NemID-afløser og fremtidens digitale post bliver væsentligt dyrere end antaget

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Afløserne for NemID og e-Boks bliver 146 mio. kroner dyrere end forventet.

Prisen på erstatningen for NemID til private og erhverv, samt afløseren for e-Boks bliver samlet set 146 millioner kroner dyrere end planlagt. Det fremgår af et Ritzau-telegram, som blandt andet Ekstra Bladet bringer. Det er Altinget, der har den oprindelige historie.

Da udbudsfasen blev indledt, var det forventningen, at den samlede pris for systemerne ville blive på 827 millioner kroner, men da kontrakterne blev underskrevet, var beløbet steget til 972 millioner kroner.

»NemID og Digital Post er vigtige systemer, som bliver brugt af stort set alle borgere, virksomheder og myndigheder. Men som finansminister synes jeg selvfølgelig ikke, at det er tilfredsstillende, at systemerne bliver dyrere end planlagt,« oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) i en mail til Altinget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Buus

Er der nogen med kendskab til denne type projekter der kan forklare hvorfor de bliver så eksorbitant dyre? Altså 1 milliard for en glorificeret loginside.

Mvh
en forundret udvikler

  • 16
  • 0
Christian Nobel

Er der nogen med kendskab til denne type projekter der kan forklare hvorfor de bliver så eksorbitant dyre? Altså 1 milliard for en glorificeret loginside.

Sådan fungerer flæskelaget af djØFFERe - Bo Nilsson skulle jo gerne kunne hente sin eksorbitante bonus hjem.

At almindelige dødelige udviklere så undrer sig over hvordan man kan bruge så mange penge på det, det er under halvguderne i parnassets værdighed at bekymre sig om.

  • 16
  • 1
Henrik Nielsen

Jeg studerer Innovation og Digitalisering på Aalborg Universitet, hvor vi løbende beskæftiger os med dette. Der er lige så mange svar på, hvorfor disse projekter overskrider de budgetterede rammer og tidsplaner, som der er overskridelser.

Det sker ikke blot i Danmark. Det er et internationalt velkendt fænomen siden de sene 70'ere, at store teknologiprojekter overskrider budgetterne. Det er sjældent problematisk med små projekter, men det sker gerne for de store projekter.

Derudover sker det mindst lige så ofte i den private sektor som i den offentlige sektor. Forskellen er, at man i det private ikke behøver at være gennemsigtig omkring det, den politiske proces er meget mindre eller ikke-eksisterende, og man kan derudover skjule eller nedskrive tab som fx en omkostning afhængigt af budgetteringsmetode.

Nogle almindelige årsager:
- Ringe kravspecifikation
- Upræcis / manglende målbarhed
- Fokus på kvalitet (som er svært at måle) snarere end kvantificerbare mål (producenten må gætte sig til, hvad kunden vil have = Polsag)
- I det offentlige har man stort fokus på proces snarere end produkt
- Producenterne underbyder konsekvent (det er lettere at få tilgivelse efterfølgende end at få lov)
- Manglende fokus på de gevinster, man vil opnå
- For tidlig aktualisering af gevinster, eller blot teoretiske gevinster på papiret (fx når man fyrer tusindvis af medarbejdere i Skat, før EFI er færdigudviklet).
- Manglende styring
- Man vil for meget i ét system
- Man tester ikke løbende
- For mange eksterne konsulenter (fordærver maden...). De har ikke den organisatoriske indsigt, som ofte kræves. Bl.a. er momsskatteret hyper kompliceret.
- Hvilket også indebærer for kompliceret lovgivning. Forhåbentligt vil Digitaliseringsstyrelsens cirkulære omkring "Digitaliseringsklar Lovgivning" rette op på dette med tiden.

Hvilket fører til:
- Politikere, der blander sig
- Politikere, der blander sig
- Politikere, der blander sig

  • 9
  • 0
Jens Jönsson

Her er der vel tale om et IT-system som skal kunne det samme som det hidtige?
Så kravspsecifikationer må vel være kendte og der kan vel ikke være så mange ukendte faktorer.

Tænk lidt over, hvorfor det offentlige ikke har sikret sig rettighederne til både navn og kildekode på v1 af NemID ?
De må ikke engang kalde det NemID, for det har de ikke rettighederne til.

Så man opfinder den dybe tallerken én gang til.

Konsulentfirmaerne griner hele vejen til banken, og når de kommer ud af banken og kører hjem, og når de er kommet hjem, og når de næste dag kører på arbejde igen.......

Imens betaler du og jeg gildet, og så er der ikke råd til de varme hænder i ældreplejen/børnehaven/hospitalet osv. osv.

  • 9
  • 0
Henrik Nielsen

MitID kan netop meget mere end forgængeren. Derudover skal det kære decentralt med en masse brokere.

Så der er en masse nyt.

Min erfaring er, at uhensigtsmæssige fejl i kontrakter bliver rapporteret videre centralt i det offentlige, så man ikke laver den samme fejl næste gang.

Det er så dejlig nemt at kunne sidde og vide alt og brokke sig efterfølgende. Men det er netop pinlige og dyre fejl som disse, som gør at Digitaliseringsstyrelsen sætter krav om, at det offentlige skal eje kildekoden til sine egne systemer.

Personligt mener jeg, at Digitaliseringsstyrelsen står helt centralt ift. at forbedre de offentlige it-projekter.

  • 2
  • 1
Sune Marcher

Her er der vel tale om et IT-system som skal kunne det samme som det hidtige?
Så kravspsecifikationer må vel være kendte og der kan vel ikke være så mange ukendte faktorer.


Ah, der måtte jeg lige kvæle en bitter-af-erfaring-klukken :-)

Det lader desværre til at være ret sjældent at kravspecs bliver gemt, hvis de har eksisteret, og de bliver da slet ikke opdateret i systemers levetid. Dokumentahvadfornoget?

Jeg kan anbefale at have reverse engineering-erfaring, til folk der skulle stå overfor "1:1 reimplementering" eller version2/n+1 projekter.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Min erfaring er, at uhensigtsmæssige fejl i kontrakter bliver rapporteret videre centralt i det offentlige, så man ikke laver den samme fejl næste gang.

Say what???

Og hvad binder du den "erfaring" op på?

Det er så dejlig nemt at kunne sidde og vide alt og brokke sig efterfølgende. Men det er netop pinlige og dyre fejl som disse, som gør at Digitaliseringsstyrelsen sætter krav om, at det offentlige skal eje kildekoden til sine egne systemer.

Hævder du dermed at man i forbindelse med afløseren ikke vil pantsætte landets infrastruktur hos et privat firma, og selv have ejerskab over kildekoden?

Det er da vist noget helt, helt nyt.

Og bortset fra det (men det er du nok for ung til at vide), så blev der allerede før implementeringen af NemID advaret kraftigt mod modellen, men al kritik blev fuldstændig afvist af systemet - så der er på ingen måde tale om "at brokke sig efterfølgende"!

Personligt mener jeg, at Digitaliseringsstyrelsen står helt centralt ift. at forbedre de offentlige it-projekter.

Digitaliseringsforstyrrelsen står per definition centralt, men det er ikke det samme som at hvad de rører ved bliver bedre - ind til nu har der ikke været noget fra deres hånd som har imponeret (det skulle dog lige være deres inkompetence).

  • 5
  • 2
Anders Rosendal

Min erfaring er, at uhensigtsmæssige fejl i kontrakter bliver rapporteret videre centralt i det offentlige, så man ikke laver den samme fejl næste gang.


Er det derfor man aldrig hører om IT projekter i det offentlige som blev dyrere/droppet/virker ikke?

Det er fint nok du siger de i det mindste prøver, men i praksis så fejler/sejler projekterne stadig.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere