NemID-server bukker under - brugere kan ikke logge ind
Er du skiftet til NemID-login til din netbank, kan du lige nu opleve store problemer med at logge ind.
Siden 14.45 fredag eftermiddag har NemID nemlig været ramt af en fejl på den ene af de to servere, der driver tjenesten. Men om det er halvdelen af de 740.000 brugere, der ramt, kan DanID ikke sige helt præcist.
»Vi arbejder nu på at se, om vi kan lukke den server med fejl ned og route al trafikken til den anden,« forklarer Jette Knudsen, kommunikationsdirektør hos DanID.
Fejlen betyder, at de ramte brugere får at vide, at deres adgangskode er forkert, selvom de har tastet den ind helt korrekt. Og hvorfor det sker, har DanID endnu ikke fundet frem til.
Af samme grund vil firmaet ikke forsøge at give et bud på, hvornår problemet er løst.
Opdatering: Fredag klokken 16.30 flyttede NemID al trafik over på den server, der virker, for at løse login-problemet. Til gengæld kunne det give lange svartider, da den første i måneden er en travl dag.
Ved 18-tiden fredag var problemet løst, og begge servere i brug igen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.