Nedbrud hos Google har ramt tusindvis af brugere

20. august 2020 kl. 10:512
Nedbrud hos Google har ramt tusindvis af brugere
Illustration: Google.
Massevis af brugere verden over har oplevet problemer med Google-tjenester såsom Drive, Gmail og Meet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et nedbrud hos Google har her til morgen afskåret massevis af brugere fra at få adgang til it-gigantens tjenester såsom Gmail, Google Drev og Google Meet.

Det skriver Techcrunch.

Ifølge mediet har brugere fra blandt andet Indien, dele af USA, Australien og Japan rapporteret om, at de ikke kan komme ind på tjenesterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt brugernes problemer er meldinger om login-problemer, imens andre har givet lyd om, at e-mails ikke bliver vist i Gmail. Derudover har der været problemer med at uploade filer til cloud-tjenesten Google Drev.

Problemerne er startet torsdag morgen omkring klokken 06.40 dansk tid, viser web-overvågningstjenesten Downdetector.

Google selv har også anerkendt problemerne. Derudover har virksomheden meddelt, at der løbende vil komme information om arbejdet med at løse de tekniske udfordringer.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. august 2020 kl. 13:10

Vi (i Danmark) er også ramt af mail problemer. Typisk vises sendt mail ikke i send, så er det nu sendt? Endvidere kan der være problemer med andre mapper så som drafts. Det er ikke en konsekvent fejl og det ser ud til at mail rent faktisk bliver sendt.