NemID 3 år: Succes eller fiasko?

For tre år siden blev NemID lanceret, og siden har debatten raset. Er NemID en fiasko af rang eller en verdensklasse-præstation, som andre lande kigger misundeligt efter?

På en fin julidag for tre år siden gik daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen op på talerstolen i Bygning 55 i Kødbyen i København og kunne erklære NemID for åbnet.

Dermed blev en stor forhindring for digitaliseringen af den offentlige sektor fjernet. Forud for NemID havde danskerne haft Digital Signatur, som aldrig blev nogen større succes. Den var bundet til én bestemt computer, og fordi den sjældent var i brug, var det nemt at glemme passwordet, når man for eksempel én gang årligt skulle ind på Skat.dk og tjekke årsopgørelsen.

Resultatet af den manglende udbredelse af Digital Signatur blev, at stat og kommuner havde deres egne logintjenester, med pinkoder eller Skats tastselv-kode. Det virkede, men var ikke nemt at overskue, i takt med at flere og flere tjenester blev digitale.

NemID skulle løse problemstillingen med det store columbusæg: at samme login skulle bruges til både de meget populære netbanker og til offentlige selvbetjeningssider. Planen var også, at private firmaer i stor stil skulle komme med på vognen, så NemID med tiden kunne give adgang til næsten hvad som helst.

Og heri bestod så også den store bagside ved det koncept: at man pludselig fik et meget attraktivt mål for it-kriminelle, som med en NemID-adgang på hånden kunne alt fra at sælge et hus til at tømme en bankkonto, uanset hvilken dansk bank den hørte til.

Omvendt var NemID-sikkerheden med engangskoder på et meget analogt papkort også et skridt fremad i forhold til flere af de tidligere løsninger. Den konstruktion var en balancegang mellem brugervenligheden - det skulle være noget, alle kunne bruge - og sikkerheden i en verden, hvor det er svært at beskytte sig helt mod malware på computeren.

Lang tid inden lanceringen af NemID havde Version2’s læsere dog diskuteret konceptet, og en af de store kritikpunkter var også, at man modsat den helt decentrale digitale signatur, NemID afløste, nu fik en meget centraliseret løsning. Alle logins skal forbi Nets DanID’s servere.

Datatilsynet havde i april 2009 stillet krav om et alternativ, som blev en hardware-baseret løsning med decentrale nøgler. Mod en betaling kunne danskerne så bruge NemID helt under egen kontrol. Men løsningen blev forsinket flere gange og kom først på gaden i november 2012 - næsten to et halvt år efter det normale NemID blev lanceret.

Lanceringen af NemID blev fulgt af et fald i omfanget af netbank-indbrud - om de to ting hænger sammen er dog svært at sige - men senere kom de it-kriminelle stærkt igen. Et såkaldt realtime man-in-the-middle-angreb, hvor hackere sidder klar til at lokke adgangskoderne ud af NemID-brugerne, er nemlig ikke teknisk vanskeligt at gennemføre, men kræver lidt arbejdskraft hos de it-kriminelle. Version2 og Ingeniøren viste konceptet i en video i november 2011.

Ud over forsinkelserne af både NemID selv, af den decentrale udgave og af NemID til Erhverv overskred Nets DanID også kravene til oppetid for NemID-tjenesten. Firmaet kom til at betale den maksimale bod i kontrakten med IT- og Telestyrelsen, og senere Digitaliseringsstyrelsen, og dermed havde staten ikke mere pisk og gulerod til at drive processen frem med.

Et andet problem med den infrastruktur, DanID havde bygget op, var netop at det hele var bundet op til nogle centrale servere. I foråret 2013 viste hackere, hvor nemt det var at spærre hele Danmarks adgang til NemID for med et DDoS-angreb. Det havde kostet 10 dollars at købe sådan et angreb, forklarede de til Version2. Nets DanID forklarede, at man var begyndt at se på beskyttelse mod DDoS-angreb i januar 2013, men endnu ikke havde fået det på plads.

En anden teknisk udfordring var hele det store skifte mod mobile enheder, som blev skudt i gang med først iPhone og siden iPad. Men NemID var designet i 2006-2007 og tog med brugen af Java ikke hensyn til mobile styresystemer.

Det tog tid, før problemet blev erkendt, og det tog tid at finde frem til nye bevillinger og en ny løsning. Først i sidste uge - altså knap tre år efter lanceringen af NemID - kunne Digitaliseringsstyrelsen endeligt erklære, at der nu var sat gang i udviklingen af en Javascript-baseret NemID-login til mobile enheder. Den koster 47 millioner kroner og kommer på gaden i løbet af andet kvartal i 2014. På grund af partnerskabet med bankerne betaler de halvdelen af regningen.

Og netop sammensmeltningen mellem netbank-login og et fælles offentligt login har virket efter hensigten - nemlig at få de fleste voksne danskere til at bruge NemID. Med papkort i lommen på borgerne kan Digitaliseringsstyrelsen sætte gang i de store bølger af ’tvangsdigitalisering’, hvor man som standard skal besøge en hjemmeside og bruge NemID for at få adgang til offentlige services. Det skal drive de offentlige udgifter til at hjælpe borgerne ned.

Hvad synes du? Er NemID - alt taget i betragtning - en succes, som har bragt Danmark i front internationalt? Eller er det en fiasko, som med andre designvalg kunne være blevet en succes? Hvad er den optimale løsning?

Se tidlinjen: Tre år med NemID's op- og nedture

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. Hansen

Der er andre ting i IT end NemID og Java problemer

Men ting såsom Apple vs. Microsoft flamewars er betydelig mindre interessante for langt de fleste folk end samfundskritiske it-beslutninger og projekter.

For mit eget bruge-perspektiv så vil jeg i hvert fald ikke sige NemID er en succes.
Besværligt at bruge og sårbart, og som man er tvunget til at benytte.
Så kan det godt være at 'staten' anser det som et succeskriterie at folk benytter noget de er tvunget til, men den går ikke ret mange andre steder.

  • 22
  • 1
Martin Edens

Hvis man fokuserede på hvad der rent faktisk er opnået istedetfor at fokusere på systemets begrænsninger, så vil man kunne se at det er muligt at benytte samme login på tværs af mange udbyderes sikkerhedsløsninger. Dét er et kæmpeløft såfremt det er sikkert. De nævnte sikkerhedsudfordringer skal helt klart addresseres og bliver det forhåbentlig også.

Der hvor jeg ser udfordringerne er begrænsningen med papkortet som dog er nødvendig ift. den dobbelte sikkerhedsgodkendelse, samt Java som gør at jeg på min laptop har en browser installeret som jeg kun benytter til NemID login, intet andet. Det er bagstræberisk og ikke videre fremsynet.

  • 6
  • 5
Jesper Lund

Og netop sammensmeltningen mellem netbank-login og et fælles offentligt login har virket efter hensigten - nemlig at få de fleste voksne danskere til at bruge NemID.

Tvangsdigitaliseringen udbredes løbende og hvis borgeren bliver ramt af dette (meget svært at undgå), har borgeren reelt ikke andet valg end at udkaste sig OCES NemID.

Hvis Digitaliseringsstyrelsen er reelt interesseret i at undersøge om NemID er en "succes", må de finde et andet kriterium end udbredelsesgraden.

  • 26
  • 1
Thorvald Johannes Pedersen

Jeg synes NemID fungerer helt fint. At man både har papkortet med koder samt sin egen login, burde jo give en dobbelt sikkerhed og jeg synes selv at det er nemt at bruge. Jeg ved dog at der er nogen, ikke-så-IT vante, som måske synes det er lidt svært at komme igang med at bruge NemID. Hvis man gør noget forkert, så skal man have en ny nøgle og nyt imidlertidig adgangskode osv. Og det tager jo et par dage inden man får det. Sådan som jeg har forstået det.

  • 6
  • 14
Gert Madsen

Borgerne bliver gjort ansvarlige for de tekniske løsninger, uden at have den mindste indflydelse på sikkerheden.

NemID savner sammenhængen mellem underskrift og dokument/transaktion.

Man siger at man bare digitaliserer de operationer, som allerede findes, men det er ikke sandt.

Operationen som udføres svarer til at borgeren sender 2 breve:

  • Et brev til Lilleby kommune om "Peter indskrives til at begynde i Lilleby skole i førstkommende skoleår".
  • Et brev til Nets om "vær venlig at sende min underskrift til Lilleby kommune"

Borgeren kan så bare håbe på at Nets sender underskriften rigtigt frem til Lilleby kommune, og at Lilleby kommunes medarbejdere/IT-leverandør bruger underskriften til indskrivningen, og ikke til at sælge hans hus for en krone.

Uanset hvad, så er der ikke pålagt hverken kommune eller Nets noget ansvar, hvis der opstår fejl.

  • 29
  • 2
Christian Nobel

så vil man kunne se at det er muligt at benytte samme login på tværs af mange udbyderes sikkerhedsløsninger. Dét er et kæmpeløft såfremt det er sikkert.

Det retfærdiggør ikke at man ikke kan adskille bank og stat.

Herudover er hele debatten egentlig ret ligegyldig, al den stund NemID ikke er en rigtig (avanceret - sic!) digital signatur.

Den seneste ballade om at det offentlige ikke svarer på "Digital Post" understreger jo endnu mere behovet for at e-mails skal kunne signeres digitalt.

Og helt ude af regnestykket er også glemt, at digital signering mellem to private parter heller ikke er en mulighed.

Når man så tager den tekniske udførsel med, den skræmmende dårlige sikkerhed og alt det der ellers er blevet sagt og skrevet gennem tid, så er der vist ingen tvivl om at NemIDs succes ligger på linie med IC4's - mao. en dundrende fiasko, der koster kassen for samfundet.

  • 18
  • 1
Jesper Lund

Nets er sat til salg, og det har givet anledning til nogle interessant reaktioner. Økonomer og big data folkene taler om den store værdi som der ligger i NemID (for Nets). Nogle politikere er bekymret for salg af den "digitale signatur" til udlandet.

En bedre illustration af hvorfor NemID er fundamentalt fejlkonstrueret kan man næsten ikke få. I en korrekt designet digital signatur, ville udstederen alene fungere som CA og kontrollere borgernes identitet når CA'en signerer den offentlige nøgle. Derefter ville CA'en ikke have nogle muligheder at overvåge eller begrænse brugen af den digitale signatur, og CA'en ville ikke have nogen mulighed for at udnytte sin monopolmagt til at afpresse transaktionsgebyrer andre steder i samfundet.

Men sådan er NemID ikke lavet. DanID har gjort sig til en del af alle transaktioner via kontrollen med borgernes private nøgle. DanID opsamler information om hvor NemID bruges. DanID opkræver penge for hver transaktion. Som en ægte monopolvirksomhed forbyder DanID også brugen af NemID til at signere andre nøgler, som kunne bruges i konkurrence med NemID (dog kan vennerne i e-Boks A/S og det offentlige få lov til at gøre dette i deres "mobile" løsninger).

Staten gør en stor indsats for at presse det private erhvervsliv til at bruge NemID. For eksempel Margrete Vestagers "opfordring" til teleselskaberne om at bruge NemID i stedet for CPR "validering". Det offentlige har sit "på det tørre" ved en favorabel betaling for brugen af NemID i offentlige tjenester.

Hvis DanID som en del af Nets kan sælges for et par milliarder eller whatever, er det en ren monopolgevinst til ejerne som staten har foræret væk. Regningen til borgerne og erhvervslivet er meget større.

  • 32
  • 0
Jens Jönsson

Gert, jeg kan kun være enig. Retssikkerheden for brugeren er alt for dårlig. Der er for mange huller i systemet, ment på den måde at systemet kan misbruges for mange steder, uden brugeren har indflydelse på dette.

Samtidig med indførelsen af NemID og tvangdigitalisering, så burde folketinget have indført nye love, der beskytter forbrugeren meget bedre mod identitetstyveri.
Har man først NemID kortet (f.eks. tabt pung), kan det være forholdsvist nemt at lokke adgangskoden ud af brugeren. Prøv f.eks. at ringe op til Fru Jensen og sig du er fra Politiet. "Det er fra politiet, kriminalkommisær Köster, vi har fundet din pung, men for at vi kan verificere at det er din, så skal vi lige logge ind på NemID".

Derudover lider NemID systemet af for mange begrænsninger ifht. brugen.

  • 12
  • 1
Lars Christensen

Debatten omkring NemId har virkelig været en underlig affære.
Da blå blok var i regering var flere i oppositionen kritiske - nu er det stort set omvendt. Er der monstro tale om stemmefiskeri?
Hver gang de kritiske bølger er gået højt i medierne (v2 og ing.dk), har enten en minister talt virkelig positivt omkring successen eller NETS har udsendt uigennemskuelige tal omkring antal login (efter 2,5 år havde der været 1 mia - kun hvis alle fejl-login blev medtaget, ville tallet være nogenlunde forståeligt)
Nu er NemId så sat til salg! Egentligt kan det vel kun retfærdiggøres, hvis målet er at få en bedre operatør - på den anden side, så er NemID betalt med skattekroner og jeg har ikke hørt at DanId har tilbagebetalt en eneste udviklingskrone! Men det skal de så måske ved et salg?

NB. Tak til alle de kloge hoveder på V2 og ing.dk for at visualisere de mange forskellige problemstillinger.

Mvh. Lars plbrake.dk

  • 1
  • 0
Jesper Lund

Da blå blok var i regering var flere i oppositionen kritiske - nu er det stort set omvendt. Er der monstro tale om stemmefiskeri?

Nej, der er tale om et rent DJØF-styret projekt uden folkelig kontrol. Det er ligegyldigt om regeringen er rød eller blå, hvis de ikke siger nej til centraladministrationens ønske om centralisering af magten.

  • 3
  • 1
Jørgen Larsen

Det spørgsmål er der næppe mange, der har lyst til at svare positivt på. Det er lige så sikkert som amen i kirken, at det bliver fulgt op med down votes eller en direkte opfordring til at holde kæft. Det skal nok fremme en gode og saglige debat kultur på Version 2.

Nem ID er en succes, hvis man alene ser på brugervenlig og udbredelse. Det er jo ikke et HELT uvæsentligt kriterium når vi snakker om en løsning, som skal danne basis for en digitalisering af den offentlige sektor.

Min største anke mod Nem ID er i virkeligheden den centraliseret løsning. Det er måske nok en løsning som kan være attraktiv for det offentlige. Men det er jo altså ikke ensbetydende med, at jeg som borger har helt samme interesse.

Jeg vil gerne efterlyse en brugervenlig, sikker og decentral løsning, hvor der IKKE er en sammenblanding af offentlige og private interesser. Med alle de mange kloge hoveder som ytre sig - hovedsageligt negativt - om Nem ID burde det være en smal sag.

  • 5
  • 1
Jørgen Larsen

@Gert Madsen - Det er jo anklage man ALDRIG kan beskytte sig imod, uanset hvilken sikkerhedsløsning du benytter.

Hvis Du benyttede den oprindelige decentrale digitale signatur, hvilken sikkerhed har du for, at kommunes medarbejdere/IT-leverandør bruger underskriften til indskrivningen, og ikke til at sælge dit hus for en krone?

Det er service udbyderen - her kommunen - som skal ved hjælp af forskellige transaktionssport skal bevise, at det var dig som foretog handlingen. Du skal ikke modbevise Deres påstand. Hvis kommunen påstår, at Du den X. maj underskrev et dokument, men en sådan signering ikke kan genfindes hos Nets, så har de et problem. Du har jo i øvrigt selv adgang til den information.

  • 0
  • 2
Jesper Lund

@Jesper Lund - Jeg er ikke nødvendigvis uenig i mange af dine konklusioner. Men den oprindelige digitale signatur opfyldte mange af dine krav, men var altså ikke en dundrende succes.

Der er to væsentlige forskelle her

1) Den oprindelige signatur var ikke bundlet med netbank login teknologier. Husk at netbank NemID og OCES NemID reelt alene har papkortet og udseendet af Java appletten til fælles. Alt det bagvedliggende er forskelligt (netbank NemID har ingen private nøgler i HSM til digital underskrift, det er alene en identifikationstjeneste).

2) Du havde ikke nogen tvangsdigitalisering sammen med den oprindelige signatur. Tvang "sælger", det er man nødt til at erkende.

  • 4
  • 0
Jacob Christiansen

Ser man overordnet på det, så vil jeg betegne NemID som en succes. Vi har nu i Danmark en samlet løsning til login, som, hvis virksomhederne vil, alle kan bruge. Det er uden side stykke en kæmpe bedrift, at man som borger i Danmark kan få adgang til alt med et samlet login.

Når det så er sagt, så er jeg enig i at selve den tekniske del af udførslen ie. Java, server setup osv. minder om Ternobyl lige før nedsmeltning. Mangel for strategisk udsigt har været en af de store hæmsko i projektet lige fra starten, som med de fleste andre offentlige IT projekter.

Det største problem, som jeg ser det med NemID, er faktisk ikke NemID, men de mere eller mindre ubrugelige offentlige hjemmesider, som bruger NemID. Stat og kommuner har simpelthen ikke fattet, hvad webben kan bruges til. Opbygningen af hjemmesider er gennemsyret af bureaukrati, total mangel på bruger design og tilgangen til selve IT delen minder om noget fra 70'erne.

  • 3
  • 1
Gert Madsen

Hvis Du benyttede den oprindelige decentrale digitale signatur, hvilken sikkerhed har du for, at kommunes medarbejdere/IT-leverandør bruger underskriften til indskrivningen, og ikke til at sælge dit hus for en krone?


En signatur jeg selv har kontrol med kan bruges til at signere et givet dokument.
Hvorefter jeg sender det signerede dokument - ikke signaturen.
Dvs. som i papirverdenen hænger dokument og underskrift sammen.

Det skal siges at det bestemt ikke er alle de udbudte løsninger, der fungerer/fungerede på den måde, men det kunne man med den gamle signatur.

Med en rigtigt signatur er der også mulighed for at bruge afledte nøgler. Dvs. Man kan lave en nøgle som kun kan bruges til skoleindskrivning, eller måske mere realistisk, en nøgle som kun kan bruges til kommunen.
Det ville højne sikkerheden væsentligt.

Man har smidt en masse sikkerhed væk i håbet om at gøre signaturen enklere at bruge.
Problemet er bare at selve signaturdelen er en forsvindende lille del af de fleste kontakter med det offentlige.
Jeg mener at det er helt ude i hampen at forestille sig at folk uden problemer kan forstå og sætte sig ind i de regler og formularer, som man skal udfylde og forholde sig til, i kontakten med det offentlige, og at det eneste der står i vejen er besværet med at identificere sig.

Ikke desto mindre ser det ud til at være udgangspunktet i digitaliseringsstrategien:
Bare man gør NemID tilstrækkeligt nemt (på bekostning af sikkerheden), så slipper man for henvendelser fra de der irriterende borgere og deres spørgsmål, og sparer mia.

  • 6
  • 0
Allan Astrup Jensen

Den store udbredelse af NEM-ID skyldes at det er tvunget ned over hovedet på folk, hvis man vil fortsætte sit sædvanlige liv. Jeg holder stadig stand og vil fortsætte med det, men det betyder at der er meget, jeg er udelukket fra. Det er det samme med Danske Banks nye kundesystem, som banken reklamerer med at flere millioner med glæde har tilsluttet sig. Men det er folk tvunget til, hvis de vil være kunde i banken. Det er ikke fordi kunderne kan lide det, men fordi det er besværligt og dyrt at skifte bank og umuligt for kunder med dårlige lån. Danske Bank har med breve, opringninger og emails prøvet at få os til at tilmelde os inden sommerferien, men uden held indtil nu.
Så det er igen eksempler på det omsiggribende spin i medierne fra Nets og Danske Bank!
Hvis systemerne var så gode som der reklameres med ville tvang ikke være nødvendig.

  • 5
  • 0
Vagn Rydeng

Som helt almindelig bruger fungerer det udmærket i hverdagen(det er dog en klar fordel at fotografere papkortet med sin mobil så man altid har det ved hånden, vist i strid med reglerne, men min bank"rådgiver" gør det også!), og en del ting er blevet MEGET nemmere.

Fx at underskrive et skøde med Nemid, i stedet for at skulle underskrive i to vidners (ikke familiemedlemmer) nærvær, så skulle de skrive under som vitterlighedsvidner, hvorefter papirerne skulle sendes med snailmail!

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Fx at underskrive et skøde med Nemid, i stedet for at skulle underskrive i to vidners (ikke familiemedlemmer) nærvær, så skulle de skrive under som vitterlighedsvidner, hvorefter papirerne skulle sendes med snailmail!

Ja det er da klart en fordel - især i den situation når det er en anden der tinglyser dit hus, da du jo ikke selv har kontrol over din egen underskrift.

</sarcasm>

  • 1
  • 4
Vagn Rydeng

Du har tydeligvis ikke prøvet det!

Det er jo ikke ligefrem et overraskelse for mig, at jeg er ved at sælge/købe fast ejendom, og min digitale underskrift går direkte til tinglysningsretten, hvor jeg logger ind på med nemid;-)

Det var givetvis meget nemmere at fuske med andres underskrift i gamle dage.

  • 1
  • 3
Lars Skovlund

Men har du tænkt over hvad det er du signerer med dit NemID? Er det dokumentet eller er det kun dit login? Kan du verificere, at din signatur er benyttet til at underskrive det du tror (uden at give 120 kr. for en kopi)?

Til din information, har jeg også været gennem køb af fast ejendom for nylig og valgte at få min advokat til det. Da advokaten havde gjort det fornødne stod jeg tilbage med... en ASCII-fil som intet som helst beviser (ingen digital underskrift, intet bevis for skødets indhold).

Med en rigtig digital signatur ville du kunne verificere (givet en offentlig nøgle fra relevant myndighed) - og bevise i tilfælde af en tvist - både at tinglysningen havde fundet sted, og ægtheden af dokumentets indhold.

  • 5
  • 1
Morten Nielsen

Digital Signatur er da ikke brugervenligt, jeg vil faktisk mene det er totalt håbløst - især hvis man fik glemte sin kode eller fik slettet signatur-filen f.eks. ved ominstallation.
NEM-ID er da let at bruge, på alle ens enheder, jeg har aldrig oplevet problemer med det, og har aldrig haft brug for support.
Digital Signatur eller noget lignende skal jeg aldrig have igen, om det så var den eneste mulighed, så blev det uden mig. Jeg lever fint med de usikkerheder nogle eksperter mener der i NEM-ID løsningen, alle løsninger har svagheder.

  • 3
  • 5
Lars Skovlund
  1. Nu skrev jeg specifikt ikke om brugervenligheden. Jeg vil mene at de juridiske usikkerheder ved de tilknyttede services er mere end tilstrækkeligt til at dømme NemID ude.
  2. Jeg skrev specifikt heller ikke om TDCs digitale signatur. Jeg skrev om digital signatur som begreb:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_signature

A digital signature is a mathematical scheme for demonstrating the authenticity of a digital message or document. A valid digital signature gives a recipient reason to believe that the message was created by a known sender, such that the sender cannot deny having sent the message (authentication and non-repudiation) and that the message was not altered in transit (integrity). Digital signatures are commonly used for software distribution, financial transactions, and in other cases where it is important to detect forgery or tampering.

Men jeg kan forstå muligheden for at opdage falskneri og pilleri ikke er vigtigt for dig?

  • 4
  • 0
Vagn Rydeng

Lars, jeg kan nårsomhelst og fra hvorsomhelst logge GRATIS ind på tinglysningsretten og kontrollere status på mine dokumenter der, eller som du kalder det

"verificere (givet en offentlig nøgle fra relevant myndighed) - og bevise i tilfælde af en tvist - både at tinglysningen havde fundet sted, og ægtheden af dokumentets indhold."

Et kæmpe fremskridt i forhold til fysisk at skulle tage til tinglysningskontoret i den retskreds det er tinglyst, eller betale for at få en udskrift.

I øvrigt har jeg haft den samme positive oplevelse med at "skrive under" hjemmefra med nemid i banken, kreditforeningen mv.

  • 3
  • 2
Allan Astrup Jensen

Der er sikkert mange der har glæde af at bruge NEMID og den omsiggribende offentlige digitalisering. Det skal de have lov til, men problemet for os andre er at der ikke er tale om frivillighed, men tvang. Hvis systemerne er så gode, som nogle siger, så vil alle vel efterhånden alligevel tilslutte sig frivilligt?

  • 2
  • 0
Erik Lindberg

NemID fungere trods alt ganske godt, men det er absolut ikke en god ide at sælge tjenesten til private kapitalinteresser. Jeg håber, at de unge mennesker på Christiansborg kan forstå, at der er samfunds-tjenester som absolut ikke
må udliciteres til private interesser, også selv om det tilsyneladende ser ud til, at der spares penge !!!

  • 2
  • 0
Vagn Rydeng

Et samfund skaber nogle regelsæt for at man kan leve sammen uden for store gnidninger.

Det er fx ikke frivilligt at betale skat, holde for rødt eller køre i højre side af vejen, selv om en del virker som om de tror det!

Jeg har ikke på noget tidspunkt advokeret for, at det skal være obligatorisk for alle at bruge fx nemid, kun at det fungerer fint, ret nemt og sikkert (såvidt jeg ved) for mig.

Omvendt, hvis alle skal kunne vælge deres egen foretrukne løsning til alting, bliver det et langt dyrere system=højere skatter, som flertallet sikkert ikke ville velkomme.

En ordning, hvor digitalt udfordrede kunne få hjælp til at selvbetjene sig på nettet synes jeg nok der burde være råd til, men ikke til at systemstormere skal have særordninger, medmindre sidstnævnte selv betaler meromkostningerne!

  • 1
  • 3
Allan Astrup Jensen

Jeg har ikke bedt om digitaliseringen og vil hellere kommunikere med et menneske frem for en maskine. Digitaliseringen sparer i øvrigt ikke penge, som bl.a. IT skandalerne viser, den skaber i stedet for arbejdsløshed. Politikerne føres bag lyset af nogle dygtige sælgere af IT-løsninger.

  • 5
  • 2
Vagn Rydeng

Enhver må blive salig i sin egen tro!

Har du bedt om alt det andet som er en del af samfundet, eller vil du også have gratis særregler der?

Der er da også elementer i samfundet som jeg kunne undvære, men jeg stemmer om hele pakken, engang imellem har "mine" partier flertal, engang imellem modparten, sådan er det jo!

Dem der har indført digitaliseringen sad/sidder med et flertal af befolkningen bag sig, og ellers står det et nyt flertal frit for at lave det om, efter et valg.

Hvis du vil pløje med ard, køre med hestevogn og sende breve med duer, står det dig frit for, bare du selv betaler gildet. Ligesom du er nødt til at betale din net- og elregning, for at kunne deltage i debatten her:-D

  • 2
  • 3
Allan Astrup Jensen

Du forstår stadig ikke at der er andre password muligheder end NEMID som også blev brugt før NEMID, og som stadig bruges til mobiltelefoner og mange andre ting inkl. skat. Du ignorerer desuden de mange problemer med NEMID, som er påvist her på siden. Din holdning svarer til Præsidents Mursi's autoritære linje, der ikke tager hensyn til mindretallet. Du har heller ikke påvist at NEMID eller andre digitaliseringsprojekter sparer penge. Nets tjener en masse på det og på et tidspunkt er det brugerne, der kommer til at betale for dette, ligesom det er sket med PBS.Så er vi bondefanget, hvis PC'en eller NEMID er nede er vi lammet, og alt hvad vi foretager os vil blive nøje kortlagt. Det er ikke underligt at Orwells 1984 er blevet populær igen.

  • 2
  • 1
Gert Madsen

Et samfund skaber nogle regelsæt for at man kan leve sammen uden for store gnidninger.


Præcis. Og disse regelsæt har udviklet sig over tid, så det er tilpasset behovet.

Derfor kan man flytte penge mellem forskellige konti bare ved at møde op i banken, fordi det har vist sig tilstrækkeligt.

Derimod er kravene til tinglysning, testamenter etc. væsentligt højere. Dels fordi det typisk er ting af stor betydning for folks liv, fordi det er ganske sjældent at nogen kan opdage fejl, og endeligt kan det berøre folk, som er uvidende om "begivenheden".

Det man gør med NemID er at lægge det hele sammen under en hat. Derfor bør det også leve op til det højeste niveau for sikkerhed. Det kan så risikere at koste på bekvemmeligheden.

Alternativet er at indrømme at man har glemt at tænke sig om, da man specificerede NemID, og istedet lave flere typer digitale ID'er, afhængig af behovet for sikkerhed.

Givet vi allerede har NemID, vil jeg da foreslå at man beholder den, og bare sætter nogle grænser for hvad den kan bruges til, svarende sikkerhedsmæssigt til den login-løsning det reelt er.

Dvs. dropper den til tinglysning, adresseændringer etc., men beholder den til skoleindskrivning, ændring af skraldespandsordning etc.

  • 2
  • 0
Keld Simonsen

Jesper Kildebogaard har begået en sammenfattende artikel om NemID, men mangler dog aspektet omkring statstrojaneren: med nemid har staten fået et redskab til at spionere på alle de tilsluttede maskiner. Dette er påvist mange gange, bla. af IT-politisk forening, og der har været spørgsmål om dette i Folketinget. Statsspionering er blevet yderligere aktualiseret af afsløringerne af USA's verdensomspændende spionering.

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize