NemID får hadesite

37 danskere har indtil videre skrevet under på, at de ikke vil være tvunget til at bruge NemID på tjenestens nye hadesite nejtilnemid.dk.

Det er ikke alle danskere, der synes at NemID lever op til sit navn. Faktisk er er mindst en dansker så utilfreds med den nye offentlige login løsning, at han har oprettet en hjemmeside på domænet nejtilnemid.dk.

Sidens ejer bruger den til at indsamle underskrifter fra danskere, der 'heller ikke ønsker at være tvunget til at bruge NemID'. Siden sitet åbnede d. 12. december klokken 22 har 37 danskere i skrivende stund været inde og sætte sit navn på listen over utilfredse NemID-brugere.

Sitet kritiserer blandt andet NemId for at være et monopol, hvor et privat firma står for at drive hele login-tjenesten. Det mener ophavsmændene bag siden giver en dårligere service overfor brugerne.

»Produktet forbrugerne har fået er på ingen måde brugervenligt. Det er besværligt, upraktisk og kundeservicen er degraderet til kundeinformation,« skriver ophavsmanden på sitet.

Bagmændene bag siden er også stærkt kritisk overfor, at en central server hos DanID lagrer alle danskernes login-data. Siden sammenligner det med at give alle husnøgler i Danmark til et firma, og så håbe, at de passer godt på dem.

Domænet nejtilnemid.dk er registreret af Rasmus Porsager. Det er endnu ikke lykkedes Version2 at fange Rasmus Porsager for en kommentar.

Forfatterne bag sitet oplyser, at de vil aflevere de indsamlede underskrifter til videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen, men de fortæller ikke noget om, hvor længe indsamlingen underskriftindsamlingen løber.

Nejtilnemid.dk er blot det seneste skud på stammen af sites, der er centreret om en kritisk tilgang til login-tjenesten. Således eksisterer også ErNemidNedeIgen.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (10)

Rasmus Porsager

Køre Version2.

Jeg har nu fået skrevet lidt oplysninger om hvem der er bag siden på http://nejtilnemid.dk/om .

Jeg har også sendt jer et telefonnummer i kan ringe på, da det i formentlig har forsøgt er midt i en nummerflytning.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Med venlig hilsen Rasmus.

Lars Hansen

Jeg har nu i et stykke tid leget lidt med NemID og krypteret/signeret email og det er heller ikke nogen Nem opgave.

(https://www.nemid.nu/support/sikker_e-mail/i_gang_med_sikker_e-mail/opsa...)

  1. NemID forsøger at bilde brugerne ind at man sender en "Sikker email" blot fordi man signerer den (modtageren er godt nok sikker på afsenderen men det der nok ikke det Hr og Fru Jensen ligger i ordet "Sikker email").
  2. LDAP virker ikke til NemID certifikater men kun til de gamle TDC certifikater. Man skal derfor manuelt downloade certifikaterne fra nemid.nu og manuelt importere dem i sit mailprogram før man kan sende en krypteret mail. Dette forbigås i tavshed i alle vejledningerne.

Jeg har gentagne gange forsøgt at få NemID til at rette de faktuelle fejl, men forgæves.

Peter Kyllesbeck

modtageren er godt nok sikker på afsenderen men det der nok ikke det Hr og Fru Jensen ligger i ordet "Sikker email"

Nej det er der vel ingen, der lægger i det.
Fra gammeldags fod-post er man vænnet til brevhemmeligheden, så indholdet er hemmeligt for andre, og signaturen ser man først, når man åbner det (dekryptere det - åbne brevet). Med e-mail er der den ekstra tilstand, åbent indhold med signatur.
"Sikker e-mail" kunne jo også 'bare' være, at man er sikker på, at det når frem. ;-)

Peter Kyllesbeck

LDAP virker ikke til NemID certifikater men kun til de gamle TDC certifikater. Man skal derfor manuelt downloade certifikaterne fra nemid.nu og manuelt importere dem i sit mailprogram før man kan sende en krypteret mail. Dette forbigås i tavshed i alle vejledningerne.

Har du fulgt vejledningen hele vejen?
For Windows XP og Thunderbird 3 er det angivet meget detaljeret.
https://www.nemid.nu/support/sikker_e-mail/i_gang_med_sikker_e-mail/opsa...
Der står hvordan LDAP-server tilføjes og at det skal være:
DanID, crt.certifikat.dk, c=DK, 389
Og at man skal huske at vælge den rette LDAP-server (DanIDs), ellers må du, som der står, selv hente modtagerens certifikat på nemid.nu.

Lars Hansen

Har du fulgt vejledningen hele vejen?

Ja, men som jeg skrev:

LDAP virker ikke til NemID certifikater men kun til de gamle TDC certifikater

Med andre ord tilbyder NemID ikke LDAP opslag til NemID certifikater men kun til TDC certifikater. Da jeg spurgte hvorfor, fik jeg at vide at

NemID og Digital Signatur er to uafhængige loginmetoder, hvilket betyder at hver løsning har sin egen certifikatdatabase.

Hvordan det skulle forhindre at man stiller en LDAP opslag til rådighed til søgning i NemID certifikater er det vist kun NemID der kan forklare.

Vejledningen fortsætter i øvrigt med:

Ønsker du istedet at downloade modtagerens certifikat via din browser kan du gøre dette på NemID.nu.

Men da LDAP slet ikke slår op i NemID certifikaterne er det det rene sludder. Man kan ikke "istedet for" downloade certifikaterne, man kan KUN downloade certifikaterne via hjemmesiden.

(Det skal dog bemærkes at NemID skriver DanID certifikater i forbindelse med kryptering, men jeg tvivler på andre end DanID/NemID ansatte skelner mellem om det er et DanID certifikat eller et NemID certifikat)

Tine Andersen

Jeg fik omsider høvlet mig sammen til at få set på papirene, der knytter sig til Netbank, som jeg ikke har brugt i et årstid, grundet OS skifte.

Så jeg ringer, og får et meget hurtigt afraspet tlfnummer til hjælp. I 4. opkald opfatter jeg det. (Sådan er det er være hørehæmmet! Nogen steder kan da oplyse nummeret i l a n g s o m t tempo. Men NemID er for folk uden problemer (af fysisk art).

Nå back to scratch: Så kan man på nummer blbnrrr- lukke. Ok i syvende forsøg.

Her får jeg fat i kundesupporter Martin, der siger: Nej!
Nå, så er jeg desværre ret hidsig og insisterende, han må for katten da kunne lukke mit ID.
"Må jeg få dit cprnr?"
"Nej!"- nu var jeg stædig som en rød gris!
"Jamen, kan jeg ikke få dit cprnr?"
"NEJ, du kan få nr fra NemID, jeg oplyser ikke mit cprnummer til andet end offentlige myndigheder, og NemID er et privat firma!"

"Ok, giv mig nummereret"

"Du er slettet"
"Tak!" Og så kom jeg tilat give ham et godt råd, der hedder, man aldrig siger nej til kunden, men at man undersøger- og vender tilbage.

Jeg var lidt hidsig af at blive sendt rundt i telefonmanegen, grundet mit handikap, kan de jo sige- fra start tydeligt, hvornår de har åbent.

Og beklager Martin fra kundeservice.
Jeg er ikke glad for at tromle folk.

Mvh
Tine- grrrr- Nej, jeg er ked af det. Men folk skal ikke sige NEJ, det sted i supporten. Jeg har haft TDC-erhverv som modstandere, så NemID var vare en lille hvalp.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017