En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset

New Yorks skyline inden 11 september, 2001. Frihedsgudinden troner i forgrunden. Illustration: grafficx | Bigstock
11. september har med sin gru og den efterfølgende krig mod terror skabt et paradigmeskift i holdningen til masseovervågning.

Da folk over hele verden fulgte med, mens World Trade Center sank sammen i en sky af død og ødelæggelse, var verdensbefolkningens første tanke næppe, hvad ugerningen ville betyde for internettet. For det åbne demokrati og det lukkede privatliv.

Men i morgen er der gået tyve år, og støvskyen har lagt sig. World Trade Center er genrejst, men de vidtrækkende konsekvenser, terrorangrebene har haft for retten til privatliv består.

For frygten har bidt sig fast i politikere ikke bare i USA, der som nation er gået forrest i kampen mod terror, men også i det danske folketing. Den har drevet os ind i en krig mod de formodede gerningsmænd fra 11 september i Afghanistan, som vi netop har tabt.

Og den har blåstemplet et omfattende overvågningssystem, som verden - og Danmark - aldrig har set magen til. Som justitsminister Nick Hækkerup (S) har brændt retorisk fast i flere omgange:

»Overvågning er frihed.«

Terrorangrebet har startet en lavine af overvågningsteknologier, der måske nok var begyndt at rulle af sig selv, men som er blevet accelereret af politisk medvind over hele kloden.

For at starte i det åbenlyse: Vil du rejse med fly, skal du nu igennem et (meget) omfattende tjek. Går turen til USA, bliver dine biometriske data og pas-oplysninger nøjsomt registreret i en database. Derudover ved statsbanen, hvor vi rejser med det personlige rejsekort, der opsættes hver dag nye overvågningskameraer, og i vores digitale økonomi kræver det ét opslag at se, om du har købt ind til hjemmelavede bomber fra din hoved- eller delekonto.

Derudover screener ANPG-kameraer danske nummerplader på vejene i realtid og registrerer på den måde, hvem der kører hvor og hvornår.

Derefter bliver det mindre tydeligt - uden at blive mindre omfattende. For vender vi tilbage til rejsen til udlandet, starter en masseovervågning, så snart man slår flightmode fra på telefonen efter rejsen. Fra det øjeblik registreres og gemmes din lokation ganske præcist af de lokale teleselskaber, næsten uanset hvor i verden du befinder dig.

Både i Danmark og i USA har krigen mod terror givet politi og efterretningstjenester vidtrækkende beføjelser til at kræve, at tele- og internetselskaber udleverer netop denne slags data.

Den ulovlige teleovervågning

Herhjemme har det historiske terrorangreb konkret betydet udvidede rammer for indgreb i meddelelseshemmeligheden, som det hedder på jura-lingo. Det giver politiet lov til at bryde vores digitale breve - og SMS’er - op og læse dem.

Derudover giver det politiet ret til at indhente teleoplysninger. Det er kun noget værd, hvis disse gemmes og kan hentes frem i bagklogskabens klare lys, når man ved, der er sket en forbrydelse af den ene eller anden art.

Sagt med andre ord kræver denne form for indgreb, at teleselskaberne logger disse oplysninger på alle borgere og gemmer det i, som det ser ud i dag, 12 måneder. Det er ulovligt og i strid med de demokratiske frihedsrettigheder, har EU slået fast i en række domme. Hver gang har politikere på tværs af kontinentet ønsket at blive ved, og hver gang har domstolen sagt nej.

Denne form for indgreb laver politiet 11 gange om dagen. Desværre er politiets data ikke granulerede nok til, at vi kan se præcis hvilke sager, der er tale om. Version2 har i flere omgange forsøgt at få politiet til at redegøre for effekten af denne slags oplysninger - uden held.

Det er uklart, hvordan politiets - og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) bruger teledata, men det er i flere samråd blevet fremhævet, at indsamlingen og udleveringen af teledata er ‘essentiel for terrorbekæmpelsen’.

Mens vi invaderede Afghanistan for at bekæmpe terror og fremme demokratiet, strammede vi altså garnet om hver eneste danskers demokratiske frihedsrettigheder for et værktøj, der ikke er noget offentligt bevis for nødvendigheden af.

Telelogning er en udbredt praksis i EU-landene, og argumentet lyder herhjemme som i resten af unionen; logningen er et nødvendigt og essentielt værktøj. Både i krigen mod terror og efterforskningen af alvorlig kriminalitet.

De seneste tre år har der desuden været intet mindre end tre skandaler, der alle omhandler politiets fejlramte indsamling og analyse af teledata, der har påvirket tusindvis af retssager. I et af tilfældene endte det med, at politiet undersøgte sin egen indsats og på baggrund af stikprøver vurderede, at der ikke var behov for at gennemgå alle sagerne, og politiet er stadig ved at undersøge konsekvenserne af den seneste skandale i skrivende stund.

Det åbne internet: Et slaraffenland

Mens dronerne bombede løs og kuglerne fløj i Mellemøsten, blev internettet også i stigende grad en kampplads, hvor verdens største nationer kæmpede og stadig kæmper om at bygge den mest effektive overvågningsmaskine.

Det mest konkrete eksempel er velkendt; den amerikanske whistleblower Edward Snowdens kæmpelæk cementerede en offentligt kendt hemmelighed for hele verden: Kampen mod terror foregik i høj grad på nettet, hvor end ikke USA’s tætteste allierede kunne sige sig fri for at blive overvåget systematisk af NSA.

En helt ny geopolitisk scene åbnede sig for offentligheden. Et marked, hvor overvågning af andre landes borgere og politikere er en vare, man bytter. Noget for noget. Afsløringen kostede ikke USA en eneste alliance. Danmark er eksempelvis stadig en del af Nine Eyes, ring to ud af tre af USA’s overvågningspartnere.

Som den for nyligt delvist offentliggjorte Dunhammer-rapport afslørede har Danmark altså efter Edward Snowdens afsløringer ladet amerikanerne spionere på danske borgere og virksomheder og sågar vores europæiske allierede.

Danmark er da heller ikke uinteressant i den amerikanske krig mod terror. Som geografisk knudepunkt løber der store, undersøiske fiberkabler ind i Vestjylland. Det betyder, at der strømmer data gennem Danmark, som kan tappes og aflæses.

Flere kilder der har arbejdet med telekommunikation i Danmark fortæller da også, hvordan det sker fra tid til anden, at der kommer en sort varevogn fyldt med udstyr ud til en fiberbrønd, sætter overvågning op og kører igen.

Det er ikke særligt for Danmark, for der er stadig mange lavthængende frugter med denne form for masseovervågning for alle interesserede. De indhentede oplysninger sælges og byttes på den internationale overvågningsbørs for tjenester eller andre landes data.

Et eksempel der er relevant for de fleste danskere er Facebooks beskedtjeneste, Messenger, der endnu ikke er end-to-end krypteret, medmindre man aktivt slår det til.

Sagt med andre ord kan folk i sorte varevogne i Danmark eller udlandet tilgå alt, man sender ukrypteret på Messenger og alle andre steder på nettet.

Tekst, billede eller lyd: Det kan læses og indekseres uden besvær - den største udfordring er lagerplads, der er blevet både nemmere og billigere at anskaffe og drive, end dengang ståldragerne i World Trade Center gav efter for den fortærende flybenzin-brand.

Der har sågar været seriøs snak om at stater skulle forbyde kryptering for at kunne bekæmpe terror.

Mørke i lyset: En modreaktion

Men mens der kastes stadig skarpere lys over privatlivets fred, forsøger internetpionerer verden over at skabe skygge. Det kan være med applikationer som Telegram og Signal, der lover end-to-end kryptering i alle samtaler. Eller eksempelvis mailtjenesten Protonmail, der udfordrer mastodonter som Gmail og Outlook og lover en plads i skyggen helt uden logning, kryptering og privacy. Apple har flere gange nægtet at låse Iphones op for den amerikanske stat, selvom FBI krævede det.

Det bedste eksempel er imidlertid Tor-browseren, der lader folk surfe relativt anonymt på nettet. Det tiltrækker en masse kriminelle, men tillader også almindelige mennesker, aktivister og minoriteter at gemme sig og samtidig bruge det belyste internet.

Læs også: Våben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge

Der er danskere involveret i flere dele af Tor-netværket. Nogle programmerer softwaren, der holder netværket sikkert og stabilt, mens andre hoster de såkaldte noder, der udgør de mange lag i netværket og på den måde sikrer anonymitet.

Kampen mellem lyset og mørket på inter- og telenettet er kun blevet intensiveret de seneste år. Som i en utæt trædør trænger lyset ind. Apple har for nylig bebudet opsyn med filerne på Iphones i børnenes friheds navn. Imens har protonmail netop udleveret en brugers identitet til Schweiziske myndigheder.

Der er nu lys på næsten alt - selv Tor, mørkets sidste bastion, forsøges jævnligt kompromitteret med noder ejet af hackergrupper og efterretningstjenester og mere gængse hackerangreb. Telegram er allerede blevet brudt op én gang.

Der er gået 20 år, men alt tyder på, at de omfattende ændringer i holdningen til privatlivets fred er kommet for at blive. De europæiske medlemslandes interesse for masseovervågning over telenettet enorm, og herhjemme har højre- som venstrefløj stemt for både flere ‘tryghedskameraer’ og den nye lov for tv-overvågning.

Samtidig er der flere tiltag på vej. Flere lande eksperimenterer med ansigtsgenkendelse i netop overvågning, og nu er der tvivl om, hvorvidt det danske politi netop har brugt disse kontroversielle teknologier. ANPG-netværket i Danmark står til at blive udvidet.

Læs også: Overvågningsforslag: 233 procent flere nummerplade-kameraer og ansigtsgenkendelse mellem linjerne

Meget af det er sket i en kamp for at kaste lys på kriminelle og terrorister som dem, der tvang fire fly fyldt med uskyldige dybt ind i Nordamerikas sjæl eller ham, der koldblodigt myrdede en jødisk vagt og en filminstruktør i hjertet af København. Vi tabte krigen om demokrati i Afghanistan, men pro-overvågningsparadigmet har vundet en uomtvistelig sejr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (36)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Aske Bisgaard Vammen

[masseovervågning starter], så snart man slår flightmode fra på telefonen

Hvilken evidens er der for, at flight/airplane mode skulle stoppe overvågning?

Jeg tror i øvrigt aldrig der kommer en dag hvor privatliv vender tilbage, så længe Internettet og kraftige computere eksisterer. Uden den slags teknologier bliver man angiveligt nødt til at bruge menneske-spioner mm. hvilket gør masseovervågning upraktisk og dyrt.

Det internationale samfund kunne måske sætte krypteringsstandarder der forhindrede alle i overvågning, men den største forhindring er vel også at det har enorme praktiske og økonomiske fordele.

Dermed tror jeg aldrig den almene borger vil have den fjerneste fornemmelse for hvor meget eller lidt de bliver tracket - blot en overfladisk forståelse via de mere åbenlyse opt-in og opt-out funktionaliteter.

  • 4
  • 0
#6 Snurre Jensen

Gad vide om det er en speciel dansk tilbøjelighed: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/06/startskuddet-til-den-moderne-...

Når aflytterne ikke lyttede til udenlandssamtaler eller til personer fra de ”sorte lister”, fik de besked på at koble sig på tilfældige indenlandske samtaler for at aflytte dem og skrive et kort resume. Det blev så omfattende, at den tyske besættelsesmagt meddelte den danske regering, at overvågningen var forargelig og burde begrænses,

  • 6
  • 0
#7 Michael Cederberg

Der har aldrig været 100% privacy i Danmark. Der har lige siden ruder kongens tid været mulighed for at staten kan lytte med.

IT revolutionen med kryptering, mobile devices, offentlige end-points der tillader anonymitet, etc. har forrykket balancen mellem individets behov for privacy og statens midler for at bekæmpe kriminalitet og opretholde rigets sikkerhed.

Da internettet dukkede op var vi mange (inkl. undertegnede) der så det som et middel til at sprede viden, sikre privacy, løfte demokratier, etc. Alt det gode man kunne forestille sig. Vi var forbandet naive for vi forstod ikke at samme teknik kan bruges til alt det onde.

Løsningen er således at få løftet det hele tilbage på sporet sådan at vi ender med en fornuftig balance. Desværre har IT ultra-liberalistene gravet sig ned i en skyttegrav og tryghedsnarkomanerne i en modsat skyttegrav.

Det var åbenlyst idiotisk når justitsministen udtalte "overvågning er frihed". Forhåbentligt viser det blot at hans intellekt ikke står mål med hans ministerpost. Værre er det hvis han har gennemtænkt sin udtalelse og forstår konsekvenserne. Ligegyldigt hvad så kommer løsningerne ikke fra ham.

Men der er mange steder man kunne tage fat for at genskabe balancen. Eksempler:

  • Man kunne gøre det strafbart for individer at udlevere følsom information (teleoplysninger, mails, etc.) til politiet uden dommerkendelse
  • Man kunne sikre at ANPG systemets data IKKE samles i en central database og på den måde gøre det meget sværere at misbruge
  • Man kunne give offentligheden indsigt i hvornår og hvor meget meddelelseshemmelighen blev brudt

Men når man har gjort det er man også nødt til at sikre at myndighederne - under domstolskontrol - er i stand til at foretage aflytninger. Sådan at optøjer ikke planlægges på protonmail, sådan at handlen med ulovlige substanser ikke sker gennem ikke sporbare betalingskanaler, sådan at man ikke anonymt (og dermed straffrit) kan sprede løgne og injurier, etc. etc.

Noget for noget. Sådan at der er balance.

  • 13
  • 7
#8 Peter Stricker

Desværre har IT ultra-liberalistene gravet sig ned i en skyttegrav og tryghedsnarkomanerne i en modsat skyttegrav.

Nå, PHK's skældsord var åbenbart ikke stærkt nok, så den skulle lige have en ekstra tand.

Når jeg ser, hvad der sker i Afghanistan i disse dage, så bliver jeg særdeles utryg ved ekstrem overvågning. Jeg må hellere holde mig fra IT ultra-liberalisternes skyttegrav.

Noget for noget. Sådan at der er balance.

Vi venter stadig på Hækkerup. Giv ham lige adressen på vores skyttegrav.

  • 2
  • 1
#9 Poul-Henning Kamp Blogger

Noget for noget. Sådan at der er balance.

Det er sjældent jeg har lejllighed for at erklære mig enig med Michael, men når det sker skal bestemt også markeres:

Helt Enig.

Civilsamfund kan kun existere hvis man indgår fornuftige kompromisser mellem hensynet til individet og hensynet til samfundet.

For så vidt artiklens emne, var der mange der allerede fra starten påpegede, at de "sikkerhedstiltag" der blev indført over stok og sten, primært destruerede netop den frihed og tolerance som terroristerne hadede os mest for.

Der er nemlig ikke noget mere farligt for de rabiate galninge og racister i almindelighed, end folk der lever i fred, tillid og fordragelighed mellem hinanden, for det afslører skånselsløst hvor vildfaren deres "os mod dem" retorik er.

  • 23
  • 3
#12 Bjarne Nielsen

Der har aldrig været 100% privacy i Danmark.

Jeg har meget svært ved at tage folk alvorligt, som taler i absolutter, og stiller indlysende kendsgerninger op som stråmænd.

Civilsamfund kan kun existere hvis man indgår fornuftige kompromisser mellem hensynet til individet og hensynet til samfundet.

Det er det vist ingen, som anfægter. Men der er debattører, som mener, at hvis man ikke lige vil gå med på deres fortolkning af en aspekt af et kompromis, så er man kompromisløs, og så er det dæleme svært at debatere.

Som Snowden vist har bemærket, så gik vi ret så meget i panik lige efter 9/11 - og det er skræmmende så hurtigt de nøglefærdige angreb på vores frihed var klar, og hvor omfattende de var - flyene var knapt nok faldet ud af luften.

Der er meget, som er sket siden 9/11, som vi hurtigst muligt skulle se at få rullet tilbage. Mørkemændene på flere fronter har spillet bold op ad hinanden og er løbet med os. Bevares, der er steder, hvor vi var naive, og det skal vi så arbejde med - men ikke så meget at vi glemmer at være tillidsfulde, og i stedet kammer over i generel mistro til alt og alle. Engang imellem skal man tage nogle chancer og trække hånden frem, og oftere end vi gør i dag. Og heldigvis så er der ikke så mange steder, hvor naiviteten løb af med os, som nogle gerne vil fremstille det, så langt fra. Det er måske mere efter 9/11 at vi har været mest naive.

Vi kan vælge at leve i frygt og pakke hinanden ind i vat og overvågning, og gemme os under dynerne hele dagen ... eller vi kan vove os udenfor og nyde hinandens selskab og solskinnet. Det er altså ikke så farligt, som nogen gerne vil bilde os ind.

Der er nemlig ikke noget mere farligt for de rabiate galninge og racister i almindelighed, end folk der lever i fred, tillid og fordragelighed mellem hinanden, for det afslører skånselsløst hvor vildfaren deres "os mod dem" retorik er.

Det er så smukt sagt, at jeg ville ønske, at jeg havde sagt det først!

  • 18
  • 1
#13 Nis Schmidt

Selve hovedhistorien orker jeg (efter 29 år) ikke at forholde mig til i de selvfedes land, af følgende grunde:

  • skal nettet "lukkes" (uanset hvordan og med hvad) forsvinder: sidste rest af skriftlig dialog, plus vidensdeling og en masse andet ...
  • som flere er inde på er overvågning ikke nyt, hverken på nettet eller i radiobølger
  • "danskerne" er næsten blevet et skældsord, som beskriver en paranoid opfattelse af privatliv, som omfatter sundhedsoplysninger m.m. - vi vil have fordelene uden at betale
  • der må være og er mere relevante STEM-ting at skrive om

Måske er referencen faktisk morsom, på en lidt uhyggelig måde [som tidsstempel], der antyder at "kongen" (i overført betydning[1]) snart vender tilbage. Så tak til Mads for grundig gennemgang.

[1] Danskernes bevidste ansvarlighed må gerne vende tilbage igen.

  • 0
  • 4
#14 Ole Tange Blogger

Tekst, billede eller lyd: Det kan læses og indekseres uden besvær - den største udfordring er lagerplads, der er blevet både nemmere og billigere at anskaffe og drive,

Hvad koster lagerpladsen til at optage alle dine telefonsamtaler resten af dit liv?

Lad os antage, at du taler 3 timer om dagen i et år, og at vi gemmer lyden som 8 kbps Opus = 8 kbps * 3 timer * 3600 s/time * 24 timer/dag * 365 dage/år = 100 Gbytes/år

En harddisk koster 200 kr/TB. Så de første 2 år koster: 0.1 Tbytes/år * 2 år * 200 kr/TB = 40 kr.

Lad os antage, at prisen på lagerplads falder med 50% på 2 år.

De næste 2 år koster 20 kr, de næste 10 kr. I alt 80 kr for resten af dit liv!

Det er ikke prisen på lagerplads, der afholder myndighederne fra at optage alle dine telefonsamtaler.

  • 11
  • 0
#16 Christian Nobel

Måske er referencen faktisk morsom, på en lidt uhyggelig måde [som tidsstempel], der antyder at "kongen" (i overført betydning[1]) snart vender tilbage.

Det er jo noget vrøvl og overfortolkning.

World Trade Center hed altid Twin Towers i folkemunde, og det havde intet med Tolkien at gøre, men det faktum at der var -- tadaaaah -- to ens tårne!

Og du skylder stadig et svar på professorspørgsmålet!

  • 2
  • 2
#22 Nis Schmidt

Jeg får diskforbrug/år til cirka 11,8GB/år, men jeg tvivler lidt på holdbarheden af disse data; men der findes nok stadig 19" (10.5" diskplader) hardrev med tilsvarende kapacitet[1]. Bliver data på søgbare diske, skal de nok skiftes nu og da.

[1] Næh, det gør der ikke mere. men 3½" er nået op på 20TB.

  • 1
  • 3
#23 Rune Hansen

Mener at have hørt fra valide kilde at målet fra politisk hold i US har været at lagre al data for alle mennesker for altid. Eks. antager man at datacenteret i Ut ah er i Zettabyte/Exabyte størrelse. Dette er naturligvis hovedsagligt telefon data, da man skal forstå at ufattelig meget data ligger opbevaret hos diverse databehandlere som Visa/Google(Gmail ex.)/Microsoft og er gjort let søgbare/tilgængelige og godt opbevaret (ved lov).

Man kan dog gøre noget for at forurene denne data: - skifte, køn, alder, by ved signup - pumpe vildledende data ind hvor man kan. - agere bevidst ulogisk - lave forskellige stavefejl når man skiver - benytte andre folks devices (eks. iPad) - ytre sjove udtalelser når man taler i telefon med folk der “ikke har noget at skjule”, som eks. “Nu lytter et svin eller menneskeligt affald efter for at hører om vi taler om SPRÆNGSTOF og BOMBER” (praktisk kan komme med hele smøren ind på en telefon der altid er på telefonsvare). Det vil helt sikkert beskæftige en masse bekostelige mænd et par minutter.

Og så gå lidt op i privacy ved siden af.

  • 1
  • 1
#27 Jesper Lund

Men når man har gjort det er man også nødt til at sikre at myndighederne - under domstolskontrol - er i stand til at foretage aflytninger.

Politiet og PET har masser af muligheder for at foretage telefonaflytninger eller rumaflytninger, sågar aflytning af din internettrafik.

Disse muligheder bruges i stor stil, ikke bare af politiet og PET, både lovligt og ulovligt. Fordi den ulovlige aflytning aldrig har nogen konsekvenser for statens agenter, er distinktionen mellem lovlig/ulovlig efterhånden af begrænset betydning.

FE aflytter også kommunikation i Danmark, selv om FE slet ikke må dette. Og hvad sker der..? Ingenting, udover at Hækkerup nedsætter et undersøgelsesudvalg for at mørklægge ulovlighederne.

Der er selvfølgelig ingen garanti for at der kommer noget ud af sådanne efterforskningsskridt, lovligt eller ulovligt. Måske går folk ud i haven og "forstyrrer" rumaflytningen, eller mødes i en skov om natten og taler privat der.

Nå ja.. og måske bruger de end-to-end krypterede kommunikationstjenester uden bagdøre, ligesom staten gør det.

Det er i øvrigt ingen garanti for ikke at blive aflyttet, fordi de statslige agenter har en masse muligheder, lovlige og ulovlige.

  • 7
  • 0
#28 Bjarne Nielsen

Men der var jo også tre bind i trilogien... (Eller var det fire??)

Fra wikipedia:

Although generally known to readers as a trilogy, the work was intended by Tolkien to be one volume of a two-volume set along with The Silmarillion.

og

The work is divided internally into six books, two per volume, with several appendices of background material. Some later editions print the entire work in a single volume, following the author's original intent.

Så svaret er 1, 2, 3 eller 6, afhængigt af, hvordan man ser på det.

  • 1
  • 1
#30 Ole Tange Blogger

Folk der køber harddiske i pallevis får noget bedre priser end os andre.

Det troede jeg også. Men det viser sig, at de, der køber harddiske i pallevis, også er de, der slider harddiske op og får dem byttet 2(!) gange inden for garantiperioden.

Så prisen er ikke voldsomt anderledes, men de har nogle nemmere forhold mht. ombytning.

Men selv hvis de fik bedre priser, ville de ikke ændre på konklusionen: det er ikke prisen på lagerplads, der afholder dem fra at optage alle dine telefonsamtaler.

  • 1
  • 0
#31 Louise Klint

God artikel, tak.

ANPG-netværket i Danmark står til at blive udvidet.

Ja. Det er vist sæsonbetonet.

Det plejer at være ved denne tid, her, om få uger, primo oktober, når Folketinget/folketingsåret åbner.

Så plejer antallet at blive fordoblet.

Det er sket 3 år i træk, hvis jeg ikke husker galt.

(Orker ikke at løbe mine links igennem nu).

  • 1
  • 0
#33 René Fléron

Da vi i 2001 hørte at nu skulle terroristerne ha' bank og enten var man med dem eller os, gik jeg igang med et læserbrev med titlen "Terroristerne vinder".

Fysikken love tilskriver at aktion avler reaktion. Det var dét terroristerne havde regnet ud og på snedig vis har brugt imod os lige siden. Af artiklen ovenfor og ikke mindst kommentarsporet fremgår det hvor effektiv den strategi er.

De der tror at overvågningskameraer hjælper, ender med at blive skuffede, men når de opdager det er det for længst for sent.

På det tidspunkt vil vi leve i det terroristerne vil kalde paradis, vi andre helvede.

Brændstoffet til motoren i overvågningssamfundet er angst. Terrorangrebet i 2001 slog ca 3.000 mennesker i hjel. Samme år døde ca 16.000 mennesker af rygning - i Danmark alene. Så hvorfor er vi så frygtløse når det kommer til rygning?

  • 3
  • 2
#34 Jesper Lund

Det er lidt rystende. Jeg ser netop, her til aften, at politiet har indkøbt spionprogram, der kan snige sig ind i mobiltelefoner og få adgang til alt indhold. Også tænde for mikrofon og kamera, og overvåge i realtid.

Rigspolitiet bekræfter købet over for Politiken.

Din reaktion er forståelig, fordi der er meget offentlig lidt opmærksomhed om statstrojanere i Danmark.

Men..

2002: dataaflæsning § 791 b indsættes i retsplejeloven i forbindelse med Terrorpakke I (sammen med #ulovliglogning). Dataaflæsning omfatter hjemmel til installation af statstrojanere på borgernes enheder. Ingen nærmere konsekvensanalyser eller noget (det bruger vi ikke i Danmark).

2010: redegørelse fra JM om Terrorpakke I og II nævner at beføjesen bruges i stor stil. Omtales i Version2 i november 2011 (altså 14 måneder senere; der er for få personer som gransker redegørelser fra JM med kritiske briller).

2012: JM besvarer REU spørgsmål efter Version2 artiklen, og udtaler at der modsat telefonaflytning ikke laves statistikker for brugen af dataaflæsning hos politiet (selv om det er det mest vidtrækkende indgreb i meddelelseshemmeligheden), og hvad PET gør er meget hemmeligt, så end ikke antallet af indgreb kan omtales (sådan er det også for telefonaflytninger).

2015: Dansk politis køb af RCS fra Hacking Team dækkes af Information. Dette køb kom kun til offentlighedens kundskab fordi Hacking Team blev hacket.. (meget ironisk).

Siden 2016 har jeg, så vidt jeg husker, talt med journalister om dansk dataaflæsning to gange. I begge tilfælde svenske journalister, som vil høre om erfaringerne fra Danmark fordi Sverige var i gang med at indføre en lignende beføjelse. Jeg kunne ikke fortælle dem særligt meget..

  • 2
  • 0
#35 Jesper Lund

Det plejer at være ved denne tid, her, om få uger, primo oktober, når Folketinget/folketingsåret åbner.

ANPG er reguleret af en bekendtgørelse, så det kan (formentlig) ændres relativt uafhængigt af Folketingets arbejdscyklus.

Jeg havde egentligt forventet, at JM ville gennemføre ændringerne af ANPG bekendtgørelsen med høring henover sommeren. Der er dog ikke sket noget endnu. Sensommeren måske..

Den store fordel ved bekendtgørelser er at de lever et meget stille liv. Lige nu er JM eksempelvis i gang med ændringer af Kriminalregisteret, som (formentlig) vil gøre det hemmeligt hvilke oplysninger der registreres og hvornår de skal slettes. Efter høring henover sommeren, surprise surprise.

  • 4
  • 0
#36 Anne-Marie Krogsbøll

Den store fordel ved bekendtgørelser er at de lever et meget stille liv. Lige nu er JM eksempelvis i gang med ændringer af Kriminalregisteret, som (formentlig) vil gøre det hemmeligt hvilke oplysninger der registreres og hvornår de skal slettes.

Det er det her med den berømte gennemsigtighed og gennemskuelighed. Ren Kafka, efterhånden.

Jeg forstår faktisk ikke, hvordan det kan være lovligt. Er det et eksempel på "ministerbeføjelser"?

Og gælder det kun dømte, eller omfatter det også personer, der er/har været mistænkte (og frikendte?) for noget?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere