NemID-svindel for 5,8 millioner kroner: Tre tiltalt for at bedrage ældre borgere
Illustration: Mads Allingstrup, Nets.
Tre mænd er tiltalt for at bedrage ældre for 5,8 millioner kroner ved at udgive sig for at være fra Skat og bede om NemID-oplysninger.
21. oktober 2021 kl. 10:31
Ældre end 30 dage
5,8 millioner kroner. Så meget blev mere end 60 personer i alderen 70 til 90 år ifølge et anklageskrift bedraget for af tre tiltalte mænd i alderen 21 og 22 år, der ringede op til de forurettede og udgav sig for at være ansatte i Skat.
Det skriver Politiken på baggrund af et anklageskrift, som Ritzau har fået indsigt i.
De tiltalte fik derefter udleveret NemID-oplysninger og overførte beløb på mellem 9.000 kr. og 330.000 kr. til egne konti. De forsøgte i alt at ringe op til godt 2.900 personer.
De tre tiltalte nægter sig alle skyldige, og sagen er endnu ikke berammet af Københavns Byret.
