Navnejoke på wifi-netværk forsinkede fly en dag

Et wifi-netværk kaldet “Al-Quida Free Terror Nettwork” i lufthavnen i Los Angeles fik søndag myndighederne til at udskyde en flyafgang.

Det, der sandsynligvis startede som en dårlig joke, endte med at blive til en del besvær for flere flyrejsende fra Los Angeles til London.

Passagererne måtte vente en dag med at komme afsted, da en terror-alarm udløst af et wifi-netværk i lufthavnen søndags fik sat en stopper for flyafgangen. Det skriver BBC.

En flypassager havde fået øje på et nærliggende wifi-netværk på sin smartphone ved navn “Al-Quida Free Terror Nettwork”, hvorefter han alarmerede flypersonalet.

Det fik politiet til at sætte gang i en flere timer lang undersøgelse, hvorefter de måtte konkludere, at »der ikke var begået nogen forbrydelse« ifølge BBC.

Flyet kom endelig på vingerne mandag med en dags forsinkelse.

Det er næppe første gang, nogen har givet deres wifi-netværk et obskurt navn, der har kunnet misforstås, men det er såvidt vides første gang, det har fået praktiske konsekvenser for flytrafikken.

I en tråd på det sociale nyhedssite Reddit har brugere blandt andet indrømmet at kalde deres trådløse netværk for navne som “ISIS HQ” og “FBI Surveillance Van #334”.

Nogle af de mest populære navne i tråden er “Abraham Linksys”, “Mom, click here for internet”, “wutangLAN”, “The Promised LAN” og “CLEAN THE FUCKING DISHES, JOHN”.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thue Kristensen

Hvis bare de havde checket for netværk med navne “Al-Quida Free Terror Nettwork” i 2001, så kunne de helt sikkert have forhindret 9/11.

Folk som har tænkt sig at begå selvmordsterror reklamerer jo altid med det kort forinden ved at lave offentlige jokes om bomber.

  • 16
  • 2
#4 Jens loggo

Hvis bare de havde checket for netværk med navne “Al-Quida Free Terror Nettwork” i 2001, så kunne de helt sikkert have forhindret 9/11.

Folk som har tænkt sig at begå selvmordsterror reklamerer jo altid med det kort forinden ved at lave offentlige jokes om bomber.

Og folk der har tænkt sig at sprænge et fly i luften, joker heller ikke til sikkerhedspersonalet med at de har en bombe. Alligevel er det ulovligt at joke med at du har en bombe i lufthavnen, og af gode grunde. Dette er ikke anderledes, og selvfølgelig skal det tages seriøst.

  • 4
  • 7
#5 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Synes det er utroligt at personen med et netværk slipper.. Det er da det mest provokerende wifi netværks SSID at benytte snart...

Slipper? for hvad? Straf for helt præcist hvad? Han har ikke gjort noget, medmindre et wifinetværk kan få en flyver til at eksplodere! Det svarer til at have en t-shirt på hvor der står det samme, og det er helt rimeligt at prikke til den lamme wanna-bee sikkerhed som pådutttes os.

Vi har en skræmmende grad af feel-good sikkerhed i vores lufthavne og jeg rejser en del - og er hver gang trist over den idioti vi udsættes for. Jeg gider slet ikke tale om vand og drikke mere, ... Ej heller gider jeg snakke om mobiltelefoner som vi i mange mange år skulle slukke, til trods for at flypersonalet selv bare sætter enheden i flight mode. Det har jeg således selv gjort i mange år, og vil fortsætte med det.

Et andet eksempel: Jeg har for vane at lægge overtøj i tasken der checkes ind, så derfor skal jeg naturligvis tage min hættetrøje af, men hvis jeg har min jakke med, så skal jeg ikke - så er det kun jakken der lægges til gennemlysning. Vi oplever en uens undersøgelse og tilfældigheder, som formentlig profileres efter hudfarve, påklædning, alder osv. - selvom det er absolut værste måde at profilere på.

Det er en rasende usikker antagelse at eventuelle terrorister ikke har undersøgt hvordan det foregår i lufthavne. Det bliver derfor i højere grad en chikane af almindelige passagerer, og en duft af sikkerhed så vi skal tro det fortsat er sikkert at flyve. Faktisk er det formentlig VIGTIGERE at vi føler det er sikkert at flyve, for at undgå en stigning af trafikdræbte på vejene, grundet frygt for at flyve. Random artikel http://www.theguardian.com/world/2011/sep/05/september-11-road-deaths "German professor estimates an extra 1,595 Americans died in car accidents in year after September 11 attacks"

Så ja, for helvede ligesom man ikke skal flippe ud over almindelige personer i togene - som tilfældigvis har skæg - så skal man fandme til at slappe af med flysikkerheden! Kæmp imod, vågn op for helvede!

Hvis man aktivt ville mindske terror burde man lade være med at udføre den selv ved at lege politibetjent i alle egne af verden.

  • 36
  • 3
#6 Jens loggo

Slipper? for hvad? Straf for helt præcist hvad? Han har ikke gjort noget, medmindre et wifinetværk kan få en flyver til at eksplodere! Det svarer til at have en t-shirt på hvor der står det samme, og det er helt rimeligt at prikke til den lamme wanna-bee sikkerhed som pådutttes os.

Det her drejer sig om, at man ikke for sjov skal sige at man er terrorist, når man er i lufthavnen. Dette er ikke noget nyt, og enhver voksen person, er klar over dette på forhånd.

Han joker med en sikkerhedstrudsel i en lufthavn, hvor det på forhånd er gjordt fuldstændigt klart over for alle at det absolut ikke er tilladt, og at det vil blive taget seriøst.

De overdrevne og meningsløse sikkerhedstjek er en anden sag.

  • 2
  • 8
#7 Frithiof Andreas Jensen

Så, på grund af sikkerhedscirkuset og samfundets paranoia kan man DOS'e LAX en hel dag for godt 40 EUR (uden batterier). http://www.exp-tech.de/Mainboards/Carambola-2-Bundle.html? Det föles jo betryggende (not!)

Min sön oplevede toget blive stormet af sortklädt politi med H&K SMP'ere på "burst" - på grund af en muslim med en printer - som man jo selv skal humpe til eksamen her i "IT-Foregangslandet". Det er heldig der ikke er nogen på toget som pludseligt skal bruge et lommetörkläde!

Det varer formodentligt ikke länge för nogen finder ud af koordinere "muslim med printer" med "psykotisk amphetamin-mand på toget der stormes". Lidt "Blue on Blue"-action vil mange på nättet sikkert synes er "LuLz"!

  • 3
  • 1
#8 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Han joker med en sikkerhedstrudsel i en lufthavn, hvor det på forhånd er gjordt fuldstændigt klart over for alle at det absolut ikke er tilladt, og at det vil blive taget seriøst.

Vil du være sød og udpege det sted der står at man ikke må have sjove Access Points?

Hysteriet har nået nye højder og det er ikke givet på forhånd hvad man må eller ikke må!

Må man gå igennem en lufthavn med et partisanertørklæde? En t-shirt der kritiserer TSA, PET, FE, eller lufthavnskontrollerne?

Når vi så samtidig ser folk der kommer til skade grundet swatting, er det på tide at stå imod! Kun ved at MANGE laver den slags access points og det bliver almindeligt vil folk formentlig indse problemet med at gå i spagat over det.

  • 17
  • 1
#10 Ken Poulsen

Hvis man er ved at komme forsent til sit fly, er det jo blot at lave sit eget "terror netværk". Deploy the Wifi's... Og det med at lave en bombe i svømmehallen er jo også snart forbudt...

  • 7
  • 1
#11 Morten Pedersen

Hvad vi skriver: Måske får vi besvær i lufthavnen næste gang vi skal igennem sikkerhedstjek, hvis vi sidder her og deler bombe-fjollerier. Hvis det kan bevises at vi har gjort noget med fuldt overlæg, så falder hammeren vel ekstra hårdt. Nå, men her er et par fif. Når jeg finder ubeskyttede netværk med SSID som f.eks. DLink, eller default, eller levelone eller hvad det nu er, så plejer jeg at logge ind med standard passwords, og ændre navnet til Password er PASSWORD eller lignende og koble kryptering til (for hvad det nu er værd). Er der regler for at man ikke må lave sjove SSID ? Lufthavnen kan da bare lave en vejledning som er offentlig tilgængeligt hvor man advarer mod andre end de officielle AP's. Det kunne jo ligeså vel være en Man-in-middle som sniffer trafikken, når man pusher sit AP.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere