Nationalbanken afprøver ny udbudsform for 500.000.000

Bankernes bank vil ikke længere drifte og udvikle sin it internt og sender nu opgaven i monsterudbud til halv milliard.

En it-afdeling på 100 mand, intern udvikling og drift af egne datacentre vil snart være fortid i den danske Nationalbank. Et monsterudbud på 500.000.000 kroner - eller en halv milliard - skal sende den tekniske del af it-arbejdet ud af huset, så banken kan fokusere på at være en bank.

De konstante forandringer inden for it kræver hele tiden, at niveauet bliver løftet, forklarer projektleder René Bergman.

»Det er muligt, at vi kunne holde kadencen de næste fem år. Men vi mener, det er bedre at lægge opgaverne ud af huset.«

Læs også: Mindre it-virksomheder presses af udbuds-dialog: Risikerer at levere gratis arbejdskraft

Nationalbankens it-afdeling har blandt andet haft som mål at automatisere deployments, fortæller René Bergman.

»Som det er nu, vil det enten kræve, at vi lavede færre features, mindre vedligehold eller ansætter flere it-medarbejdere. Det mener vi ikke passer godt sammen med at fokusere på kerneforretningen,« siger han til Version2.

Kan ikke fastholde kompetencer

Nationalbanken har længe haft tradition for at udvikle projekter internt. Lige nu arbejder et hold på 25 midlertidigt ansatte it-folk på systemet Kronos 2, som skal erstatte Kronos, der i dag bruges blandt andet til at udføre betalinger mellem banker.

Men når det projekt er færdigt, vil it-afdelingen tælle 75 mennesker. Og med så relativt få mennesker kræver det rigtig meget at fastholde og videreudvikle de nødvendige kompetencer, konstaterer Lars Damgaard Sørensen, der er bankens chef for it, strategi og økonomi.

Læs også: Danske bankchefer vil samle it-driften i fælles selskab

»Vi mener simpelthen ikke, at vi er i stand til at fastholde og udbygge kompetencenetværket hos vores medarbejdere. Så vi vil hellere outsource det til nogen, der har netop det som kernekompetence at drifte og udvikle it,« fastslår han.

Nærmere bestemt leder Nationalbanken efter en leverandør, der kan overtage drifts- og vedligeholdsarbejdet for blandt andet to datacentre i København, og samtidig udvikle applikationer til bankforretningen som det igangværende Kronos 2-projekt og det kommende Krediregister, der skal gøre det lettere at føre tilsyn med bankerne.

»Det er der ikke mange, der har prøvet«

Alt i alt giver det en kontrakt på en halv milliard, som skal tildeles efter udbudsformen ‘udbud med forhandling’ - en udbudsform, der er blevet langt mere tilgængelig med den nye udbudslov, som trådte i kraft i januar i år.

»Det er der ikke mange, der har prøvet endnu,« medgiver René Bergman og fortsætter:

»Vi mener, at forhandlingen giver mulighed for at have en eller anden form for dialog med leverandørerne, som i sidste ende kan give os nogle bedre tilbud og en bedre proces.«

Læs også: Advokat: Afgørelse om ugyldig CSC-kontrakt er skelsættende

Udbud med forhandling betyder ikke forhandling i klassisk forstand, hvor parterne sidder og forhandler priser. I stedet kan Nationalbanken i dette tilfælde give feedback på et tilbud, så de konkurrerende leverandører har mulighed for at opdatere tilbuddet, hvis de vil.

»Vi er som Nationalbanken for eksempel meget fokuserede på sikkerhed. Her kunne en leverandør måske lave et bud, som medfører en overfortolkning og dermed lægger op til en løsning, der gør det meget dyrt,« forklarer René Bergman og tilføjer:

»Fordi der kan opstå misforståelser i sådan et skriv, er det godt at kunne give feedback med opklarende spørgsmål.«

Ikke en økonomisk øvelse

Banken har hentet rådgivning fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og revisionskæmpen KPMG. Sammen med interne jurister og it-folk har de ifølge René Bergman justeret elementer som følge af det relativt uprøvede område, der er udbud med forhandling.

»Det har været vores modsvar på den usikkerhed, der kan være forbundet med at tage en ny udbudsform i brug,« siger projektlederen og fortsætter:

»Jeg har selv siddet på leverandørsiden, og der har jeg flere gange ønsket, at vi havde muligheden for at få noget feedback.«

Læs også: Banker beder om pas og kørekort tilsendt i pivåben mail

Når Kronos 2 er færdigt, og udbuddet er veloverstået, vil den i dag 100 mand store it-afdeling være reduceret til 25 mand. Den formindskede it-afdeling kommer fremover til at holde fokus på compliance samt projekt- og leverandørstyring. Men outsourcingplanerne kommer ikke af et behov for at reducere omkostningerne, understreger Lars Damgaard Sørensen.

»Det her er ikke en økonomisk øvelse. Vi gør det for at sikre, at vi kan fokusere på vores forretning,« siger han og fortsætter:

»Det, vi kommer til at vægte rigtig højt i udbudsrunden, er leverancesikkerhed - at leverandøren kan sikre en god transitionsperiode og efterfølgende god drift med høj grad af kvalitet og sikkerhed.«

Version2 har samlet en liste over nogle af de største igangværende it-projekter i Danmark. Kender du til et projekt, som mangler på listen? Skriv en kommentar - eller en mail til mab@version2.dk (PGP)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Hansen

500 ansatte, og 100 it folk? (-25) så reelt 75, kunne da være spændende at høre hvor mange af dem der står for henholdsvis drift og udvikling, det lyder umiddelbart lidt højt med mindre de fleste er udviklere.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Med den notoriske evne man har her i landet for at producere IT katastrofer, bla. ved outsourcing til private (amerikansk ejede) aktører, så popper ordet Nationalbankerot op.

Men hvad, det er jo også bare hjertet af dansk økonomi man vil lave en åben operation på.

  • 7
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg har meget svært ved at komme op med en organisation der kan byde på den opgave som ikke vil have en klar interessekonflikt i forhold til indholdet af Nationalbankens IT-systemer.

Dette er naturligvis mest klart hvis vi kigger f.eks på en stor Dansk Bank som potientiel byder på opgaven.

Men det rækker videre: Ethvert firma der kan byde på en kontrakt til en halv milliard har en afdeling der sidder og investerer kassebeholdningen og lur mig om det ikke kan blive en noget bedre forretning hvis man ved hvad Nationalbanken går og roder med, eller har adgang til de statistiske nøgletal før alle andre i markedet.

Selv hvis firmaet holder helt rene linier, vil en medarbejder af "Se&Hør snageren" typen formodentlig kunne lave sig en ganske givtig lille biindtægt ved at sende SMS'er til finansdrengenes "burnerphones".

Det kunne være interessant at høre hvilke tanker Nationalbanken har gjort sig om disse problemstillinger og hvorledes man kontraktuelt vil gøre noget ved det.

I min optik lyder det her ret meget som en af den slags opgaver hvor outsourcing er fundamentalt og principielt inkompatibelt med den opgave der skal løses.

  • 23
  • 0
Bent Jensen

Ved ikke om de har ansvar for mange penge :-) men de er jo typisk elektronisk nu om dage. Så det kan forklare et stor behov for IT. Sammen med modeler beregning og meget andet. Vil nu heller ikke bryde mit om at dette lå i skyen, "et eller andet sted.".

  • 0
  • 1
Patrick Moog

Selv hvis firmaet holder helt rene linier, vil en medarbejder af "Se&Hør snageren" typen formodentlig kunne lave sig en ganske givtig lille biindtægt ved at sende SMS'er til finansdrengenes "burnerphones".

Helt sikkert, jeg er dog ikke af den opfattelse at offentligt ansatte er af højere moralsk karakter, så det er vel ikke et problem der opstår af outsourcing?

Problemet omkring at leverandøren pludselig har adgang til info omkring eksempelvis en kommende rentestigning før andre derimod, kan uden tvivl give problemer!

  • 3
  • 1
Jacob Christian Munch-Andersen

Det ser ud som om at nogen tror at konsulentvirksomheder ikke har problemer med at holde på folk. Det kan godt være at leverandøren har ansvaret når en nøglemedarbejder smutter, men det er kunden som får problemerne hvis han ikke kan erstattes, og det nytter ikke noget bare at flytte folk fra andre opgaver, de kender ikke systemet bare fordi de arbejder i den samme virksomhed.

Hvad er i øvrigt kerneforretningen for Nationalbanken? De skal holde styr på vores penge, det foregår med computersystemer hele vejen igennem, hvis ikke de systemer virker, så virker Nationalbanken ikke. Hvordan kan det undgå at være en del af kerneforretningen?

  • 12
  • 0
Torben Nielsen

500.000.000 kr. for 100 IT udvikleres arbejde. Det giver i gennemsnit 5 mio. kr. per udvikler. Jeg vil håbe at de 500 mio. kr. dækker min. 5 års udvidet udviklingsarbejde, eller et væsentligt udvidet aktivitetsniveau.

Det fremgår ikke af artiklen.

  • 0
  • 0
Michael Zedeler

500.000.000 kr. for 100 IT udvikleres arbejde. Det giver i gennemsnit 5 mio. kr. per udvikler. Jeg vil håbe at de 500 mio. kr. dækker min. 5 års udvidet udviklingsarbejde, eller et væsentligt udvidet aktivitetsniveau.

Jeg tror såmænd de sætter 10.000 udviklere til at arbejde i en måned.

Så bliver løsningen også klar i et snuptag!

  • 0
  • 0
Torben Nielsen

Hvis de gør det, er det dømt til at gå galt - uanset om det er et kompetent eksternt firma. Erfaringstal er, at det tager 3 - 6 måneder at få en nyansat til break-even - så de yder mere end de koster - i IT Branchen. Desuden er der i DK kun ca. 100 - 600 potentielle eksterne IT-konsulenter, og ledige kompetente udviklere.

Jeg kender desuden ikke IT-firmaer der succesfuldt har fordoblet udviklerressourcerne hurtigere end hver seks måneder. Så 10.000 nye på en måned holder ikke.

Om DDB skulle have 100 udviklere siddende, og vente på nye opgaver - tror jeg ikke på - de har skåret ind til benet - så det bløder.

Erfaringen med outsourcing til Indien, Polen eller Kina etc., trækker ikke track records til, at de skal styre Nationalbankens centrale IT-systemer fremadrettet.

Nationalbankens nye IT-strategi er HIGH RISK - men jeg er glad for at de anvender Udbud efter forhandling - det giver god mening.

  • 0
  • 0
Morten Vielwerth

Helt enig - når Nationalbanken erklærer at deres it-kompetencenetværk ligger udenfor kernen om 5 år, så vil det også påvirke kernen. Det er bare ikke noget fremme om hvad Nationalbanken inkluderer i kernen om 5 år, så det er svært at vurdere konsekvensen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize