Nedbrud på datacenter lukker hospitaler i Wales

To data centre skabte kaos på walisiske hospitaler onsdag. Illustration: Dean Drobot/Bigstock
Et IT-nedbrud på to datacentre i Wales onsdag gjorde det umuligt at tilgå patientjournaler på flere hospitaler i Wales i flere timer. Ifølge myndighederne er der ikke tegn på ondsindet angreb eller tab af data

To data centre der tilhører sundhedsmyndighederne, Welsh National Health Service, i Blaenavon og Cardiff Bay i Wales blev onsdag ramt af et it-nedbrud, der skabte store problemer for hospitaler og andre sundhedsmyndigheder.

Det skriver Wales Online.

Nedbruddet på de to datacentre varede et par timer, og i den periode havde sundhedspersonalet ikke adgang til patientjournaler, bookingsystem eller receptudskrivelse.

Ifølge BBC havde læger eksempelvis ikke adgang til blodprøver og røntgenresultater.

Den walisiske regering meddelte onsdag eftermiddag kl.17 lokal tid, at de to data centre er oppe igen:

»NHS Wales Informatics Service har bekræftet at alle systemer nu er tilbage, selvom der kan være et efterslæb der påvirker visse område. De har bekræftet at der ikke var nogen datasikkerhedsbrud. Årsagen til de tekniske problemer der har påvirket to NHS Wales data centre bliver fortsat undersøgt.«

Ifølge NHS IT-afdelingen i regionen Powys skyldes problemet umiddelbart nationale firewalls, hvilket påvirkede en række nationale systemer i Wales.

»Problemet ser ud til at være relaterede til nationale firewalls og bliver undersøgt nærmere.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Junior Ronnie

Er version2 igang med at bygge deres egen nyheds robot?

"Ifølge BBC havde læger kunne læger ikke få adgang til blodprøver, røntgenresultater" <- ???

"Den walisiske regering meddelte onsdag eftermiddag kl.17 lokal tid at de to data centre har oppe igen:" <- ??

Eller er det google translate i bruger?

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere