger som skal udgøre en samlet kommende løsning.

Der bliver ikke tale om en enkelt, der skal betales en milliard, der bliver tale om mange, der hver skal have adskillige milliarder.
Alene fordi, man i forbindelse med den oprindelige NemID, ikke har haft det grundlæggende på plads, og sørget for at entrerer med de rigtige leverandører.

  • 6
  • 2
Søren Mikkelsen

Altså at nutidens regering har lovet land og grønne skove og at det så kun er noget ala 1/10 af deres løfter som blev gennemført kan ikke komme bag på nogen da vi alle ved politikere lyver som en normal dansker skifter strømper, at vores statsminister er en løgner ved vi jo alle så her er der ikke mere at snakke om da der her er tale om fakta.

At den nuværende regering så vælger at skyde et problem barn som NemID videre kan da ikke komme bag på nogen, der er ingen tvivl om den bliver trukket til efter næste valgperiode.
Hvem styre landet, os eller en politiker? jeg ville jo gerne bilde mig selv ind det er os, den danske befolkning men vi ved alle at danske politikere er som i eks Syrien, de tænker på deres fremtid og ikke befolkningens fremtid. Helle er som mange andre politikere i DK, hun gør hvad hun vil og er hun bange for at befolkningen ikke er med lader vi bare være med at give dem et valg for det er alligevel glemt inden næste valgperiode, hun har jo flertallet bag ryggen og Ø har jo desværre vist sig som de værste børn i klassen, efterløberne der bare gør som de andre børn for at være med i legen, deres valg har intet med holdninger at gøre men handler derimod om magt, penge og indflydelse.

NemID er en fail, lad være med at prøv at få en kat der er lam på 2 ben til at ligne en kat der har 4 tip top ben ved at bese dens sår, katten skal aflives, jo før jo bedre!
Alle jer der satte kryds ved Ø må da godt nok føle jers x værdiløst sammenlignet med eks DF's vælgere de tidligere år hva?

Jeg behøver ikke bevise mine påstande, du kan læse en avis i stedet.

  • 2
  • 9
Anonym

Jeg behøver ikke bevise mine påstande, du kan læse en avis i stedet.

Er det et standard svar du har fået, i en eller anden forbindelse ?

Jeg er blevet bedt om at underbygge min argumentation på samme måde, og når jeg så har gjort det, er de ikke engang kede af at gå videre med min viden til tredie person.
Hvis det er svaret alle får og man dermed nægter at være åben for argumentation, med mindre alt tænkelig kritik, fremføres af alle tænkelige, så er der noget meget galt.
F.eks.
At NemID er usikkert, bla. i forbindelse med phising, er bevist, det er ikke noget et hvert individ skal føre dokumentation for, det skal kun bevises i et enkelt tilfælde, som kan efterprøves. Det er sket for længe siden.

Hvis ikke man er åben over for en sådan dokumenteret argumentation, så fungerer Demokratiet ikke længere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere