NemID skal stoppe tyven i at bruge tingbogen som indbrudskatalog

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Fra december kræver det digital signatur at få adgang til boligejeres fødselsdato i den digitale tingbog. Det skal forhindre tyve i at bruge systemet til at surfe efter potentielle ofre.

Siden den 1. juli har indbrudstyve haft fri adgang til at søge efter ældre gældsfri boligejere i den digitale tingbog. Netop denne gruppe borgere er typisk særlig favorable for tyvene, da de ofte ligger inde med værdigenstande eller større kontantbeløb.

Men det skal nu være slut. Fra december måned vil det nemlig kræve en digital signatur at få adgang til boligejernes fødselsdato og eventuelle skannede dokumenter. Det skriver Politiken.

Ændringen betyder, at det fremover bliver muligt at logge, hvem der beder om adgang til de mere detaljerede oplysninger om boligejerne. Sker der et indbrud en bolig, har politiet altså mulighed for at bede Tinglysningsretten om at få udleveret login-dataene - hvilket dog kun vil ske, hvis retten giver lov.

»Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en løsning, hvor man både kan føle sig tryg som boligejer, og hvor der fortsat er adgang til alle oplysninger - når man er logget ind. En løsning, som kan være med til at holde de kriminelle fra tinglysningssystemet,« udtaler Morten Bødskov til Politiken.

Også it-sikkerhedsekspert Henrik Kramshøj fra Solido, der tidligere har kritiseret systemet, er glad for den kommende løsning.

»Det her er en fin løsning. De skadelige brugere, hjemmerøverne, vil have sværere ved at finde oplysningerne ad denne vej,« udtaler han til Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jakob Andersen

Er der nogen som kan hjælpe mig her.

Jeg har brug for hjælp til at forstå udtalelsen:
". Sker der et indbrud en bolig, har politiet altså mulighed for at bede Tinglysningsretten om at få udleveret login-dataene "

Jeg har ganske enkelt brug for hjælp til at forstå det retssikkerhedsmæssige her - at informationssøgning gøres til genstand for mistænkeliggørelse?

Således at hvis der har været indbrud hos X, vil man betragte det som mistænkeligt at YY har søgt i tingbogen?

Mvh

Jens Jakob

Carsten Stenberg

Man må håber at Tinglysningsretten, så stiller disse informationer tilrådighed, hvis der er tale om brugere, som har søgt på mange ejendomme og ikke i erhvervsmæssig sammenhæng, og at såfremt en ejendom f.eks. er sat til salg, så gælder særligt strenge krav til videregivelse af brugerinformation.

Man kunne som praktisk foranstaltning tale om en totrinsmodel, hvor det i første omgang kun oplyses er ip-adresser og såfremt der er tale om et "mistænkeligt" mønster, giver mere specifikke informationer.

Men bortset fra denne problemstilling (og at NemID ikke er en digital signatur ;-), så er det bedst et skridt i den rigtige retning.

Jens Jakob Andersen

Lad os antage at jeg var telefonsælger, og skulle finde gode emner at bruge min tid på at ringe til.

Jeg kunne godt forestille mig at bruge fx Tinglysning.dk som kilde til at finde købedygtige købere i en given aldersgruppe.

Nu bliver denne research logget.

Lad os så antage at der bliver indbrud hos et emne på min kanvas-liste.

Er jeg så mistænkt?

Det er hele den logik som jeg undrer mig over i den artikel....

Logikken halter etellerandet sted........

Carsten Stenberg

Offentlige databaser skal ikke benyttes som opslagsværk som sælgere - hverken med eller uden telefon. Så hvis en telefonsælger kan blive mistænkelige gjort pga mange opslag, så finder jeg at det er en særdeles heldig sidegevinst.

Iøvrigt er telefonsalg til private kun tilladte for nogle få brancher, så i dit tænkte eksempel, er pågældende allerede på vej til at foretage sig noget kriminelt !

Peter Makholm Blogger

Jeg har ganske enkelt brug for hjælp til at forstå det retssikkerhedsmæssige her - at informationssøgning gøres til genstand for mistænkeliggørelse?

Det adskiller sig ikke fra at et vidneudsagn om at en bil med en given nummerplade opførte sig mystisk i tiden omkring indbrudet.

Så på samme måde kan vi argumentere for at politiet skal forhindres at bruge køretøjsregisteret for at opklare kriminalitet. Det skaber jo en klar mistænkeliggørelse hvis man lige holder ind til side for at foretage en længere telefonsamtale.

Fingeraftryk er ligeledes mistænkeliggørende, så det skal politiet heller ikke kunen tjekke.

Jesper Lund

Det er selvfølgelig en mulighed, men jeg forestiller mig den typiske indbrudstyv som en noget mere forhutlet type end dem, der mestrer den slags.

Der er nok en arbejdsdeling som andre steder i samfundet. Bagmændene sidder trygt og godt i opvarmede lokaler og indsamler data fra tingbogen via NemID phishing. Oplysningerne sælges til de forhutlede typer, som står for indbruddene og løber den store risiko for at blive fanget og puttet i fængsel.

Gert Madsen

det er absolut nødvendigt for Tingbogens funktion at man kan identificere hvem en tinglyst ret eller pligt gælder


Her tænker du vel på skøder ?
Jeg har da set en del skøder, som kun indeholder navn og adresse. Det er godt nok længe siden, men jeg har da svært ved at se at behovet skulle være blevet større i mellemtiden. Dette sammen med en dato burde også være tilstrækkeligt.

I alle andre tilfælde jeg lige kan komme i tanker om, da gælder en tinglysning en eller anden form for ejendom - et stykke jord, et hus, eller en bil.
Her gælder tinglysningen uanset hvem der er ejer.

Morten Krøyer

Her tænker du vel på skøder ?
Jeg har da set en del skøder, som kun indeholder navn og adresse. Det er godt nok længe siden, men jeg har da svært ved at se at behovet skulle være blevet større i mellemtiden. Dette sammen med en dato burde også være tilstrækkeligt.

I alle andre tilfælde jeg lige kan komme i tanker om, da gælder en tinglysning en eller anden form for ejendom - et stykke jord, et hus, eller en bil.
Her gælder tinglysningen uanset hvem der er ejer.

Så hvis jeg flytter og en anden Morten Krøyer (andre navne har større sandsynlighed) flytter ind på min tidligere adresse, så ejer jeg pludselig ikke mit sommerhus mere.

Behovet for en entydig identifikation på skødet er vel også blevet større, efter skøderne er blevet digitale. Tidligere var det vel det fysiske papir med stempel der var det gældende, det er det ikke længere.

Gert Madsen

Så hvis jeg flytter og en anden Morten Krøyer (andre navne har større sandsynlighed) flytter ind på min tidligere adresse, så ejer jeg pludselig ikke mit sommerhus mere.


Derfor en dato som gør den eentydig.

Selvfølgeligt er det ingen garanti, i fald der er flere med samme fulde navn i samme husstand. Men det er fødselsdatoen principielt set heller ikke nogen garanti mod.

Jeg kan ikke se at digitaliseringen gør nogen forskel her.
Hvis du slås med nogen om ejerskabet af dit sommerhus, så er ekstra tid til at bestemme din bopæl på tinglysningstidspunktet, fuldstændigt uden betydning. Derimod vil det have betydning for dem, som gerne vil søge ud til tlf-salg. Det betragter jeg så som en fordel.

Der er nogen som kan se en fordel i form af muligheder for statistikker og overvågning, men det er faktisk ikke det som tingbogen er til for.

Så er der selvfølgelig de tilfælde hvor man VIL gøre det til et problem.
Som feks. adnministratoren i den lokale ungdomsskole, som påstod at hun ikke var i stand til at identificere min datter i en klasse på 23, uden at få hendes CPR-nummer.
Om det var et resultat af elendigt designede systemer eller rendyrket dovenskab fandt jeg ikke rigtigt ud af.

Johannes Aagaard

Når man skaffer sig adgang til følsomme persondata er det altid godt med en form for validering og desuden logning, men i forhold til kriminalitetsbekæmpelse af bl.a. indbrudstyverier er det helt utilstrækkeligt. I forvejen var gennemsyn af og målopdagelse i e-tingbogen næppe en del af den typiske indbrudstyvs planlægning, men ser vi på planlægning af eksempelvis hjemmerøverier af mere organiserede bander, så hjælper kravet om anvendelse af NemID intet. Og det er decideret ukorrekt at hævde, at dette tiltag skulle gøre boligejere mere trygge.

For hvornår skulle jeg som forurettet til et indbrud eller f.s.v. et hjemmerøveri have nogen form for formodning om, at gerningsmændene forinden havde anvendt NemID til deres måludpegning? Og her er det altså værd at bemærke, at beder politiet om en retskendelse vedrørende edition i forhold til opslag på e-tingbogen, så skal anmodningen begrundes. Eller man formoder måske fra justitsministeriet, at alle indbrudsramte eller udsatte for hjemmerøveri per automatik kan forlange, at politiet går i retten for at få en editionskendelse angående brugerregistreringer om login på e-tingbogen? Og hvor lang tid tilbage beder man retten om, at en begæring til retten om edition skal omfatte? Forventer man, at politiet har tid til at optage en anmeldelse (hvilket de i forbindelse med indbrud i øvrigt sjældent har) eller forventer man, at politiet inden en gerningsmand til indbrudstyveri når at få solgt sine tyvekoster og have slette sine spor at have været i retten og få en kendelse og nå at pågribe gerningsmanden og sikre tyvekosterne? Naturligvis ikke. Og isoleret set beviser et opslag på e-tingbogen absolut intet i forhold at kunne dømme en gerningsmand for et indbrudstyveri eller sågar et hjemmerøveri.

Der er absolut ingen grund til, at almindelige borgere per automatik har adgang til personfølsomme oplysninger i e-tingbogen. Og dette lapperi er simpelthen blot et udtryk for sjusket juristeri.

Peter D Hansen

Har de bekymrede ældre og politikerne selv prøvet søgefunktionen?

Så ville de opdage at man IKKE nemt kan søge efter "personer født før år X i postnummer Y (evt. med pantegæld under Y kr.)"

Prøv selv:
https://www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/tingbogen/tingbogen/ti...

Man kan selvfølgelig foretage et stort antal enkeltsøgninger på adresser (hvis systemet ikke begrænser dette), og måske ad den vej finde information. Men jeg tvivler på at indbrudstyve uden "lokalkendskab" vil orke dette (med eller uden hjælp fra IT-kyndige)

Men smart måde at indføre yderligere logning...

Gert Madsen

Der er altid et problem, når borgerne udleveres.
Om der så er bevis for at det har afstedkommet indbrud er underordnet.
Men indbrudstyvene bruger ejendomsmæglernes salgsannoncer, og så er det jo nemt lige at tjekke Tingbogen også. Så det er måske ikke bevist, men det er absolut sandsynligt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere