NemID-server bukker under - brugere kan ikke logge ind

Der er driftsproblemer med NemID, så en stor del af brugerne ikke kan logge på. DanID kan ikke sige, hvornår fejlen er løst.

Er du skiftet til NemID-login til din netbank, kan du lige nu opleve store problemer med at logge ind.

Siden 14.45 fredag eftermiddag har NemID nemlig været ramt af en fejl på den ene af de to servere, der driver tjenesten. Men om det er halvdelen af de 740.000 brugere, der ramt, kan DanID ikke sige helt præcist.

»Vi arbejder nu på at se, om vi kan lukke den server med fejl ned og route al trafikken til den anden,« forklarer Jette Knudsen, kommunikationsdirektør hos DanID.

Fejlen betyder, at de ramte brugere får at vide, at deres adgangskode er forkert, selvom de har tastet den ind helt korrekt. Og hvorfor det sker, har DanID endnu ikke fundet frem til.

Af samme grund vil firmaet ikke forsøge at give et bud på, hvornår problemet er løst.

Opdatering: Fredag klokken 16.30 flyttede NemID al trafik over på den server, der virker, for at løse login-problemet. Til gengæld kunne det give lange svartider, da den første i måneden er en travl dag.

Ved 18-tiden fredag var problemet løst, og begge servere i brug igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#8 Ebbe Hansen

Når jeg så har forsøgt 5 gang med korrekt kode og deres crap server ikke fatter det og melder forkert kode. Bliver mit id så spærret?

Jeps. Og du er uden identitet i en uges tid. (Jeg ved det, for jeg har kigget forgæves i min postkasse siden søndag) Mener nu kun jeg fik 3 chancer :-(

  • 0
  • 0
#9 Karsten Nyblad

Jeg mindes, at PBS havde problemer med at håndtere alle dankortbetalingerne på internettet for et par år siden. Det lyder til, at de ikke har lært af erfaringen og købt rigeligt med hardware. Det burde være en selvfølge, at der var hardware nok til let at håndtere alle forespørgsler, selv om en server er nede.

Hvis vi regner med at der skal være tæt ved 4 gange så mange brugere om kort tid, lover det her ikke godt for fremtiden. Version2 kunne jo spørge PBS, hvordan de vil sikre tilstrækkelig kapacitet i fremtiden, men desværre tror jeg, Version2 vil få en sang fra de varme lande. Sådan nogen lader PBS til at være gode til at synge.

  • 0
  • 0
#11 Deleted User

Jo det er :-)

sakset fra danid.dk

Selskabet DanID A/S

DanID A/S er datterselskab i PBS-koncernen og er 100% ejet af PBS A/S. Selskabets formål er at samle de førende kræfter på området for Digital Signatur med henblik på at levere de bedst mulige løsninger til både offentlige og private aftagere af ydelser indenfor digitale signaturprodukter.

  • 0
  • 0
#12 Jesper Krogh

.. er det ikke her de bare skal putte noget af det i Skyen.. det løser jo eftersigende alle former for skaleringsproblemer som dug for solen.

.. Jesper .. totalt buzz-word-ramt for tiden.

  • 0
  • 0
#15 Jens Schumacher

Mon ikke derfor de mere seriøse spillere som danske bank har en fallback løsning til de dage om måneden hvor NemID er nede :-)

Indtil videre har jeg måttet benytte fallback to gang siden nemID er kommer. Når jeg er løbet ind i nedetid 2 gang med mine få logins så må det system sku være skræmmende ustabilt.

  • 0
  • 0
#18 Jonas Finnemann Jensen

og mon ikke banker mm har en direkte vej til dem så hvis deres "offentelig" adgang bliver ddos så lukker den den og så kører resten af en ikke offentelig routet vej

Jeg formoder da ikke at nem-id bliver routet gennem min bank... Så giver jeg jo dem adgang til alle mine logins hver gang jeg logger på...

  • 0
  • 0
#21 Michael Peters

Det går vist ikke så godt for PBS.

Et er at de, efter en kraftig debat i bla dette medie, giver et "stjålet" domæne tilbage, men at de ikke har styr på vores digitale signatur er katastrofalt.

Hvor er de henne i debatten her i version2. De brillierer ved totalt at undlade at kommenterer deres fejl.

Jeg synes de skal stille sig i den samme kø som Lene Espersen der også nægter alt.

PBS - kom nu på banen og indrøm at I ikke har styr på det ansvar i er givet.

  • 0
  • 0
#23 Leif Guldbrand

For ca. en md. siden modtog jeg et nøglekort vedr. NemID fra Handelsbanken (som jeg ikke har brugt i et par år ;-)

For knap en uge siden, udløb min Digitale Signatur, hvorfor jeg så i dag var tvunget til at benytte NemID i min NetBank (JB).

Dette gik så nogenlunde med at skifte fra DS til NemID og i et efterfølgende LogIn virkede det Ok.

Herefter ville jeg så lige teste mine andre net-forbindelser med den nye NemID !!!!

Wow.... jeg kunne ikke benytte min NemID (var åbenbart en ukendt person), og blev sendt til andre sider, hvor jeg kunne bestille en NemID konto - øhh.. sådan een har jeg jo allerede !!!!!!!!!!!!!

Prøvede følgende steder med mit aktiverede NemID: Danske Netbank. Danica Pension. LD - og selve NemID (for at det ikke skal være løgn).

Jeg var så enfoldig at tro, når man een gang havde modtaget sit ID + nøglekort, så var dette opdateret hos ALLE som jeg (via mine personlige data) har et engagement med ????

Hvad er det lige der går galt....??? Da jeg havde en DS (Digital Signatur) virkede det jo efter hensigten.

Mvh - en frustreret ny NemID bruger ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere