Nato klar til cyberkrig: Angreb mod én er angreb mod alle

Den berømte musketer-ed blandt Natos medlemslande skal også gælde cyberangreb. Men landene er uenige om, hvordan et storstilet hackerangreb skal afværges.

Hvis et Nato-land bliver massivt angrebet via internettet, skal resten af medlemmerne i forsvarsalliancen ikke sidde med hænderne i skødet.

Sådan lyder oplægget til et kommende Nato-topmøde i november, hvor cyberkrig efter alt at dømme vil blive ligestillet med regulær krig, så musketer-eden mellem landene også bliver taget i brug her. Det skriver Jyllands-Posten.

»Cyberangreb kan få et lands luftfartskontrol til at gå i sort, lukke bankerne, lamme offentlige myndigheder og være ødelæggende for
økonomien. Med andre ord: De kan true fundamentale sikkerhedsinteresser hos de allierede,« siger Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær for Nato, til Jyllands-Posten.

Nato fik for alvor øjnene op for truslen for cyberkrig, da Estland i 2007 blev udsat for et angreb, der lammede mange vigtige websider. Baggrunden var en politisk beslutning, der var upopulær hos det russiske mindretal i landet. Siden har diskussionen i Nato kørt på, om et cyberangreb rummer samme alvor som et angreb med krudt og kugler.

Med afklaringen og ligestillingen af digitale og analoge angreb står Nato-landene over for en ny, vigtig diskussion, nemlig om man må angribe computere i andre lande, eller skal holde sig til rent forsvar. Her er der ikke enighed mellem landene.

USA har oprustet kraftigt til cyberkrig og er klar til at slå først, mens en række europæiske lande er skeptiske over for at skulle udføre angreb mod it-systemer på fremmed grund.

En lind strøm af mindre angreb hver dag på Natos it-systemer minder i øvrigt Nato-folkene om problemet. Ifølge Anders Fogh Rasmussen er der 100 hackerangreb om dagen.

Samtidigt har den meget avancerede orm Stuxnet skabt uro verden over, da malwaren går direkte efter at sabotere industristyringssystemer fra Siemens. Det har påvirket alt fra atomanlæg i Iran til it-systemer hos Mærsk.

Hackernes mål med den mystiske orm, som har kostet mange resurser at udvikle, er ikke opklaret, hvilket har fået nogle it-sikkerheds-eksperter til putte den i kategorien cyberkrig fra fjendtlige magter.

Nato oprettede i kølvandet på angrebet mod Estland et center for cyberkrig, som åbnede i Estlands hovedstad i foråret 2008. I Danmark er der - i langt mindre skala - oprettet et såkaldt GovCERT, som er ved at blive løbet i gang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Erichsen

Vi havde Paul Leis fra SEB banken i Estland til at tale om emnet på GSE-konferencen i Tallinn i juni:

The following subjects will be discussed: Cybercrime, Attackers and Defenders - Crime is the Problem, not Hacking, Cybercrime is the Fastest Growing Segment of the IT Industry, Information Warfare: Threats and Strategy, Strategic Information Warfare, The Next Wave: Cyberwar against Estonia and Georgia, Russia and Cybercrime, Cyber Jihad, Critical Infrastructure Security, Computer Security Incident Response Teams (CSIRTs), CERT-EE, Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence (NATO), Future Trends.

http://www.gse-nordic.org/Working%20Groups/GNRC/Conferences/2010/General...

Daniel Udsen

Men hvad er et cyberandgreb og hvordan definere man hvornår det er en officiel statshandling og at der dermed kan erklæres krig. Bliver atom krigen mellem rusland og NATO started af en uanfhængig hacker?

Der findes en række gråzoner som wikileaks og tilsvarende hvor noget klart kan værre skadene for et nato lands militære organisation men måske ikke helt kan klasificeres som et cyberangreb.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder