NemID-nøgleappen overhaler nøglekortet

Illustration: Mobilsiden.dk
Danskerne foretrækker nu NemID-nøgleappen fremfor nøglekortet.

NemID-nøgleappen har været tilgængelig i mindre end to år, men den er nu allerede mere populær hos danskerne end nøglekortet.

Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

NemID-brugerne gennemførte i marts 30,7 millioner logins med appen mod 30,6 millioner med nøglekort. Marts er dermed den første måned, hvor appen overgår nøglekortet i brugte nøgler.

»Det er en milepæl, som NemID nøgleapp nu passerer. Appen var været godt modtaget helt fra starten og rundede allerede en halv million downloads på en måned. Siden er det tendensen bare fortsat, og nu er den altså mere populær end nøglekortet,« lyder det fra Jens-Jakob Lykke Larsen, der er Head of eSecurity Product and Delivery i Nets, i pressemeddelelsen.

Læs også: Sundhedsstyrelsen advarer: Falske emails går efter dit NemID

Appens formelle navn er NemID nøgleapp, og den udkom første gang i maj 2018 og har i dag 2,3 millioner brugere.

»Helt generelt stiger brugen af NemID. Det er dels drevet af, at stadig flere virksomheder benytter løsningen i kontakten med deres kunder, men vi ser også en tendens, hvor brugerne logger mere på tjenester hos virksomheder og det offentlige. Det er eksempelvis gentagne besøg på samme tjeneste, og det er især drevet af brugerne med nøgleappen,« forklarer Jens-Jakob Lykke Larsen.

Brugerne med nøgleappen har øget deres forbrug af NemID-nøgler med 86 procent sammenlignet med før lanceringen af appen, mens brugere med nøglekort kun har øget forbruget med 27 procent, viser en analyse af NemID-brugerne.

»NemID nøgleapp har jo den grundlæggende fordel i forhold til nøglekortet, at du aldrig løber tør for nøgler. Derudover synes mange af brugerne, at den ganske enkelt er nemmere og hurtigere, fordi de altid har deres mobil lige ved hånden,« lyder det fra Jens-Jakob Lykke Larsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Schack Banner

Hvad skyldes det at den førstnu overhaler? Er der nogle brugere som ikke kan bruge nøglekortappen grundet restriktioner? 2 år synes jeg er lang tid, sammenlignet med effektiviteten, synes appen gør det betydeligt nemmere, da man jo altid har mobilen nær sig...

Kunne være sjovt også at få statistik på hver måned for de sidste 2 år, hvor ofte appen er brugt samt papirløsningen..

hvad med det der digitale nøglekortviser? Er det udgået?

  • 1
  • 0
Michael T. Jensen

Tja, jeg bryder mig stadig ikke om tanken, at jeg kan logge mig på offentlige hjemmesider med en mobiltelefon hvor nøglen hentes fra telefonen, koden indtastes på telefonen og certifikatet ligger på en fjern server. Man skal godt nok stole meget på sin telefons integritet.

Jeg har derfor ikke installeret app'en.

  • 12
  • 0
Finn Christensen

Man skal godt nok stole meget på sin telefons integritet. Jeg har derfor ikke installeret app'en.

..ægte 2 faktor løsning. Appen er kun en 2FA hvis applikationen som skal logge på med NemID ikke kører på samme enhed som NemID appen - nogen har glemt hvad 2FA er til for.

Når bekvemmelighed sælges - bliver en daglig dårlig vane - så uddør desværre simpel fornuft som 2FA.

Der findes også en USB-dims[1] som alternativ - men her er 2FA lidt tvivlsom. Du bruger en applikation på din PC samt USB-dims sidder også i en port på din PC.

Og mon ikke interessenterne såsom Nets/banker/handlene/m.fl. foretrækker et maksimalt pengeflow overfor den her besværlige ægte 2FA, så de laver en uægte variant af 2FA ifm. erstatningen af nuværende bekvemID ;)

Se også alle typer af "MobilPay" i det lys - bekvemt og uden 2FA.

[1] Hardware ..https://www.nemid.nu/dk-da/kom_i_gang_med_nemid/nemid_paa_hardware/

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere