NemID kører fint: Kun 1 måned med mere end 0,1 procents nedetid

DanID lever i det store hele op til kravene om 99,9 procents oppetid på NemID. Kun oktober måned var ringere end krævet - og her slap selskabet for at betale bod.

Nedbrud i danskernes nye fælles logon-løsning NemID fylder meget i mediebilledet ? også her på Version2. Det skyldes, at millioner af danskere bliver berørt, hver gang serveren slår en bøvs eller en systemopdatering går galt.

Læs også: Minister skal opliste alle NemID-nedbrud

Men ifølge IT- og Telestyrelsen, som hver måned holder regnskab med, om leverandøren DanID lever op til kontraktens krav om mindst 99,9 procents oppetid, så er virkeligheden ikke så slem.

»Hvis vi kigger alene på drifteffektiviteten, så er det kun i oktober måned, DanID ikke har levet op til kravene, siger lederen af Center for Digital Signatur, Palle H. Sørensen.

NemID blev lanceret 1. juli, og ifølge aftalen skulle den første måned betragtes som pilotdrift, hvor en overskridelse af kontraktens krav ikke ville få konsekvenser. Det efterlader august, september og oktober, hvor altså DanID falder igennem på oppetidskravene i oktober, hvor oppetiden ifølge DanID's egen statistik var 99,22 procent.

Læs også: NemID ramt af nedbrud - igen

Den manglende overholdelse af kravet om 99,9 procents oppetid har dog ind til videre ikke fået nogen økonomiske konsekvenser for DanID, IT- og Telestyrelsen i øjeblikket forhandler med selskabet om at få justeret modellen for bodsbetaling, så den også afspejler, hvor mange brugere der er berørt af eventuelle fejl.

Til gengæld har DanID august, september og oktober betalt bod for ikke at leve op til de krav, styrelsen stiller til tjenestens supportfunktion.

»Nedetid beregnes som summation hen over måneden fraregnet de planlagte servicevinduer. Og så har vi gjort det sådan, at nedetid i forskellige systemer tæller med forskellige vægte. For eksempel er det at kunne få udstedt en digital signatur ikke lige så kritisk, som det at kunne logge på med NemID,« siger Palle H. Sørensen.

Opdateret 15.23: Nedetiden i overskriften er rettet fra 0,01 procent til 0,1 procent

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Rathje

Af en måned på 31 dage svare en times nedbrud til 0,13%. Med adskillige artikler herinde om mere 1 times nedbrud, kan man adrig komme under 0,01% ~ 1/10 promille. Skulle det være tale om en tyrkfejl i artiklen, at det så istedet er 0,1% så holder den stadig ikke vand.

En anden ting er.. Hvorfor skal vi forbrugere straffes dobbelt? Første mister vi adgang til NemID, hvorefter DanID skal betale bod som de kun kan betale ved at sende regningen videre til os forbrugere. Stinker langt væk af skjult skat. Selvfølgelig skal der være en form for skraf til DanID, når en aftale bliver brudt, men hvorfor skal vi være offer?

Flemming Jacobsen

Synes det er imponerende at de påstår at NemID ikke er ret meget nede. Prkatisk set er en oppetid på 99,99% ret svært at holde da det i princippet betyder at man kun må have en nedetid på 4 min og 22 sekunder pr måned....

(365 dage pr år, giver 30,42 dage pr måned af 24 timer. Ergo 730,08 pr måned. 0,01 % af dette er 0,073008 timer, eller 4,38 minut. Eller 4:22 omskrever til vores standard.)

ERGO, så må NemID være nede 52 minutter og 24 sekunder PÅ ET HELT ÅR. Tror vidst godt at de kan skyde en hvid pil efter de der 99,99% oppetid i år ;)

Flemming Jacobsen

Per,

Det har da ikke været nogen hemmelighed at man stadig kunne få en Digital Signatur ;). Min udløb i Oktober og har da lige fået den fornyet. Skal fandme ikke over på det der Lorte SkodID hvis at jeg kan slippe for det.

Eskild Nielsen

Artiklen antyder at de kun lover 3 nitaller, så dine beregninger skal ganges med 10.

(365 dage pr år, giver 30,42 dage pr måned af 24 timer. Ergo 730,08 pr måned. 0,01 % af dette er 0,073008 timer, eller 4,38 minut. Eller 4:22 omskrever til vores standard.)

0,1 % af dette er 0,73008 timer, eller 43,8048 minut. Eller 43:48 omskrever til vores standard.

Det kan vist stadig godt give problemer (eller brug for kreative definitioner på 'oppe' og 'nede'

Stephan Bak

God pointe med at 99,99% oppetid faktisk er særdeles vanskeligt at opnå. Men er man ikke vant til at arbejde med oppetider så ligner 99,99% jo 99,22% så faktisk burde medierne skrive det som maksimal nedetid på 0,01% hvor NemID faktiske nedetid var 0,78%

Herved bliver det pludselig tydeligt for enhver at det er en overskridelse med en faktor 78, og dermed må der ikke ved yderligere nedetid de næste 6 år (71måneder)for at de kan leve op til kravet set over en 6 årrig periode. Lad os lige se det. :-)

Nu er artiklen så rettet til at kravet er 99,9% oppetid i stedet for 99,99%. Pointen er den samme, men overskrivdelsen altså "kun" en faktor 6,8

I øvrigt kan det undre at kravet ikke er højere. Som jeg lige husker det så er 99,9% oppetid relativt lavt i den finansielle sektor.

Anders Hybertz

Man skal huske på at vi snakker nedetid, som ligger udenfor annoncerede service vinduer.

Hvis NemID melder ud at de tirsdag nat ligger en Microsoft service patch på deres system og det varer 2 timer, så tæller dette ikke med.

Så derfor kan analogien til fly på en måde stadigvæk godt holde, som om det måske er lidt pære vs. banan. Tror ikke der dør mellem 200 og 600 danskere hvergang NemId er nede, selv om det i pressen godt nogle gange kan lyde sådan :)

I telebranchen har jeg oplevet systemer som skulle overholde FIVE NINES. Det kan specielt være omkring forskellige alarm systemer, samt til betalingsservices, hvor kunder betaler for at få en vare leveret, f.eks det at få SMS/MMS beskeder live fra sportsbegivenheder.

Det første kan koste menneskeliv, mens det andet bare giver en masse dårlig omtale.

Klaus Roed

99,999% oppetid - Det er da helt realistisk. Systemerne bagved bør da være redundante. Systemopdateringer kan gøres i servicevinduer.

0,1% nedetid svarer til 7,2 timers nede tid UDEN for systemvinduer hver måned. Altså en hel arbejdsdag tabes HVER måned.

Nemid skal køre 7 dage om ugen 24 timer i døgnet og 365 dage om året og ikke 361 dage om året.

5 nitaller er 5 minutter om året i ikke planlagt nedetid. Med de rigtige systemer burdet det været et problem som kan løses.

Hvis jeg driftede systemet ville jeg have røde øre - det er altså lidt flovt.

Stephan Bak

Hvis jeg driftede systemet ville jeg have røde øre - det er altså lidt flovt

Nu er der vist ingen i debatten ovenover der har indikeret at NemID's oppetid på nogen måde er tilnærmelsesvis tilfredsstillende.

Faktisk mener jeg og andre i debatten, at selv det oppetidskrav, som de ikke lever op til er lavt. Det jeg anfægtede var de 5 ni-taller, samt din sammenligning med en helt anden type systemer, som jeg anfægtede.

Jakob Køster

En venlig sjæl har oprettet http://www.ernemidnedeigen.dk/ ..

Så kan man altid lige checke om nemid kører, før man lander i en døds-løkke hos en bruger af NemId.

(Nej; jeg regner ikke med at nogen som helst benytter sig af http://www.ernemidnedeigen.dk/, men det er godt nok skidt, at NemID fungerer så elendigt, at folk bruger penge på at gøre grin med NemID)

Michael Nielsen

Jeg kan faktisk ikke forstå at der er så meget nede tid på et system der er så kritisk for samfundet.

Har man ikke redundans ?

Har man ikke fallback rollback procedurere, når opgraderinger går galt ?

Beklager det lugter af alt for dårligt implementeret system, og her snakker jeg ikke om den inherent sikkerheds problemer.

Michael Nielsen

En rigtig digital signatur, ville virke 100% af tiden at den service du vil havde adgang til var oppe.. Fordi den er offline, og ikke kræver en central server.

Hvorfor man ikke valgte den løsning er en gåde, som må ligge i politik, og indtjenings (at nogen kan mælke den Danske borger).

Benn Christensen

99.999% er måske nok opnåeligt, men formentligt også en del dyrere at drifte. Jeg kan godt leve med at jeg en gang imellem skal vente en time før jeg kan komme ind i min skattemappe, eller betale mine regninger i min netbank, og så kan mine skattekroner gå til noget mere fornuftigt end at få et par ekstra 9 taller på NemID's oppetid.

Jeg synes ikke NemID er en god løsning, men vi skal heller ikke skyde gråspurve med kanoner.

Per Hansen

hvis det havde været Holme-Olstrup's fjernvarmeværks, mulighed for online aflæsning af varmemålere, ville 99,9% være tilstrækkeligt.

når det drejer sig om et produkt, som man ønsker at gøre til den bærende del af danmarks digitale infrastruktur, så er 99,9% alt andet end tilstrækkeligt.

Michael Nielsen

Det burde ikke være så svært at komme op over 99.9%, multi site redundancy, og redundant servers.

men sjovt nok en rigtig digital signatur er næsten 100% redundant, da hvis din egen computer virker, og den server du vil snakke med den virker, så virker din signatur.

Altså 100% oppetid, undtagen hvis du selv smadre din computer, men så tror jeg også du har andre ting at tænke på end at komme i banken.

Ganske billigt i øverigt.

Lars Christensen

Det store spørgsmål er om DanId har kopieret DSB's måde at kontrollere uregelmæssigheder på.

Det er formodentlig alle pendlere bekendt, at et tog hverken er forsinket eller aflyst før DSB selv har givet besked om det. Selv i trafikradioen kan man ind imellem høre at alt kører normalt, selvom man har stået og gloet efter et tog i både halve og hele timer.

At der overhovedet kan fremkomme en overskrift "at NemId kører fint" er næppe journalistens skyld. Det tror jeg simpelthen ikke at Version 2 tør. Overskriften rejser dog spørgsmålet -
"Hvem kontrollere nedetid og hvordan"

Jeg ser virkelig frem til at enten version 2 borer dybt, eller at de politisk ansvarlige kommer med et fyldestgørende svar på "Hvem kontrollere nedetid og hvordan"

Der er ovenfor ikke tale om en konspirationsteori - blot en lille mistanke om at især statslige organer har en tendens til at være rigtig gode til at finde smuthuller, når der er et kiks.

Mvh Lars plbrake.dk

Torben Lund

Det er jo en ren akademisk vurdering som intet har med at gøre om Nem-Id er anvendelig til det den var udtænkt. I princippet er Nem-Id en kæmpe bommert som man så skjuler bag diskussionen om oppe-nede tid. På trods af at Digital Signatur var introduceret for ti år siden er sikkerheden for Nem-Id ikke væsentligt forbedret. Hvis denne type applikation nogensinde var blevet lanceret hos Danfoss (læs, industriministerens tidligere arbejdsplads) ville det være en ommer. For ældre mennesker uden IT- kundskab er det et mareridt og for udenlandsdanskere med fungerende Digital Signatur er der stadig ingen løsning fra Nets! Utroligt at man kan påstå at Danmark er et IT-foregangsland.

Charlotte Kamp, DanID

@Torben
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med at det ikke virker for udenlandsdanskere med fungerende Digital Signatur. Hvis du mener, at man ikke kan bestille på www.nemid.nu som udenlandskdansker og benytte den digitale signatur, som supplerende legitimation, så er det ikke rigtigt. Det kan du godt.

Man behøver ikke møde personligt frem og afhente den midlertidige adgangskode, men får istedet både midlertidig adgangskode og nøglekort tilsendt.

Søren Jespersen

Ifølge DanId's egen hjemmeside viser driftsstatistikken for juli en oppetid på 100%. Jeg ved godt at det var en demomåned og den ikke skal tælle med i statistikken, men er det ikke løgn og bedrag at skrive 100% oppetid på?

Hvor svært er det at skrive

"20% oppetid*

*Juli var en demomåned og gælder ikke med i den samlede statestik."?

humbug, i say..

Charlotte Kamp, DanID

@Torben.
Det burde ikke være et problem for dig nu. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad du referer til, men hvis jeg antager, at det du spørger om er: at du er ikke-bosiddende i Danmark (udenlandsdansker), men har cpr-nummer, og hvordan får du så NemID med offentlig digital signatur ? Så gør du som følger: du kan bestille på www.nemid.nu under den kasse der hedder bestil til udenlandsdansker. Du kan så, når du har Digital signatur, få tilsendt din midlertidige adgangskode og nøglekort til den adresse du har i udlandet.

Du behøver ikke, som udenlandsk danskere uden Digital Signatur er nødt til, at tage på et konsulat og hente din midlertidige adgangskode.

Personer uden den tidligere Digitale Signatur er nødt til at tage på et konsulat og hente deres midlertidige adgangskode - fordi de skal legitimere sig. Nøglekortet bliver sendt til den adresse, som man intaster i forbindelse med bestillingen.

Hvis du også vil bruge NemID til netbank, men endnu ikke har modtaget brev fra din bank, så skal du henvende dig til banken og få koblet din bankaftale på det NemID, du bestiller på www.nemid.nu.

Asbjørn Jensen

Det lyder jo meget fint med en høj oppetid for de centrale servere, MEN hvad den downtid som brugerne må konstatere fordi de ikke kan komme på.

Selv har jeg en firma PC (som jeg betaler multimedieafgift af) Den kan ikke komme på fordi NemId vil bestemme hvordan den skal konfigureres og dette er i strid med min arbejdsgivers IT politik

På min private PC har min banks support afdeling afinstalleret og ny installeret Java men lige meget hjælper det.

Jeg er afskåret fra at se mine lønsedler og min Netbank har jeg nu heller ikke adgang til.

Log ind eller Opret konto for at kommentere